Lelo Ora 2 Oralsex simulator anmeldelse
Anmeldelser

LELO Ora 2

Rolling rolling rolling…

Jeg må sige det, som det er. Der findes ikke et mærke som LELO!
Kvaliteten, designet og udformningen er altid vildt lækker, og man kan mærke, at de har lagt mange tanker og kræfter bag hvert eneste produkt. Prisen er derefter, men man får, hvad man betaler for.

Jeg har i denne uge testet en type legetøj, som jeg aldrig har prøvet før. Jeg har testet en oralsex-simulator.

LELO Ora 2 er en smuk, rund klitorisvibrator, der som nævnt er lidt anderledes fra dem, jeg ellers har prøvet.
Den har en lille kugle i overfladen, som kører rundt. Den skal simulere følelsen af en tungespids, der glider over og rundt om klitoris. Samtidig kan den vibrere, så man har muligheden for at få en masse fræk stimulation på én gang – og det lyder jo ikke tosset.

Som alt sexlegetøj fra LELO er designet intet mindre end smukt. Den medicinske silikone er helt vild blød. Og hvor vibratoren er lavet i hård plast, har de valgt at bruge en guldlignende finish, der får én til at tænke på luksus, champagne og kaviar. I midten af vibratoren er der et hul, der virker som et slags håndtag. Man fører pege- eller ringefingeren igennem hullet, og så kan man nemt styre de tre knapper på toppen med tommelfingeren. Meget nemt, og det gør, at den ligger helt perfekt i hånden.

IMG_8354

LELO Ora 2 har 10 forskellige programmer. Der er nogle, hvor “tungen” kører hele vejen rundt, samtidig med at den vibrerer i forskellige rytmer. Der er programmer, hvor “tungen” blot kører fra side til side for at imitere en tunge, der slikker op og ned. Man kan også vælge indstillinger, hvor det kun er “tungen”, der er i gang, uden vibratoren er tændt. Derudover har LELO lavet et program, der hedder SenseTouch. Dette program virker på den måde, at jo hårdere du presser vibratoren mod klitoris, jo kraftigere vibrerer den. Det er godt nok helt vildt smart! SenseTouch aktiveres ved at holde den midterste knap inde i 3 sekunder.

Det er en dejlig simpel betjening med kun 3 knapper. Ét til programmerne samt plus og minus. Jeg skal derfor ikke sætte mig meget ind i vibratoren, men er straks klar til at teste.

Jeg prøver lidt forskellige programmer. Både med og uden vibratoren tændt. Men jeg finder hurtigt ud af, at den rullende kugle ikke gør meget for mig, hvis vibrationerne ikke er tændt. Derudover larmer den en del, når det kun er kuglen, der er i gang. Følelsen af kuglen, der ruller rundt er lidt speciel. Den er lidt hård og spids, og jeg må indrømme, at det ikke føles som oralsex. Men det er bestemt en ophidsende følelse, og sammen med vibrationerne kan jeg sagtens opnå orgasme.

Når man justerer på plus- og minusknapperne, er det mest vibratoren, der justeres. Man kan ikke ændre hastigheden på “tungen” synderligt meget, hvilket, jeg synes, er ærgerligt, da det kunne være et stort plus, at man kunne skrue helt op for tempoet, når man nærmer sig klimaks. Men til gengæld er det her SenseTouch’en bliver brugt flittigt.

Vibratoren er vandtæt, så da jeg er færdig, rengører jeg den nemt ved at give den en god skyller under vandhanen, og hænger den til tørre på dørhåndtaget, så den er ren og klar til næste gang.

Hvad er dommen?
Som sagt er det kvalitets- og designmæssigt en lækker vibrator. Men den sælges som værende en oralsex-simulator, og jeg synes ikke, der er meget følelse af oralsex over den. Vibratoren i den er kraftig og super god, og jeg havde ikke problemer med at opnå orgasme. Men til dén pris forventer jeg et mere lydsvagt produkt, som lever op til det, den sælges som. Jeg giver den derfor 3 stjerner.