studiemedarbejder-kundeservice

Skandinavisk førende webshop, Sinful, søger studiemedarbejder til kundeservice

Er du serviceminded ud over det sædvanlige? Brænder du for at give unikke, omsorgsfulde kundeoplevelser og sætter du en ære i at udføre kundeservice i topklasse? Så er du netop den studiemedarbejder vi står og mangler.

Om jobbet:

Som studiemedarbejder i vores kundeservice, vil du indgå i et skandinavisk team med 5 fuldtidsansatte og 5 studiemedarbejdere, der arbejder ihærdigt på at give vores kunder den allerbedste rådgivning og kundeservice. Vores drøm er at inspirere og hjælpe så mange mennesker som muligt til et bedre sexliv, hvilket er vores motivation og drivkraft i hverdagen.

Dine arbejdsopgaver:

Du vil supportere vores skandinaviske kunder pr. telefon og mail, samt varetage lettere administrative opgaver. Passion for den gode kundeoplevelse er et must og du skal brænde for at yde den absolut bedste kundeservice, da vi altid stræber efter at få fantastiske kundebedømmelser. Dine vagter vil primært ligge eftermiddag, aften samt weekend med mulighed for dagsvagter i ferieperioder og helligdage.

Vi forventer du arbejder mellem 6 - 12 timer pr. uge. 

Dine kvalifikationer:

  • Du har et servicegen i topklasse.
  • Du kan kommunikere ubesværet omkring sex og sexlegetøj.
  • Du kan arbejde selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver.
  • Du er smilende, rummelig, udadvendt og fleksibel.
  • Du har en god forretningsforståelse og ved at kundeservice er vigtig brik heri.
  • Du er en teamplayer der arbejder koncentreret og ihærdigt for at give unik kundeservice
  • Du er ved at tage en videregående uddannelse og har minimum 2 år tilbage af dit studie
  • Du taler flydende dansk og behersker engelsk på samtaleniveau. Taler du også andre skandinaviske sprog vil dette være en fordel.

Om Sinful:

Sinful er Skandinaviens største e-commerce virksomhed inden for erotiske produkter. Vi sætter barren højt og driver succesfulde webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Vi er de stolte vindere af den prestigefyldte Børsens Gazellepris i 2015, 2016, 2017 og 2018 samt E-handelspriser i 2017 og 2018.

Du vil få godt 80 ambitiøse kollegaer, der lægger vægt på at hverdagen skal være sjov og lærerig, og hvor deltagelse i sociale arrangementer udenfor arbejdstiden er noget vi værdsætter. Vi er innovative og vi arbejder hver dag på at inspirere danskerne og vores nordiske naboer til mere kærlighed, intimitet og leg, så det er vigtigt for os, at du har humor, et åbent sind og en legende natur. 

Praktisk info:

Antal timer/uge: 6-12 timer pr. uge.
Forventet tiltrædelse: Snarest muligt.
Ansøgningsfrist: Vi holder samtaler løbende så send din ansøgning hurtigst muligt.
Arbejdssted: Vores kontor i Højbjerg ved Aarhus.br />Ved spørgsmål kontakt: Johanne S. Häggquist på: johanne.haggquist@sinful.eu
Send din ansøgning sammen med relevante bilag og referencer til: job@sinful.dk
Emnefelt i e-mail: "Kundeservice studiemedarbejder
KUN ansøgninger der sendes pr. e-mail tages i betragtning.