Guides

Guide til spanking

Fifty Shades of Grey-bølgen inspirerede mange par til at eksperimentere lidt mere derhjemme. Specielt inden for lege, der involverer dominans og smæk. Flere og flere par bruger spanking som en del af deres seksuelle lege, som opvarmning, som pirring, i decideret BDSM-lege og på mange andre forskellige måder.

Hvis I har lyst til at eksperimentere med spanking – altså smæk, pisk og kærlige klask – men ikke helt ved, hvordan I skal gribe det an, får I her en guide til, hvordan I gør. Og ikke mindst, hvilke redskaber I kan vælge, ud fra hvor meget smerte I ønsker at få/give.

For god ordens skyld, så lad os lige slå fast med det samme: Når vi i denne sammenhæng snakker om smæk, pisk og klask, betyder det (selvfølgelig), at det ikke har noget at gøre med decideret at være onde mod hinanden, men at begge parter er indforstået med, at det er en dejlig, omend måske smertelig, del af sexlegen. Det, der også kaldes SSC, der står for ”Safe, Sane & Consensual”.

Hvor må du smække?

Hvis I er nybegyndere, er det en god idé at holde jer til balder, lår og inderlår. Andre områder på kroppen er ikke beskyttet af fedt og muskler, og man kan derfor komme til at gøre unødvendig skade, hvis man ikke har styr på sin smækketeknik.

Når du synes, du har fået en god fornemmelse for, hvordan pisken ligger i din hånd – og hvordan din partner reagerer på dine forskellige typer af klask – kan du begynde at eksperimentere med at  smække andre steder på kroppen. Nogle kan godt lide skolelærer/elev-legen, hvor eleven bliver “straffet” med et decideret rap over nallerne eller på underarmene.

Mange finder det meget pirrende at blive klapset kærligt på brysterne/brystvorterne og kønsdelene, men også selvom I føler jer klar til det, så vær altid forsigtig i starten, og prøv jer frem, så I ikke forvolder unødvendig skade på hinanden.

Hvordan skal du smække?

Der er stor forskel på graden af smerte, alt efter hvor man bliver smækket og pisket. Det varierer meget fra person til person, hvor ens smertegrænse ligger. Nogen kan lide et blødt klask, andre skal helst have store, røde striber på måsen. Det er en smagssag, så det er vigtigt at afstemme både før I går i gang med legen og undervejs.

For at få en fornemmelse af, hvordan det vil føles for den, du skal smække, kan det anbefales at eksperimentere på dig selv først. Alt efter hvad du har i tankerne – om det skal være en pisk, flogger eller din hånd – så test den på dig selv. Klaps dig f.eks. på bagsiden af låret, så du kan mærke, hvordan det føles.

Hvis du er usikker på, om du gør det rigtigt, eller godt kunne tænke dig at få gode råd eller ligefrem finpudse din smækketeknik, så er der flere swingerklubber, der fra tid til anden afholder deciderede smækketeknikkurser. Det er bare at søge efter det på nettet og tjekke deres events ud.

Hvad kan du smække med?

En god måde at starte på er med hånden. Prøv dig frem med både bløde, langsomme klap og mange, hurtige klask på balderne. Det gør ikke noget, at balderne bliver lidt røde undervejs, så længe modtageren nyder det. Ved at bruge hænderne, varmer du samtidig din partners balder op, så de er klar til at modtage hårdere smæk, fra f.eks. en pisk.

Man kan, lidt groft stillet op, opdele graden af smerte i 3 niveauer, nemlig lavt, mellem og højt smerteniveau. Nedenfor har vi lavet en oversigt over de 3 niveauer, og ud fra det kan I finde ud af, hvor I placerer jer på skalaen.

Når du er blevet fortrolig med din smækketeknik, kan du begynde at bruge andre redskaber end din hånd.

Et par tommelfingerregler er, at jo stivere pisken er, jo mindre kraft skal du bruge for at lave røde mærker. Og jo tungere pisken er, desto mere smerte vil den påføre. Piske med korte haler er nemmere at styre i forhold til, hvor meget kraft du lægger bag, og dermed hvor meget smerte de skal påføre.

 

Paddles har en stor smækkeflade. Alt afhængig af materialet, kan paddles bruges til både opvarmning såvel som hårde klask. Det er vigtigt, at din partner er varmet op, hvis du bruger en hård paddle.

Ridepiske rammer på et meget begrænset område. Her kan du selvfølgelig også selv styre, hvor hårdt eller blødt du kan svirpe. Da de rammer meget præcist, kan de virke ret intense i deres kraft, når du bruger sådan en.

Hvis du er til hardcore BDSM, er piske med lang rækkevidde gode, da de virkelig kan svirpe og smække hårdt. Piske lavet i gummi er også meget effektive, da materialet hjælper med til at det gøre ekstra nas (på den gode måde, forstås).

Spankingredskaber med en meget stiv overflade er også særligt velegnede her, da de, i sagens natur, ikke er specielt fleksible og derfor rammer ret præcist og intenst.

Safety first!

Husk at have sikkerheden fuldstændigt på plads inden I begynder at smække, piske og klaske hinanden, så I begge er trygge ved situationen – hele tiden!

  • Køb kun legetøj beregnet til formålet! Billigt grej fra et byggemarked kan knække, splintre og give alvorlige skader.
  • Inspicér altid legesagerne grundigt inden brug, så I ved præcis, hvordan de fungerer.
  • Spanking kræver tillid mellem dig og din sexpartner, og er ikke en leg, du kaster dig ud i på et spontant one night stand.
  • GRØN-GUL-RØD. Da udtryk som “la’ vær’”, eller “av” typisk indgår som en del af erotiske dominanslege, kan I med fordel signalere til hinanden, hvor jeres respektive grænser går, med blinklysets farver. Grøn for “gå” (jeg kan lide det, du gør ved mig), gul for “vent” (jeg har brug for en pause) og rød for “stands” (jeg vil ikke mere).
  • STOP! Udover grøn-gul-rød er det vigtigt, at I aftaler et safety word, I kan bruge i nødstilfælde og som overruler “stop”, “stands” eller “rød”. Benyt eksempelvis navnet på en frugt, et dyr eller en genstand, som ingen af jer forbinder med erotisk rollespil.

Rigtig god fornøjelse – og pas på hinanden.

Hvis du er blevet inspireret til at prøve nogle af de omtalte piske og paddles, kan du bare trykke direkte på billedet, og du bliver sendt videre til produktet.

 

 

TEST