Camilla har testet Womanizer W500 Pro
Anmeldelser

Womanizer W500 Pro

Womanizer = Woman-nice!

Det er blevet tid til endnu en anmeldelse (og familieforøgelse i legetøjsskuffen).

Det sidste nye skud på stammen er den nye Womanizer Pro W500. Jeg har glædet mig utrolig meget til at teste den, da det er en ny form for stimulering, som jeg aldrig har prøvet før. Womanizer er en klitoris stimulator, men i stedet for at vibrere, som man kender det fra meget andet legetøj, skiftevis suger og puster Womanizeren på klitoris.

Da jeg første gang hørte om det, må jeg indrømme, at jeg syntes, det lød lidt besynderligt og ikke som noget, der ville falde i min smag. Jeg har flere gange under sex prøvet at blive hevet i og suget på klitoris, og det var altså ikke nogen videre succes. Men efter at have læst om forgængeren Womanizer W100, der har fået topkarakterer og høje anmeldelser, var jeg blevet nysgerrig.

Generelt:

Da jeg åbner æsken med Womanizeren, bliver jeg meget begejstret. Hold op, hvor er den flot! Modellen, jeg har modtaget, har en lækker pink farve og er udsmykket med et smukt blomstermotiv forneden og en flot diamant, der fungerer som on/off-knap. Derudover er der en sølvknap, hvor man kan regulere intensiteten. Det er så flot et stykke legetøj, at jeg helt har lyst til at lade den ligge fremme på reolen sammen med mine andre pyntegenstande.

Jeg bliver overrasket over, hvor let den er, da jeg tager den op af æsken. Den fylder en god håndfuld og ser solid ud, men er ikke særlig tung, hvilket er et stort plus. På, hvad jeg vil kalde bagsiden af Womanizeren, sidder mundstykket, der skal lægges henover klitoris. Det er helt rundt og lavet i silikone. Mundstykket kan nemt tages af, hvilket er godt, da det gør rengøringen bagefter meget nemmere.

Womanizer2

Womanizer ligger godt i hånden og er meget let

Oplevelse og funktioner:

Jeg tester knapperne, inden jeg for alvor giver mig i kast med den. For at tænde trykker jeg i ca. 2 sek. på diamantknappen, som fungerer som tænd/sluk-knap og Womanizeren tænder med en sugende/snurrende lyd. Og den er nem at kontrollere. Der er 8 forskellige intensiteter, som man skifter imellem på henholdsvis + og – knappen. Man skal ikke trykke særlig hårdt før stimulatoren reagerer, og man skal bare trykke på en af knapperne, hver gang man vil skifte intensitet.

Når man bare sidder med Womanizeren i hånden, kan lydniveauet godt virke højt på de højere intensiteter. Men så snart jeg sætter mundstykket på f.eks. min finger for at mærke sugeeffekten, reduceres lyden markant. Mundstykket skal placeres så det dækker rundt om klitoris. Jeg prøver først at placere den, mens den er slukket, men det er lidt svært at mærke om jeg har ramt rigtig, så jeg tager en dyb indånding, og tænder for den.

Suge/puste effekten på første niveau kan sagtens mærkes, og på trods af min skepsis om at blive suget direkte på klitoris, føles det virkelig, virkelig godt. Det er slet ikke så voldsomt som jeg troede, og man mærker ikke en decideret hivende effekt. Womanizeren har ingen vibrator, men suge/puste effekten giver alligevel en vibrerende følelse på området lige omkring klitoris som mundstykket hviler på. Jeg skal lige vænne mig til at jeg ikke behøver bevæge Womanizeren, når jeg først har placeret den. Når jeg bruger en vibrator, plejer jeg at bevæge den i hele området omkring klitoris. Men Womanizeren skal man blot holde i ro. Jeg prøver at skrue en smule op for intensiteten og skal ikke højere op end niveau 3 før jeg føler, at nu sker der virkelig noget – og det gør der også: Jeg når klimaks på 0,5 sekunder og får en orgasme med en intensitet jeg ikke har prøvet før. Den specielle stimulering af klitoris gør at orgasmen er 100 % centreret lige dér, og føles derfor ekstra kraftig.

Efter en lille kaffepause prøver jeg med et højere niveau og kommer op på niveau 5, hvorefter jeg må give efter for endnu en orgasme. Det er godt, at min roommate ikke er hjemme, da det er umuligt at holde en lyd (eller ti) tilbage.

Womanizer3

Sugekoppen sættes nemt på Womanizeren


Bedømmelse:

Womanizer W500 er helt klart noget andet end hvad jeg er vant til, men for pokker hvor er det skønt med noget nyt. Jeg synes, det er fantastisk, at jeg efter at have været seksuelt aktiv i mere end 10 år, kan blive ved med at opdage nye former for orgasmer og måder at blive stimuleret på.

Intensitets-niveauerne er meget forskellige og spænder over 2-6 på skalaen for intensitet. Derfor er der både til kvinden, der kan lide en mild/medium stimulering af klitoris, og til kvinden der gerne vil have en meget kraftig stimulation af klitoris. Den kan varmt anbefales!

Womanizer er en højkvalitetsstimulator i den pricy afdeling, men den er det hele værd. Her får du en stimulator, der med garanti vil glæde og fornøje dig i lang tid fremover.

Hvis du har lyst til at prøve Womanizer, kan du købe den ved at trykke her.


Tekniske specifikationer:

MATERIALE: Medicinsk plast (stimulator). Medicinsk silikone (sugekop).
STIMULATION: Lufttryk og sugende bevægelser.
STIMULATIONSNIVEAUER: 8 stk.
STØRRELSE: Længde: 12 cm. Diameter: 6,2 cm.
BATTERITYPE: Opladeligt lithium ion batteri (USB-oplader medfølger).
BRUGERMANUAL: Engelsk og tysk.