Guides

Glidecreme til Gravide

Der er rigtig god grund til at overveje, hvilke hud- og intimplejeprodukter du bruger i det daglige, hvis du er gravid og gerne vil styre uden om tilsætningsstoffer, som kan irritere din hud eller have skadelig virkning på dit ufødte barn. Det gør sig også gældende for den slags produkter, herunder smøremidler, som du og din partner anvender, når I har sex.

Her får du en guide til, hvilke glidecremer du bør styre uden om, og hvilke glidecremer du trygt og roligt kan benytte, når du er intim med din partner.   

Det skal du undgå

Glidecremer er generelt underlagt meget strenge krav til, hvad de må indeholde, fordi de er beregnet til intimbrug. Der findes dog nogle på markedet, som er tilsat ingredienser, der normalvis ikke vil være et problem for dig, men som kan øge risikoen for svampeinfektioner og irritation, når du venter dig. Det gør sig i særdeleshed gældende for glidecremer, som er tilført ingredienser, der giver en varmende eller kølende effekt, der er beregnet til at øge din følsomhed. Disse tilsætningsstoffer kan nemlig forårsage kløe og ubehag på dit vaginale væv, der er mere modtageligt og sensitivt, når du er gravid. Andre ingredienser og tilsætningsstoffer, du bør holde dig fra er desuden:

  • Parabener, der kan have hormonforstyrrende effekter
  • Glycerin, som kan forårsage udtørring og hudirritation
  • Duftstoffer/aromatiske stoffer, der kan øge risikoen for svamp – især hvis de indeholder sukker

Risikoen for infektioner i underlivet er forhøjet under graviditet. Derfor bør du være påpasselig med at anvende glidecremer, som er baseret på olie eller silikone, fordi de typisk har en anden pH-værdi end de vandbaserede glidecremer.  

Det skal du kigge efter

Som hovedregel anbefales vandbaserede glidecremer til gravide, fordi de minimerer risikoen for hudirritation, allergi og infektion. Du bør desuden vælge en variant, der er:

  • Parabenefri
  • Duft- og parfumefri
  • pH-reguleret
  • Alkoholfri
  • Fri for glycerin

Den økologiske

Vil du være sikker på at bruge noget der hverken er usund for dig eller for miljøet, så tag specielt et kig på de økologiske glidecremer. Sinful Økologisk Vandbaseret Glidecreme er perfekt til dig, der gerne vil have en mild glidecreme fremstillet af naturlige og økologisk certificerede ingredienser. Cremen har høj glideevne, er 100% glycerin-, alkohol- og parabenefri og har gennemgået strenge kvalitetskontroller. Sinful Økologisk Vandbaseret Glidecreme kan desuden bruges sammen med kondomer og sexlegetøj fremstillet af silikone.

Den plejende

YES Vandbaseret Intimpleje og Glidecreme er ideel til dig, der er på udkig efter en glidecreme, som også har plejende egenskaber. YES Vandbaseret Glidecreme er fremstillet af økologisk aloe vera og økologisk hørfrø ekstrakt, der plejer og fugter slimhinderne i skeden og hjælper med at genoprette den vaginale balance. Cremen er 100 % fri for hormoner og parabener, fri for glycerin og for mineralske olier, velegnet til brug sammen med kondomer og sexlegetøj og certificeret af Soil Association.

Den kærlige

Glidecremen fra Kaerlig er perfekt til dig, der ønsker det mest naturlige til din krop. Kaerlig er AllergyCertified og fremstillet af specialudvalgte økologiske og 99% naturlige ingredienser. Cremen er fri for både parfume, glycerin, alkohol, hormonforstyrrende og  allergifremkaldende stoffer. Den er desuden duft- og smagsneutral, har ekstra høj glideevne og er sikker at bruge sammen med både kondom og sexlegetøj.

Har du brug for hjælp?

Har spørgsmål til nogle af vores produkter, eller har du brug for mere hjælp til at vælge den rigtige glidecreme? Så kontakt vores kundeservice på service@sinful.dk eller på telefon 70 77 70 70.