Få fri fragt på dit sexlegetøjFordele ved at købe dit legetøj her
CRM Specialist til førende e-commerce virksomhed

CRM-specialist til førende e-commerce virksomhed

STILLINGEN ER BESAT.

Skandinaviens største e-commerce virksomhed inden for erotiske produkter søger en CRM Specialist til en nyoprettet stilling.

Vi tilbyder dig en nøglestilling i en ung og dynamisk virksomhed. Du får rig mulighed for at vokse sammen med os, mens vi fortsætter med at styrke vores position på nuværende markeder, og åbner nye.

Om jobbet:

Som vores nye CRM Specialist bliver dine primære opgaver at:

  • - Forbedre CLV med et skarpt fokus på kundeloyalitet, kundefastholdelse og genkøbsrate.
  • - Skræddersy vores kommunikation med den enkelte kunde gennem intelligent e-mail markedsføring, automail flows og relationsmarkedsføring.
  • - Analysere vores kunder og segmenter, kortlægge målgruppens livscyklus og købsadfærd samt sørge for at denne viden bliver udnyttet alle relevante steder.
  • - Arbejde med kunderejsen og brugeroplevelsen med henblik på at skabe stærke langvarige relationer og flere loyale kunder som handler oftere.

Om dig:

Du kommer med en solid erfaring fra en e-commerce virksomhed eller et bureau, hvor du har arbejdet med CRM, kundeloyalitet, personaliseret e-mail markedsføring og relationsmarkedsføring.

Du er vant til at arbejde med e-mail marketing software, hvor du skriver og opsætter personaliserede e-mails baseret på adfærd og købshistorik, automail flows, splittester samt analyserer og optimerer performance.

Du er dygtig til at skrive og kommunikere, og du arbejder detaljeret på at målrette dine budskaber til de rigtige modtagere på det rigtige tidspunkt.

Du har stærke analytiske evner, og du er vant til at arbejde med data, web analytics, Excel, KPI’er og afrapportering,

Du har vindermentalitet, og du er sulten efter at udvikle dig, lære nyt og konstant blive dygtigere.

Det er en fordel, hvis du også har erfaring med loyalitetsprogrammer og kundeklubber, men det er ikke et krav.

Om Sinful:

Sinful er Skandinaviens største e-commerce virksomhed inden for erotiske produkter. Vi driver webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland, og har flere lande på tegnebrættet. Vi fik desuden i november 2015 tildelt den prestigefyldte Børsens Gazellepris.

Sinful er en dynamisk virksomhed med over 40 ansatte. Vi er innovative, og vores koncepter som ”Danmarks Frækkeste By”, ”Kalorieberegneren” og ”Danmarks Frækkeste Navne”, er blevet kendte i de danske medier.

Vi arbejder hver eneste dag på at inspirere danskerne og vores nordiske naboer til mere kærlighed, intimitet og leg, så det er vigtigt for os, at du har humor, et åbent sind og en legende natur.

Praktisk info:

Antal timer: 37 timer pr. uge.
Forventet tiltrædelse: Hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist: 10.06.2016
Arbejdssted: Åbyhøj, Aarhus.

Ved spørgsmål kontakt Head of Marketing, Henrik Ernst Hansen, på henrik.hansen@sinful.eu. 

Send dit CV og din ansøgning hurtigst muligt til job@sinful.dk med emnefeltet: “CRM Specialist”.

KUN ansøgninger der sendes pr. e-mail tages i betragtning.