Guides

10 GODE GRUNDE TIL AT HAVE MERE SEX

Sex er godt for dig og dit parforhold. Det har du sikkert hørt før. Men hvor godt er det egentligt? Og hvad er de helt klare fordele?

I gennemsnit dyrker danskere i et parforhold sex en enkelt gang om ugen. Men som det ofte er, vil mere gerne have mere, og det kan der faktisk være mange gode grunde til. Sex kan nemlig være svaret, hvis det fysiske og mentale velvære skal have et ekstra boost.

Fordele ved at dyrke mere sex

Der er altså god grund til at skrue en smule op for frekvensen af sex hjemme i privaten, og du får her 10 gode grunde til at dyrke mere sex, så du kan øge intimiteten med din partner, men også forbedre din egen sundhed.

Psykiske fordele

Der er flere følelsesmæssige og psykiske fordele ved at have sex, som hænger tæt sammen med vores generelle livskvalitet.

1. Bedre humør og lykke
Kroppen frigiver en række forskellige kemikalier, når vi har sex, som kan påvirke, hvordan vi har det. Vores hjerne frigiver eksempelvis hormonet endorfin, der kan beskrives som kroppens egen humørmedicin, og det reducerer følelser som irritation og depression, samtidig med at der virker smertelindrende og afslappende.

Et andet hormon oxytocin, også kendt som kærlighedshormonet, frigives ved stimulation af brystvorterne og ved anden seksuel aktivitet, og det kan skabe en følelse af ro, tryghed og tilfredshed, og så er det med til at øge den følelsesmæssige tilknytning mellem dig og din partner.

Orgasmer fører til frigivelsen af flere hormoner, herunder noradrenalin og dopamin, som blandt andet påvirker vores humør og lystfølelse positivt. Hormonet prolaktin frigives også og sammen med frigivelsen af endorfin gør det os trætte – og derfor sover du som regel bedre efter en orgasme.

Sex gør dig lykkelig

2. Stresshåndtering
Hvis du føler dig stresset, er sex sikkert det sidste, du tænker på. Men det burde du faktisk, da du med fordel kan bruge sex som et middel til bedre at håndtere stress.

Kroppen udskiller nemlig kortisol og adrenalin, som er kroppens naturlige kæmp eller flygt-reaktion, når vi føler os stressede. Disse hormoner kan føre til en følelse af træthed/udmattelse, forhøjet blodtryk og meget andet.

Når du har sex, oversvømmes hjernen med en hel masse stressreducerende velværehormoner, som kraftigt reducerer niveauet af de skadelige hormoner, og effekten deraf kan sagtens vare langt ind i den efterfølgende dag.

3. Mere selvtillid
Det giver næsten sig selv, at sex er godt for dit følelsesmæssige helbred, men vidste du, at det også er med til at booste din selvtillid, og at det reducerer følelser som usikkerhed, dårligt selvværd og dermed fører til en generel mere positiv tilgang til livet?

Fysiske fordele

Selvom det har mange psykiske fordele, så er sex i sig selv jo en form for fysisk aktivitet, og flere studier kæder sex sammen med bedre fysisk helbred. Når du har sex i 30 minutter, brænder du omtrent 200 kalorier af, hvilket jo er sundt i sig selv. Samtidig reducerer de hormoner, der frigives, din spisetrang.

Det vil sige, at du brænder kalorier, samtidig med at du spiser mindre. Win-win. Herunder finder du yderligere fysiske sidegevinster ved at dyrke sex.

4. Bedre immunforsvar
Vidste du, at regelmæssig sex kan hjælpe dig med at holde sygdom for døren? Forudsat at du passer på dig selv og dyrker sikker sex, så har øget seksuel aktivitet en positiv indvirkning på dit immunforsvar. Med andre ord: Jo mere sex du har, des færre forkølelser får du.

Se det lyder da meget sjovere end det famøse æble om dagen 🙂

5. Mindre smerte
Flere undersøgelser har vist, at sex kan reducere menstruationssmerter, kroniske rygsmerter og endda smerte forbundet med migræner. En tysk undersøgelse fra 2013 har således påvist, at 30% af personer, som lider af klyngehovedpine, og 60% af personer med migrænelidelse kunne rapportere delvis eller fuldstændig smertelindring, hvis de dyrkede sex under et anfald.

Forskere tilskriver dette de hormoner, der frigives under sex, som f.eks. endorfiner, som blokerer for stress og smerte, og oxytocin, som ligeledes lindrer smerte.

6. Godt for hjertet
Sex med en partner (dvs. ikke onani) er kædet sammen med reduktion af det systoliske blodtryk – dvs. det maksimale tryk, i modsætning til det diastoliske, som er hviletrykket.

Ifølge en næsten 20 år lang engelsk undersøgelse, har mænd, som dyrker sex minimum 2 gange om ugen, 45% mindre risiko for at udvikle hjerte/kar-sygdomme, end mænd som kun har sex en gang om måneden eller sjældnere.

En lignende undersøgelse fra 2016 påviste lavere risiko for forhøjet blodtryk hos kvinder, som kunne rapportere ofte, ekstremt tilfredsstillende sex. Med andre ord kan du som kvinde selv være med til at forhindre udvikling af hjerte/kar-sygdomme senere i livet, hvis du ofte har skøn sex med din partner nu.

7. Godt for hjernenSex er godt for hjernen
Tidligere undersøgelser af rotters seksuelle adfærd har fundet, at hyppig samleje kunne kædes sammen med bedre kognitive evner samt udvikling af nye hjerneceller. Forskere har nu påvist samme resultater for mennesker.

En undersøgelse fra 2018 med over 6.000 voksne testpersoner på 50 år eller derover har således påvist, at hvis du har hyppig sex, forbedrer det hjernens hukommelsesfunktioner.

Fordele for parforholdet

Hyppig sex er altså godt for både dig og din partner hver især, men det kan også hjælpe jeres forhold på forskellige måder.

8. Styrker jeres relation
Regelmæssig sex i et parforhold kan forbedre relationen mellem jer og knytte jer tættere sammen. Par bliver oftere sammen, når de har mulighed for at udtrykke deres kærlighed på denne måde, og skilsmisseprocenten er væsentligt højere for par, der ikke kan/gør.

Fordelene I får i relationen mellem jer ved at have sex ofte hjælpes også på vej af de hormoner, kroppen frigiver. Oxytocin er som nævnt med til at styrke den følelsesmæssige tilknytning mellem dig og din partner, hvilket hjælper jeres indbyrdes intimitet på vej.

9. Mere intimitet
Vil du have mere hengivenhed og kærlighed i dit liv? Så hav mere sex med din partner! Når I som par holder den seksuelle dimension af jeres forhold aktivt og levende, bliver forholdet også som helhed bedre. I vil opleve, at I rører mere ved hinanden, at den ikke-seksuelle dimension også forbedres og bliver varmere, samt at I i højere grad vil respektere og tage hensyn til hinanden.

I kan endda opnå disse positive fordele uden samleje. Øjeblikke I har sammen, som I opfatter erotiske eller seksuelt ophidsende, er nok til at resultere i positive, varmere følelser for hinanden.

10. Bedre sex
Er mere lig med bedre? Faktisk ja. Og hvis du nogensinde har spekuleret på, om sex nogensinde kan blive lige så godt, som det var i begyndelsen af jeres stormende forelskelse, så er svaret også ja. Det kan endda blive endnu bedre, eftersom I nu kender hinanden bedre, er mere modne og har en højere grad af intimitet sammen, end da I først mødte hinanden. Men det kan selvfølgelig kræve lidt mere arbejde, end da i knaldede som kaniner i starten.

Men bare rolig, hvis du oplever, at din partners spontane seksuelle drifter ikke helt matcher dine egne, så er det ikke et problem i sig selv. Der er ikke nødvendigvis noget galt med hverken din partner eller dig selv, eller at der mangler noget i jeres parforhold. I er simpelthen blot forskellige.

Hvis du altid venter på, at din partners lystniveau skal matche dit eget, kan du komme til at vente længe. Så det er bedre bare at kaste sig ud i det – just do it, som man siger 😉

Sæt ekstra krydderi på sexlivet

Hvis jeres seksuelle aktiviteter er gået hen og blevet en smule ensformige, eller hvis jeres lystniveau er gledet lidt i hvert sit spor, kan det hjælpe at flytte fokus til noget andet, som ikke handler om jeres individuelle præstationer.We-Vibe Sync Parvibrator

Hvis I tilføjer noget sexlegetøj til soveværelset, flytter I automatisk fokus væk fra jer selv og over på legetøjet, og jeres intime stunder sammen vil handle om jeres fælles leg med det nye krydderi.

Monogamy Erotisk BrætspilVi anbefaler at starte ud i det små, f.eks. med et erotisk spil eller med parlegetøj, som I begge kan få glæde af samtidigt. Se vores guide til, hvordan du introducerer sexlegetøj til din partner, og få mange flere tips og tricks.

Rigtig god fornøjelse mellem lagnerne!

Læs mere…

SÅDAN INTRODUCERER DU SEXLEGETØJ I PARFORHOLDET
DEN ULTIMATIVE GUIDE TIL SEXSTILLINGER
BEGYNDERGUIDE TIL BDSM-UDSTYR
BEGYNDERGUIDE TIL ANAL LEGETØJ