LELO F1s Developers Kit Red Onaniprodukt
Anmeldelser

Anmeldelse: LELO F1s

Svenskerne er nok bedst kendt for at kunne producere billige saml-selv møbler, men vores venner mod nord kan meget mere end at få spånplader til at ligne dyre designs.

Den svenske producent, LELO, laver nemlig sexlegetøj i en helt særlig og luksuriøs kaliber. Når du køber LELO, så får du produkter med et uovertruffent design, eksklusive materialer og en høj kvalitet.

Giganten har netop lanceret deres sidste skud på stammen til mænd, nemlig LELO F1s, som kommer i to modeller: LELO Developer’s Kit og LELO Prototype Onaniprodukt.

Men kan disse to nye onaniprodukter leve op til den velkendte standard? Og får man virkelig mere for pengene, når man køber legetøj i den prisklasse? Lad os se nærmere på, hvad LELO F1s onaniprodukter egentlig kan.


3½ stjerne ud af 5 mulige

Fordele
Designet er innovativt og eksklusivt i høj kvalitet
Stimulationen er pirrende, effektiv og nytænkende
Den kan bruges både med og uden app eller IT-evner

Ulemper
Er kompakt i størrelsen og måske for trang til nogen/passer ikke til alle
Det kræver teknisk snilde at få fuldt udbytte af SDK-delen


Lad os tjekke karosseriet

LELO F1s handsker i rød og sort

Med LELO F1s har den svenske producent præsteret at fremstille en masturbator i et langt mere kompakt design end vi kender det fra lignende produkter. Man fristes til at spotte ligheder mellem den og en særligt kendt og potent racerbil, så mon LELO F1s også er til mænd med benzin i blodet? Det understøttes desuden af de medfølgende kørehandsker, der nok ikke lige egner sig til selve seancen, men er en sjov og gennemtænkt gimmick.

Onaniprodukterne har en hård ydre skal i sort plast med aluminiumslegering og måler bare lidt over 14 cm i sin fulde længde. På Developers Kit-modellen har skallen et klart vindue med kig til sleevet og motoren – det er den ene ud af to forskelle på denne og LELO F1s Prototype.

Betjeningspanelet på LELO F1s med On/Off knap

I enden finder du betjeningspanelet med On/Off knap samt plus og minus, hvor du kan styre stimulationen. I den anden ende har du det knaldrøde sleeve i blødt og lækkert silikone. Det er også her, du finder den anden forskel på de to modeller. På LELO F1s Prototype er sleevet nemlig sort.

Åbningen kan umiddelbart syne smal, men materialet giver sig og når en indre diameter på 5 cm. Sleevet har en rillet struktur, som giver en ekstra pirrende fornemmelse.

Det er også værd at nævne, at begge modeller er vandtætte og opladelige. Det er en kæmpe fordel især i forhold til rengøring, og så slipper du også for at skulle købe batterier igen og igen.

Apropos rengøring, så medfølger der, foruden handskerne, en sexlegetøjsrens og mere til. Du får nemlig også to prøver på vandbaseret glidecreme (brug hellere for meget end for lidt), en opbevaringspose i satin og et sjovt skilt med teksten Don’t. F1s Experiment in progress, som du kan hænge på døren.

Voldsomme hestekræfter

Selvom du måske er vant til at blive stimuleret af skønne vibrationer, så kan du få en helt ny oplevelse med LELO F1s. Her får du nemlig både helt klassiske vibrationer, som er særligt gode til overfladiske stimulation. Men du får også LELOs SenSonic Waves, som giver dig en ny og mere dybdegående pirring af din bedste ven. Måske har du hørt om den type stimuli fra de populære klitoris stimulatorer, og det er netop teknologien bag deres bestseller, LELO Sona Klitoris Stimulator, der er overført til masturbatoren her.

LELO F1s Developers Kit Onaniprodukt i rød

De soniske bølgerne spreder sig i din penis på samme måde, som en dråbe skaber ringe i vandet, når den rammer vandoverfladen. Kombinationen af overfladisk vibration og dyb stimulation giver en unik oplevelse og wauw for en orgasme, der følger efter!

De to kraftfulde motorer får selskab af 10 indbyggede sensorer, som samler data til app’en helt uden at forstyrre dig og din gøren.

Når du bruger app’en til at indstille stimulationen, er det lidt som at sidde foran et instrumentbræt. Den er simpelt bygget op, nem at bruge og giver hele oplevelsen et ekstra skud testosteron.

Slutteligt byder F1s også på den såkaldte Cruise Control, som ganske enkelt sørger for, at styrken af vibration ikke falder, selvom du går energisk til værks.

High Tech himlen (eller helvede)

LELO beskriver F1s som verdens første SDK-tilgængelige onaniprodukt til mænd. Og uanset, hvor sejt eller fancy det end lyder, så kan det være en lille smule svært at gennemskue, hvad det egentlig betyder – især hvis man ikke er en haj til det dersens EDB.

SDK står for Software Development Kit og med det får du adgang til LELOs Sextech Platform. Her kan du selv udvikle din egen app, hvis du altså har IT-hænderne skruet rigtigt på

LELO F1s Developers Kit Onaniprodukt i rød og telefon der viser tilhørende app

Med app’en kan du bruge din smartphone som fjernbetjening og samtidig tracke dine præstationer. Den giver dig information om din stød dybde, hastighed, temperatur i mastubatoren osv.

Måske er du ikke den store IT haj – måske vil du bare gerne have et ultra lækkert onaniprodukt, der stimulerer dig på en helt ny måde uden, at du skal forholde dig til app’s og styresystemer. Fortvivl ikke! Du er ikke den eneste af din slags, og det har LELO heldigvis taget hensyn til.

Du kan nemlig sagtens bruge masturbatoren uden overhovedet at skulle have din mobiltelefon i nærheden, medmindre du altså vil bruge den som fjernbetjening. Du kan betjene vibrationerne direkte på masturbatoren, så den eneste skærm du skal forholde dig til, er den frække film, der kører for dit indre blik.

Ender det lykkeligt?

Når man sidder med F1s produkterne i hånden, er man ikke i tvivl om, at man har med kvalitet at gøre. LELOs evne til at kombinere et stilfuldt og maskulint udtryk er sublim og stimulationen er lige så.

Men – for ja, der er et men – der er områder med plads til forbedring.

Størrelsen

F1s er unægteligt i en mere kompakt størrelse end andre high tech masturbatorer af samme slags. For mange er det en stor fordel, at den er mere handy, ikke vejer så meget og ikke er klodset at bruge. Men for andre vil den simpelthen være for lille. Den har en dybde på 11 cm, og for mænd med en større penis, vil det være svært at få stimuleret hele herligheden.

LELO F1s Developers Kit Onaniprodukt i rød og med gennemsigtigt glas

Vinduet

Developer’s Kit har som tidligere nævnt et vindue på ydersiden, der giver kig til teknologien indenfor. Det er en super fed detalje, men i praksis giver den desværre ikke meget mening. Når penis er indført og motorerne rammer rigtigt, så vil vinduet vende til din venstre side. Og derfor vil du ikke kunne få syn for sagen, når masturbatoren er i brug, medmindre du er ualmindeligt smidig.

Konklusion

Vi indledte med at spørge, om F1s modellerne lever op til LELOs standarder og om man virkelig får mere for pengene, når man køber produkter i denne prisklasse. Kan du leve med ovenstående men’er, så er svaret et rungende JA! Kvaliteten er nærmest indiskutabel og stimulationen er gennemtænkt og effektiv – i samme kaliber som vi kender og elsker LELO for.

Den SDK tilgængelige sextech platform har potentiale til at blive bedre med tiden efterhånden, som der bliver udviklet på softwaren. Det giver forhåbentlig endnu flere brugs- og tracking muligheder i app’en. Når det spiller 100% kan F1s modellerne sagtens snige sig om på fire flotte stjerner, men indtil da må bedømmelsen lyde på tre og en halv stjerne.