Guides

5 Tips Til God Feriesex

Sommertid er for mange lig med ferietid. En tid hvor der skal der slappes af og nydes. Og uanset om din sommer skal bruges på kærlighedsferie, festival, eller om du nyder fritiden derhjemme, så er her et par tips til, hvordan du får den bedste feriesex. Du ved, den slags, der ikke giver bekymringer eller kræver en tur til lægen, når ferien er ovre.

1. Beskyt dig selv – brug kondom

Kondomer er ikke en opfindelse kun for teenagere – det er altid en god ide at beskytte sig, når man har sex, især hvis man har skiftende partnere. Så inden man lader sig rive med af sommerflirten, vejret og feriens drinks, er det en god ide at forberede sig og købe kondomer. Forberedelsen er vigtig, for især hvis der er alkohol indblandet, kan hæmningerne hurtigt ryge og hvis kondomerne så ikke er i nærheden, kan man nemt blive fristet til at undvære dem.

Hvis mænd bruger den rette størrelse kondomer, kan man ikke rigtig mærke, at man har kondom på under samlejet – altså lige bortset fra, at man vil kunne mærke det på varigheden. Kondomer kan nemlig have den positive bivirkning, at de kan få fornøjelserne til at vare længere.

Der findes kondomer i mange forskellige størrelser og former, og er man i tvivl om, hvilke kondomer man skal bruge, eller hvilken størrelse ens kommende partner har, kan man altid købe en multi-pack. Kondomer er hurtige at sætte på og man kan altid øve sig lidt på forhånd, hvis man vil være endnu bedre eller hurtigere til det. Gør påsætningen til en positiv del af legen, så det ikke føles som en afbrydelse. Så undgår man også en tur til lægen for at blive undersøgt for ’ubudne gæster’.

2. Nyd hinanden i vandet, ikke under vand

Når varmen stiger, kan det være dejligt med en kølig dukkert i havet, en pool eller en sø, og det kan være fristende at nyde hinanden under det kølige vands overflade. Mindre fristende er dog den underlivsbetændelse, der i værste fald kan vente kvinder, som har fået vandet op i sig. Vandet kan indeholde bakterier eller kemikalier, der påvirker PH-værdien i underlivet, og det kan give kvinder gener efterfølgende.

Er man opsat på sex i vandet, så snup i stedet en tur under bruseren. Her kan man nyde de forfriskende dråber, uden at store mængder vand kan komme op i underlivet. Der findes flere forskellige hjælpemidler, der kan hjælpe til flere stillinger og mere skridsikker sex under bruseren, f.eks. håndtag med sugekop, der bruges til støtte eller sugekop håndjern til frække bindelege. Og skulle man have lyst til at lade sig forkæle af kærlige vibrationer, mens man er i badet, så findes der vandtætte vibratorer i alle afskygninger.

3. Hold hygiejnen i topform

Det er altid vigtigt, at holde en god hygiejne så man undgår infektioner, når lysten melder sig. Men ikke alle ferier har lige gode badefaciliteter, så skal du f.eks. på vandretur i bjergene eller på festival, så kan intimspray være en god investering. Sprayen er antibakteriel og kan også bruges til rengøring af sexlegetøj.

4. Nyd hinanden i det fri, uden bøder

Får man pludselig lyst til at nyde hinanden i det fri, er det måske rart at vide, at det under danske himmelstrøg er helt lovligt at have sex i det offentlige rum. Det kan dog godt betale sig, at tage lidt hensyn til folk i nærheden, da man kan risikere bødestraf, hvis man bliver set og personen, der så en, føler sig krænket. Personligt ville jeg i hvert fald synes, at en bøde ville sætte en dæmper for fornøjelsen og give legene en kedelig afslutning. Skal man til udlandet på ferie, er det værd at undersøge, hvordan reglerne er der, inden afrejse.

5. Gå i dybden med hinanden

Ferien giver os et velfortjent afbræk fra dagligdagen, hvor vi har god tid til at nyde hinanden og bare være sammen. Så brug tiden til at gå i dybden med hinanden og forkæle hinanden. Leg nye steder eller leg på nye måder og sæt intimiteten i højsædet. Pak evt. lidt ekstra med i kufferten til formålet, f.eks. en lille vibrator, I kan nyde sammen. Hvis du er i tvivl om, hvilket sexlegetøj, der er lettest at pakke med på en ferie, kan du læse mere om det i vores guide her.

Hvis I skal på camping og bo i telt,  kan det være en fordel at vælge lydsvagt sexlegetøj, så naboerne ikke kan følge med i hvad der sker. På samme måde kan det være en fordel at vælge sexlegetøj med udskiftelige batterier, hvis I skal være et sted, hvor der ikke er mulighed for at oplade eller tilslutte sexlegetøj. Rigtig god fornøjelse!