Guide til dating på nettet

Almindelig dating og sexdating vinder mere og mere frem på nettet. Mange folk benytter nettets mange muligheder for at finde den partner de søger til kærlige stunder eller hede oplevelser. Men husk at når du dater online er der nogle ting som du skal være opmærksom på som vi håber vores guide til dating på nettet kan hjælpe dig med.

 

1. Dit fodaftryk forbliver på nettet!

Det første du skal tage stilling til inden du begiver dig ud på diverse Dating sites på nettet er konsekvenserne!

 

Internettet giver utrolig mange muligheder, men med muligheder følger der ofte også problemstillinger og ulemper. En af problemstillingerne ved dating på internettet er at det meste af det data som du publicer vil være der for evigt. Selvom du vælger at slette en profil på en dating site så kan din tekst og billeder stadig gemme sig andre steder på nettet. Google gemmer data, din profil kan være downloadet af en privatperson eller dataene kan stadig ligge på datingssites servere osv.

 

Så inden du ligger noget på nettet - gør dig klart om det er nogle ting som verdenen må vide, også om 20 år!

 

2. Anonym eller ej?

Hvis du stadig ønsker at opleve noget på nettet men ikke ønsker at folk kan genkende dig, kan du vælge at lave en "anonym" profil. En "anonym" profil, er egentlig bare en profil hvor du ikke skriver oplysninger, eller viser billeder der kan gør at folk kan gætte at det er dig som gemmer sig bag oplysningerne. Problemet med anonyme profiler kan bare være at folk ikke tager dem så seriøst og du derfor måske ikke finder det du søger.

 

En anonym profil kan dog klart anbefales hvis du søger seksuelle oplevelser som andre ikke må vide af, det kan være du har familie, job eller venner som du skal tage hensyn til. Hvis du vil lave en anonym profil skal du virkelig overveje hvad du skriver for der skal ikke mange ledetråde til at folk gætter hvem du er og HUSK naboen og chefen er jo også i cyberspace!

 

3. Gør dit budskab klart og tydeligt!

Hvis du ønsker at få succes på nettet er det ligesom med markedsføring - gør dit budskab klart og tydeligt. For at du kan udsende et klart budskab skal du først tage stilling til hvad og hvem du præcist søger. Hvis du søger en blid og romantisk kæreste er det nok ikke det frække erotiske billede af dig selv du skal uploade selvom, som det gamle ordsprog siger "modsætninger mødes".

 

Du ved selv bedst hvem du er, du kender dine egne interesser, drømme og fantasier. Derfor er det vigtigt at din profil udtrykker en del af dig. Et vigtigt element er at du kan stå 100 % inde for din tekst, så du ikke føler at du overskrider dine egne grænser. Det er sundere at skubbe sine grænser i et roligt tempo frem for at kaste sig alt for hurtigt på dybt vand! Hvis din tekst er ærlig og præcis, vil du også opleve at de breve eller hilsner du modtager er fra de "rigtige" personer, da du har segmenteret din tekst efter "dem".

 

Hvis du gør opmærksom på at du ikke er interesseret i at møde fx mænd under 25 år, så har du gjort dine besøgende opmærksom på at hvis de er i den målgruppe, så skal de ikke bruge tid på at kontakte dig, ingen af jer spilder dermed kostbar tid på at læse eller skrive unødvendige breve.

 

3. Pas på falske profiler!

Som vi har nævnt tidligere skal du som i den virkelige verden altid passe på dig selv online. En ting du kan støde på er ikke oprigtige profiler. De findes, heldigvis i begrænset omfang. De kan have forskellige hensigter, nogle prøver at narre folk økonomisk andre får et kick ud af at udgive sig for at være det modsatte køn osv.

 

Så derfor, er eller bliver du i tvivl om din nye chat ven er den som han/hun udgiver sig for at være så kan du via nogle forskellige teknikker få be eller afkræftet din tvivl. Du kan fx spørge ind til noget som personen burde vide, eller en mere sikker løsning er nok at skrive ærligt: "Du virker som en super sød om sympatisk person, men jeg er lidt i tvivl om det virkeligt kan være sandt at du virkeligt findes? Har du lyst til at tale i telefon med mig ganske kort, bare lige for at jeg kan få bekræftet at du er den dejlige person som jeg forstiller mig". Hvis vedkommende går med til dette er det nok bedst at ringe op fra hemmeligt nummer, på den måde undgår du at give dine telefoniske oplysninger videre. (Tryk *31* på din telefon inden du ringer op. Test evt. om funktionen virker på din telefon ved at ringe op til en af dine venner eller veninder.

 

Heldigvis er mange af mødestederne på nettet godt klar over problemet med falske profiler og de prøver derfor hele tiden at skabe løsninger så det bliver sværere at "snyde". Nogle steder er det nu er blevet muligt at lade sig CPR validere, IRL godkendt og lignende.

 

4. Hvis I skal mødes, vælg caféen...

I har haft nogle skønne samtaler enten over mail, chat, telefon eller sms, og har nu besluttet jer for at mødes IRL (in real life).Inden du mødes med en fremmed person fra nettet er der nogle gode forholdsregler at tage. Når I skal mødes første gang, så er det en super god ide IKKE at mødes hjemme hos en af jer. Det kan hurtigt skabe forventninger til hinanden, og det er lidt mere besværligt at smide en doven mand eller kvinde ud af ens lejlighed end at stikke af fra vedkommende og regningen på cafeen.

 

Det er også super godt hvis I kan aftale nogle spilleregler hjemmefra. En sød idé kunne være at I kun skal mødes til en kop kaffe. Og hvis man bestiller en kop mere, så betyder det at man er interesseret! Det er selvfølgeligt aldrig rart hvis man selv har lyst til en kop mere og modparten ikke har, men så er det jo heller ikke værd at bruge sin tid på ham eller hende. OG husk at det altid er nemmere at acceptere et nej hvis man er ærlige og indforstået med et sæt spilleregler.

 

5. Brug ALTID din fornuft!

Det sidste råd vi vil give dig er også det vigtigste. HUSK altid at bruge din sunde fornuft. Selvom pulsen stiger og hjertet hamre så skal du altid tænke dig om en ekstra gang inden du gør noget du senere hen kunne fortryde, men hvis det føles rigtigt så spring ud i det og nyd alle de dejlige muligheder livet giver os :D