Få fri fragt på dit sexlegetøjFordele ved at købe dit legetøj her

Kreativ indkøber søges til gazelle-virksomhed

Junior indkøber - lingeri - BESAT

Er du en dygtig indkøber, og brænder du for flot lingeri? Drømmer du om masser af muligheder og ansvar - og har du det vildeste vinderinstinkt?
Så har vi det perfekte job til dig.

Vi søger lige nu en skarp junior indkøber, som skal have ansvaret for at vækste vores salg af erotisk lingeri i hele Skandinavien.

Sinful er en visionær virksomhed, der har fokus på både faglige kompetencer og menneskelige værdier. Vi er Skandinaviens største online-shop inden for erotisk legetøj og er én af Danmarks hurtigst voksende e-handelsvirksomheder samt dobbelt gazelle-prisvinder.

Nu drømmer vi også om at blive den største forhandler af erotisk lingeri, og det kræver en virkelig engageret og arbejdsom profil, som vil elske at knokle for at nå målet.

Om jobbet:

  • Du bliver en vigtig del af vores indkøbsafdeling, som pt. består af 6 medarbejdere. Din primære opgave bliver at arbejde målrettet med at øge salget af erotisk lingeri. Dvs. du har ansvaret for, at vores kunder altid finder de bedste styles på markedet, at de bliver inspireret til at købe, og at det er simpelt for dem at vælge den rette størrelse og kvalitet.

Dine arbejdsopgaver kommer bl.a. til at bestå af:
- Ansvarlig for omsætningen på varekategorien lingeri.
- Indkøb af nye lingeriprodukter.
- Oprettelse af produkterne i vores shops, herunder berige dem med inspirerende tekst, billeder, video og detaljeret information.
- Hjælpe marketingsafdelingen med markedsføring af produkterne.
Forventet antal rejsedage pr. år: 10-15.

Din profil:

  • For at kunne løse arbejdsopgaverne er det vigtigt, at du har øje for detaljer og altid kommer i mål med dine projekter. 

Du:
- Skriver godt skriftligt dansk. 
- Læser og taler engelsk. 
- Har et afslappet og naturligt forhold til sex og samliv.
- Er struktureret, omhyggelig, ansvarsfuld, resultatorienteret og en vinder.
- Elsker at arbejde i et højt tempo.

Vi tilbyder:

  • - Et job i en spændende og hurtigt voksende Gazelle-virksomhed.
  • - En arbejdsdag fyldt med ansvar.
  • - Gode udviklings- og karrieremuligheder.
  • - At du bliver en del af et hårdtarbejdende team, der knokler for at være de bedste.
  • - Et godt arbejdsmiljø med søde kollegaer og sjove sociale arrangementer samt mange personalegoder såsom frokostordning og gratis frugt, kaffe/te, mv.

Praktisk info:

  • Forventet tiltrædelse: 1/2-2017.
  • Ansøgningsfrist: 11/12-2016.
  • Arbejdssted: Åbyhøj, Aarhus.
  • Ved spørgsmål kontakt indkøber Ann Ring på ann.ring@sinful.eu.
  • Send din ansøgning sammen med relevante bilag og referencer til job@sinful.dk.
  • Emnefelt i email: “Junior indkøber - lingeri”.
  • KUN ansøgninger der sendes pr. e-mail tages i betragtning.

Interesseret?

  • Vi vil glæde os til at modtage din ansøgning. Glem endelig ikke at fortælle os, hvorfor du ville elske at arbejde for Sinful. :-) Du er også velkommen til at notere dit lønniveau i din ansøgning.