Få fri fragt på dit sexlegetøjFordele ved at købe dit legetøj her
 

Sinful søger praktikant til sociale medier.

Sinful er Skandinaviens førende online sexshop og vi søger netop nu en dygtig og lærevillig praktikant, som elsker at gøre en forskel på sociale medier. 

 

 

Du kan ikke leve uden Facebook, du snapchatter og twitter som en gal og hver gang du skyder et fedt billede med mobilen, ryger det straks på Instagram. Du er med andre ord helt tosset med sociale medier i fritiden, men du vil også gerne bruge dem professionelt i en virksomhed, hvor dine inputs kommer til at gøre en forskel for vores kunder.

Hos Sinful elsker vi sexlegetøj, og vores team på 30 medarbejdere arbejder hver dag hårdt på at give kunderne den bedste oplevelse. Vi vægter en åben og fordomsfri omgangstone højt. Den tone skal du hjælpe os med at få ud på alle relevante sociale medier. 

Vi tilbyder:

Lad os være ærlige; hvis du takker ja til praktikpladsen får du rygende  travlt. Med at lave sjove, sobre og sexede opslag på Facebook, Instagram og blogs. Du tænker kreativt og kan være med til at skabe historierne bag opslagene i form af billeder og tekst. Du har ordet i din magt og evnen til at se de skæve vinkler, som får tingene til at gå viralt på de sociale medier, uden at havne i en shitstorm. Til gengæld for din iver og entusiasme tilbyder vi en spændende og tempofyldt hverdag i et team af sjove, søde og kompetente kolleger, som helt sikkert kan lære dig et trick eller to. 

Vi forventer:

- At du er i gang med en videregående uddannelse.

- At du færdes hjemmevant på sociale medier.

- At dit penalhus er fyldt med skarpe skriveredskabe.

- At du elsker at skrive og se resultaterne.

- At du er åben, ærlig og ydmyg.

 

Ansøgning og spørgsmål:

Har vi fanget din interesse, så skynd dig at send en ansøgning til nedenstående adresse, senest 10/6. Ansøgningen sendes til job@sinful.dk - KUN ansøgninger, der sendes via e-mail tages i betragtning.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte Head Of Communication Morten Møller på morten.moller@sinful.eu