Anmeldelser

Anmeldelse: Satisfyer Curvy 2+

Hele verden, sexlegetøjsbranchen inklusiv, er i rivende udvikling. Især når det kommer til teknologiske fremskridt. Det så vi blandt andet, da klitorisstimulatoren blev lanceret på markedet for et par år tilbage.

Med den nye trykbølge-teknologi strøg de forskellige modeller lynhurtigt til toppen af bestsellerlisterne verden over. Klassens populære pige, Satisfyer Pro 2 Next Generation, var endda et af de mest omtalte produkter i medierne i hele 2016.

Få år senere er der allerede ved at ske et skifte indenfor de ellers ret nye klitorisstimulatorer. Med den nye Curvy-linje fra Satisfyer får vi nogle af verdens aller første app-styrede klitorisstimulatorer. De er nemlig kompatible med den prisvindende app, Satisfyer Connect.

I denne anmeldelse kigger vi nærmere på den nye pige i klassen, Satisfyer Curvy 2+, og ser om fremtiden virkelig er kommet. For hvad kan den egentlig? Og hvad er det med den app der? Bare rolig – vi har testet det hele, så du kan finde ud af, om Curvy 2+ fortjener en plads i natskuffen.

Hånd holder en hvid Satisfyer Curvy 2+

4,5 gule stjerner ud af 5 mulige

Fordele
– Sjov app med uendelige stimulationsprogrammer
– Partneren kan inddrages i legen fra hele verden
– Ligger solidt og godt i hånden
– Lækker berøringsfri stimulation af klitoris
– Både vandtæt og genopladelig

Ulemper
– Lidt højlydt
– Har ikke et udskifteligt sugehoved


Hvad er en klitorisstimulator?

Selvom Curvy 2+ adskiller sig fra andre klitorisstimulatorer ved at være en af de første med app-styring, så er den altså først og fremmest en klitorisstimulator. Og allerede her starter glæderne.

For det var altså ikke uden grund, at klitorisstimulatorer blev populære så hurtigt. De er kendte for give kvinder utrolige orgasmer. Selv kvinder som måske aldrig har kunne få en orgasme før. Lyder det lidt for godt til at være sandt?

Læs bare de over 300 positive anmeldelser på Satisfyer Pro 2 Next Generation, som er den hidtil mest populære model fra den tyske producent.

 

Det særlige ved klitorisstimulatorer er, at de stimulerer klitoris helt uden brug af direkte berøring. På den måde undgår du, at din følsomhed på klitoris nedsættes. I stedet omslutter de klitoris og forkæler dens op til 8.000 nerveender med pulserende lyd-, luft- eller trykbølger, som forplanter sig i hele din klitoris. Og vi skal lige hilse og sige, at det føles helt fantastisk!

Nogle kvinder sammenligner det med følelsen af rigtig skøn oralsex. At du bibeholder følsomheden i din klitoris betyder faktisk også, at du får større mulighed for flere orgasmer i træk. Og hvem i alverden kan sige nej til det?

 

Alle disse skønne fordele gør sig også gældende ved vores nye kurvede ven, Satisfyer Curvy 2+, der med den patenterede lufttryks teknologi og rumlende vibrationer lynhurtigt sender dig i ekstase.

En ny æra indenfor klitoris stimulatorer

Den helt store forskel mellem Curvy 2+ og dens garvede søstre på markedet er naturligvis, at den som en af de første kan styres via din smartphone, dit smartwatch eller din tablet. Og det endda med Satisfyer Connect som er blevet tildelt den prestigefyldte Twice Pick Award ved CES 2020.

Satisfyer Connect App bliver vist på smartphone, som holder i to hænder

Men hvorfor er det overhovedet smart med sådan en app? Er det ikke bare blær? Her må vi bare sige – jo det er mega blæret! Generelt er der et hav af fordele ved app-styret sexlegetøj, men det afhænger især af den specifikke app og dens funktioner. Lad os lige kigge lidt på de forskellige funktioner, som du finder i Satisfyer Connect appen, og hvorfor de egentlig er så smarte.

Satisfyer Connect App

Den nye app er delt ind i fire overordnede sider: ‘På nært hold’, ‘Ekstern partner’, ‘Deling med fællesskab’ og ‘Alarmer’. Lad os se lidt på hvad der gemmer sig på de forskellige sider.

På nært hold

Det her er den første side, du møder, når du åbner appen, og nok også her du kommer til at bruge mest tid. Her gemmer der sig faktisk hele fire funktioner. To af dem hedder ‘Programafspilning’ og ‘Livestyring’. Med disse to kan du helt selv skræddersy et stimulationsprogram af lufttryksbølger og vibrationer. Det betyder altså uendelige kombinationer, skræddersyet til din lyst og dit humør.

Satisfyer Curvy 2+ bliver holdt i venstre hånd, mens en smartphone der viser Satisfyer Connect App bliver holdt i højre hånd

Det sjove stopper ikke her! Siden gemmer nemlig på endnu flere seje funktioner. Prøv for eksempel ‘Omgivelsers lyd’, hvor lyde opfanget af mikrofonen i din smartphone forvandles til vibrationer i din Satisfyer Curvy 2+. Din partners “dirty talk” har altså potentiale til at blive endnu frækkere.

Med ‘Musikvibrationer’, vores personlige yndlingsfunktion, kan du prøve at komme til beatet af din yndlingssang. Appen kan nemlig kobles op til dit musikbibliotek eller Spotify og derfra omdanner den musikken til vibrationer. Det er da for fedt!

Ekstern partner

Et af de helt store plusser ved app-styret sexlegetøj er, at din partner kan drages med ind i legen. Ofte er det ved at de bruger appen som fjernbetjening, mens du holder produktet. Med denne app er det selvfølgelig blevet taget til et endnu højere niveau. Nu kan din partner styre dit produkt fra den helt anden siden af kloden!

Gennem funktionen ‘Ekstern partner’ kan I linke op og pleje intimiteten i jeres langdistance forhold. Appen tilbyder også en sikker video og chat funktion, så I kan se hinanden i øjnene, imens I deler en fræk stund.

Deling med fællesskab

“Lykken er kun ægte når den deles med andre”. Det må have været producentens mantra, da de udviklede appens store internationale fællesskabs funktion. Her er det muligt at dele programmer og sekvenser, som du er særligt glad for med andre brugere af appen. På den måde kan du hjælpe andre med at få en endnu bedre oplevelse med deres produkt. Samtidig kan du selv nyde godt af andres opdagelser og erfaringer.

Alarmer

Denne funktion siger måske lidt sig selv, men passer egentlig meget godt sammen med ‘Ekstern partner’-funktionen. Her kan du nemlig planlægge frække stunder med din Satisfyer Curvy 2+, eller et andet produkt fra samme brand. Når det så er tid, får du, og din partner hvis det er en fælles aftale, en notifikation. På den måde glemmer du eller I ikke at sætte tid af til intimitet og nydelse.

Sej indeni – smuk og praktisk udenpå

Ønsker du ikke at bruge appen til at styre din Satisfyer Curvy 2+, eller skal du bare lige have et quick fix, kan den også snildt benyttes uden. På skaftet, lige hvor din tommelfinger naturligt vil hvile, finder du tre knapper. Her kan du skifte mellem 10 vibrationsmønstre og 11 pulseringsniveauer og kombinere dem, så du får den ultimative oplevelse.

Satisfyer Curvy 2+ i rosa set forfra

Satisfyer Curvy 2+ lever også op til sit navn. Den har nemlig en helt særlig kurvet udformning. Det gør, at den ligger solidt og behageligt i hånden, når du begiver dig ud i hed sololeg under dynen eller i badet. Du kan nemlig uden problemer tage din nye kurvede ven med i bad, da den er helt vandtæt.

Det er et stort plus i forhold til rengøring, da den, modsat nogle lignende produkter, ikke har et aftageligt eller udskifteligt sugehoved. Satisfyer Curvy 2+ skal altså have en smule mere kærlighed med sexlegetøjsrensen eller den milde sæbe for at sikre, det bliver et langt og lykkeligt venskab.

Derudover er dens støjniveau også lidt højere, end vi eksempelvis kender det fra Womanizer produkterne. Men der er vi også i en helt anden prisklasse.

Satisfyer Curvy 2+ i rosa set bagfra

Satisfyer Curvy 2+ har en pris, der gør den tilgængelig for de fleste, uden at de behøver slå hul på sparegrisen. Som en ekstra fordel er den også genopladelig via en smart magnetisk oplader. På den måde slipper du for at skulle have ekstra batterier på lager.

 

Udover en prisvindende app-styring og den praktiske udformning, så er nye Satisfyer Curvy 2+ også utrolig smuk. Den har et simpelt og minimalistisk udtryk, og er dækket af det blødeste silikone, der giver den et stilet, mat look. Det er også her den adskiller sig fra dens navnesøster, Satisfyer Curvy 1+, som er til den mindre strømlinede side.

Satisfyer har generelt et stort arsenal af skønt sexlegetøj, som virkelig er værd at give et kig.

Den endelige bedømmelse

Vi må bare sige, at vi virkelig er imponerede over den nye Satisfyer Curvy 2+. Den har alt det vi kender og elsker fra ældre modeller af klitorisstimulatorer, og mere til.

Den tilhørende app er utrolig smart og velfungerende, og sammen udgør de altså et rigtig godt par. Appen åbner døre til helt nye former for seksuel nydelse, og så er Curvy 2+ både smuk, vandtæt og genopladelig.

På mange måder kan Satisfyer Curvy 2+ ses som en opgradering af Pro 2 Next Generation, som ellers har domineret markedet indtil nu. Så hvis du har sådan en liggende derhjemme, vil du elske Satisfyer Curvy 2+.

De eneste små minusser ved dette vidunder er dens støjniveau, og at du ikke kan udskifte sugehovedet. Men det er ting, vi sagtens kan leve med, når vi får så meget andet godt.

Vi kvitterer med 4,5 stjerne til Satisfyer Curvy 2+ og spår et nærliggende regimeskift. Og så må vi bare konkludere, at ja – fremtiden er i sandhed kommet!