Få fri fragt på dit sexlegetøjFordele ved at købe dit legetøj her

Skandinavisk førende webshop, Sinful, søger indkøbsassistent til vores Private Label afdeling.

Er du skarp på ordreopfølgning og kender du til indkøb fra Fjernøsten? Kan du arbejde systematisk, struktureret og have styr på mange opgaver på samme tid? Drømmer du om at blive en del af en visionær virksomhed, der har fokus på både faglige kompetencer og menneskelige værdier? Så er det måske dig vi leder efter til at styrke vores indkøbsteam.

Om jobbet:

Hos Sinful drømmer vi om at skabe fremtidens førende sexlegetøjsbrands og vi er allerede godt i gang. Vi forhandler flere produkter, som er kendt fra TV - og dem vil vi gerne have endnu flere af. Vi mangler derfor en super dygtig indkøbsassistent, som bliver en vigtig del af den proces.

Dine arbejdsopgaver:

Som vores nye indkøbsassistent får du en afvekslende hverdag med mange spændende og varierende arbejdsopgaver. De primære opgaver vil være:

  • Ordreopfølgning på produktion og leverancer.
  • Kvalitetskontrol af varer og emballage.
  • Dokumenthåndtering på både fortoldning og tests af produkter.
  • Vareoprettelse i systemet.
  • Databehandling.
  • Daglig kontakt til leverandører og disponering af varer.
  • Håndtering af reklamationer og diverse administrative opgaver.
  • Support til indkøbsansvarlige.

Dine kvalifikationer:

Du er en engageret og ambitiøs indkøbsassistent. Det er naturligt for dig at tage ansvar, og du formår at inspirere og motivere kollegaer og leverandører til at yde deres bedste. Du arbejder målrettet og tænker kreativt. Du har samtidig veludviklede administrative færdigheder og er detaljeorienteret. Du trives i en spændende og udfordrende stilling, hvor du har stor mulighed for at påvirke rammerne for din dagligdag.

  • Du har indkøbserfaring.
  • Kendskab/erfaring med import af varer fra Fjernøsten.
  • Behersker engelsk i skrift og tale.
  • Du behersker Office-pakken, specielt Excel​.
  • Du kan lide at have system i tingene.
  • Du er proaktiv og forbedrer dig hele tiden inden for dine ansvarsområder.

Om Sinful:

Sinful er Skandinaviens største E-commerce virksomhed inden for erotiske produkter. Vi har en udpræget vindermentalitet, sætter barren højt og driver succesfulde webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Vi er 9 år gamle og omsætter for et 3 cifret millionbeløb. Vi har modtaget Børsens Gazellepris de sidste 3 år, og fik E-handelsprisen, Årets E-ner, i 2017. Du vil få næsten 70 ambitiøse kollegaer, der lægger vægt på at hverdagen skal være sjov og lærerig, og hvor deltagelse i sociale arrangementer, udenfor arbejdstiden, er noget vi værdsætter. Vi er innovative og vi arbejder hver dag på at inspirere danskerne og vores nordiske naboer til mere kærlighed, intimitet og leg, så det er vigtigt for os, at du har humor, et åbent sind og en legende natur.

Praktisk info:

Antal timer: Fuldtid
Vi tilbyder madordning og en sundhedsforsikring efter 3 mdr. ansættelse.
Forventet tiltrædelse: Snarest muligt
Ansøgningsfrist: 05/03 - 2018
Arbejdssted: Åbyhøj, Aarhus
Spørgsmål: Kontakt Head of Purchasing Ann Ring på ann.ring@sinful.eu

Send din ansøgning sammen med relevante bilag og referencer til job@sinful.dk Emnefelt i email: “Indkøbsassistent”.
KUN ansøgninger der sendes pr. e-mail tages i betragtning.