Anmeldelser

Kaerlig Massageolie

I over 2 år har jeg sværget til ganske almindelig mandelolie, når jeg har skullet give eller modtage en lækker massage som en del af frækt forspil, eller som den bedste kur mod trætte og ømme muskler. Jeg synes, massageolier ofte bliver klistrede og fedtede, eller også forsvinder de ind i huden alt for hurtigt. Men ikke mandelolie. Den har været min absolutte go-to-olie, når musklerne har haft brug for lidt ekstra omsorg, eller der har været lagt i kakkelovnen til en romantisk og sexet stund i selskab med min partner. Derfor var jeg også en smule skeptisk over at skulle skifte min højtelskede yndlingsolie ud med en ny variant. Men sagt mellem os, så øjnede jeg da også den perfekte mulighed for en ekstra omgang laber kropsforkælelse, og hvem siger nej til det?   

Generelt
Kaerlig Massageolie kommer i en klar flakon med et enkelt og nordisk udtryk. Jeg er vild med stilen og looket, og indpakningen er så smuk og sober, at jeg sagtens kan lade olien stå frit fremme på badeværelset eller natbordet. Kaerlig massageolie er økologisk, og jeg kan mærke, at det med årene har fået større og større betydning for mig, at jeg kan få produkter, som er hud- og allergivenlige. Det betyder nemlig, at jeg bedre kan slappe af og give mig fuldstændigt hen til massagen uden at bekymre mig om skadelige tilsætningsstoffer.

Oplevelse og brug
Hætten på flakonen gør olien supernem at dosere. Den føles fløjlsblød mellem hænderne og på huden, og duften er helt ren og neutral. Ret hurtigt er det nødvendigt at tilføje mere, og jeg frygter med det samme, at olien optages for hurtigt i huden, og at den dermed ikke er særligt drøj i brug. Efter anden påføring er det dog, som om min hud er gennemfugtet, mættet og silkeblød, og hænderne glider let og ubesværet hen over kroppen uden at svømme i olie. Det er en virkelig lækker og luksuriøs fornemmelse, og min personlige ‘massør’ anvender både lette strøg uden friktion og målrettede, dybdegående tryk, uden at hænderne smutter.

Kaerlig Massageolie kan også bruges til de intime områder, hvilket er et KÆMPE plus. Det er virkelig lækkert, at man kan lade sig rive med undervejs uden at skulle stoppe op og skifte til en anden olie og helt uden at skulle vaske hænder først. Som bonus følte jeg heller ikke behov for at skylle olien af, efter massagen var overstået. Tværtimod gjorde det bare oplevelsen endnu bedre, at jeg kunne lade resterne af olien blive siddende og gøre min hud endnu mere blød og lækker, uden at den afgav pletter på sengetøj og tøj.

Bedømmelse
Kaerlig Massageolie har bestemt givet min elskede mandelolie kamp til stregen. Jeg ELSKER, at den er økologisk, og den er uden tvivl det kærligste valg til min krop. Med rette dosering er glideevnen helt i top, og fornemmelsen på huden er den bedste, jeg har prøvet uden for et wellness-center. Om Kaerlig er en anelse mindre drøj i brug end mandelolien, eller om jeg simpelthen blot får mere massage, efter den har fået plads på sengebordet, har jeg lidt svært ved at vurdere, men jeg vil hellere bruge den ekstra mængde og få kvalitet frem for kvantitet.

Kaerlig Massageolie fortjener 5 skinnende stjerner!

TEST