Guides

Guide til orgasmer: Forstå dit klimaks

Hvis du sådan rigtigt tænker over det… hvad i alverden er en orgasme så egentlig for en størrelse? Hvad er det egentlig, der sker, når vi har dem, og hvor kommer de fra – altså sådan rent fysisk? Skænk dig selv en kop the eller kaffe, sæt dig godt til rette i yndlingsstolen, og lad os sammen finde ud af det hele!

Orgasmer kan defineres på forskellige måder afhængig af kriterier. Lægevidenskaben bruger ændringer i kroppen som baggrund for deres definition, mens psykologer bruger følelsesmæssige og kognitive ændringer som baggrund. Der findes som sådan ingen enkeltstående overordnet forklaring på orgasmer.

Det er dog stadig Alfred Kinseys studier fra 1950’erne af kvinders og mænds seksuelle adfærd, og senere hen William H. Masters og Virginia Johnsons arbejde Human Sexual Response fra 1966, som er grundlaget for rigtig megen viden og forskning på området. Masters og Johnsons forskning førte til etableringen af sexologien som videnskabelig disciplin og er stadig en vigtig del af nutidens teorier om orgasmer.

Sexforskerne definerede orgasme inden for trinvise modeller af seksuelle reaktioner på stimuli. Selvom orgasmerprocesser kan varierer ganske meget fra person til person, har adskillige forskere identificeret flere basale fysiologiske ændringer, som ser ud til at finde sted i alle former for seksuel adfærd, og som ikke begrænser sig til samleje med både penis og vagina involveret.

Orgasmens faser

Masters og Johnson delte processen hen mod orgasme op i 4 faser, som de tilsammen kaldte “Sexual Response Cycle”. Den vil vi beskrive for dig herunder – se om du kan genkende mønstrene.

Fase 1: Ophidselse
Under et minut efter den sensuelle stimulation er begyndt, begynder kroppen at reagere. Skeden begynder at blive våd med naturlig smørrelse, den udvider sig og bliver længere (indvendigt altså), og de ydre læber, indre læber, klitoris, og ofte brysterne også, begynder at svulme op. Penis begynder at rejse sig, brystvorterne stivner, pulsen stiger, og vejrtrækningsmønstrene tager til i hastighed.

Fase 2: Plateau
Reaktionsmønstrene videreudvikler sig i fase 2 og bliver mere intense, og man vil på begge parter kunne se en “sexrødmen” på nakken eller i ansigtet. Musklerne begynder at trække sig sammen i hofterne, hænderne, ballerne eller lårene. På dette tidspunkt vil testiklerne trække sig op i pungen, efterhånden som penis bliver fuldt erigeret. Skamlæberne fortsætter med at svulme op, mens skedeåbningen bliver smallere, og klitoris forsvinder ind i klitorisforhuden (jep, det hedder det faktisk!).

Fase 3: Orgasme
Du troede garanteret, at dette ville være den sidste fase, gjorde du ikke? Så tager du fejl, og det er endda den korteste af alle faserne – men det havde du nok gættet. Faktisk tager denne fase kun nogle få sekunder, 3-20 sekunder for at være præcis. I en mandlig krop varer dette typisk mellem 3-10 sekunder og fører til sædafgang – og så er den potte ude. I en kvindelig krop kan muskelsammentrækningerne vare 20 sekunder eller længere, og flere orgasmer kan endda opleves lige efter hinanden.

Lige op til orgasmen vil begge parters blodtryk og muskelsammentrækninger i bækken og kønsorganer nu have nået højdepunktet. Nogle oplever endda muskelreflekser, der får deres hænder og fødder til at lave gribebevægleser.

Når en mand når til den følelse, hvor han fornemmer, han er ved at eksplodere – det såkaldte “point of no return” – så er det følelsen af sædvæsken, der samles i penishovedet, hvilket betyder, at han rent faktisk er ved at eksplodere. En kvinde vil opleve, at skedevæggene tættere på skedeåbningen trækker sig sammen i en fast rytme – nogle siger, de trækker sig sammen hvert ottendedels til tiendedels sekund, men det afhænger af klimakset.

Fase 4: Afslapning
I denne fase begynder din krop at vende tilbage til stadiet før ophidselse ved at reducere hævelsen i de dele af kroppen, der svulmede op, og musklerne begynder at slappe af – for den kvindelig krop tager denne fase ofte længere tid end for den mandlige. Penis bliver slap, og orgasme vil ikke være muligt igen i en mandlig krop, før der er gået en rum tid. Dette kaldes latensperioden, og længden varierer alt efter personens alder og fysiske form. Den kvindelige krop har som regel ikke brug for denne latensperiode og vil kunne reagere på yderligere stimulation hele vejen igennem orgasmefasen igen – og igen, og igen…

Det var kroppens fysiske reaktionsmønster, men hvad mon der sker i din hjerne, når du gennemgår faserne? Lad os kigge lidt nærmere på, hvad der får os i stødet, dvs. hvad der bringer os til det eftertragtede klimaks.

Orgasmer går dig på nerverne

Dine kønsorganer er fulde af flere forskellige typer nerver, som sender impulser til din hjerne. Vi opfatter alle sammen stimuli forskelligt, afhængigt af hvor og hvordan vi bliver rørt ved, hvorfor f.eks. en klitorisorgasme føles anderledes end en skedeorgasme, og hvorfor en prostataorgasme er anderledes end en orgasme opnået udelukkende ved stimulation af penis.

Her er de forskellige nerver og de kønsorganer, de sender stimuli til hjernen fra:

Vagusnerven: En af de to længste nerver i kroppen, som udspringer i bunden af hjernen og løber gennem kroppen helt ned til livmoder, livmoderhalsen og skeden, hvor stimuli dermed udspringer fra.
Bækkennerven: Stimuli udspringer fra livmoderhals og skede i kvindekroppen, rektum hos begge køn.
Pudendusnerven: Placeret i bækkenpartiet uanset køn, stimuli udspringer fra klitoris eller penis og testikler.
Hypogastrikusnerven: Stimuli udspringer fra livmoderen og livmoderhalsen i kvindekroppen, og fra prostata i mandekroppen.

Alle disse nerver løber op til hjernen gennem rygsøjlen undtagen vagusnerven, som løber forbi den. Man opdagede for nyligt, at kvinder med svære rygmarvsskader – selv med dobbeltsidig lammelse – stadig kan mærke stimulation af deres livmoderhals gennem vagusnerven, og at de endda kan opnå orgasme herigennem. Den type patienter havde tidligere fået at vide, at de aldrig ville opleve en orgasme igen. Vi siger tak til videnskaben!

Vores hjerner reagerer nogenlunde ens under stimulation og sex, uanset køn. Under klimaks lukker området i hjernen lige bag det venstre øje helt ned. Dette område er en del af frontallappen kaldet det præfrontale cortex, som kontrollerer vores kognitive adfærd og tankegang. Det vil sige, at orgasmen bogstavelig talt får dig til at miste kontrollen – på den bedst mulige måde.

Kan man snyde hjernen?

I visse studier, som har undersøgt hjernen under klimaks, har man også bedt nogle af forsøgspersonerne om at simulere en orgasme, så man kunne se, hvad der skete med hjernen. På MR-scanningerne kunne man se, at hjerneaktivitet relateret til bevægelse steg, men at områderne relateret til nydelse og orgasme forblev upåvirket.Drøm dig til orgasme
Med andre ord er der altså ikke videnskabeligt bevis for, at man kan simulere sig til en orgasme ved blot at lade som om, man er midt i en.

Til gengæld kan man godt drømme sig til en orgasme – og ja det gælder uanset køn. Forskere har undersøgt, hvad der sker i hjernen både under orgasme i vågen tilstand og i sovende, dvs. drømmende tilstand. Orgasmens omfang er stort set den samme, men aktiviteten i det præfrontale cortex er væsentligt højere under drømmeorgasmen, når testpersonerne blot drømte om berøring af en kropsdel, end når samme kropsdel blev fysisk berørt. Og således kan man altså “snyde” hjernen til at gå fra ophidselse til orgasme, mens man drømmer.

Er du nogensinde vågnet midt i en orgasme? Det er mere almindeligt, end man måske skulle tro – uanset køn.

Læs videre…

De fleste orgasmestudier fokuserer primært på orgasme opnået gennem samleje. De undersøger dog ikke forskellige typer af orgasmer og måder at opnå dem på. Hvis du vil vide mere, så tag et kig på vores guides om klitorisorgasme, g-punktsorgasme, prostataorgasme…etc.