Online Content Praktikant søges til en af Danmarks hurtigst voksende virksomheder

Online Content Praktikant søges til en af Danmarks hurtigst voksende virksomheder

Drømmer du om at arbejde hos en super spændende e-commerce virksomhed, der er skandinaviens største indenfor sit felt, og elsker du tanken om at arbejde med online content på en fokuseret og ikke mindst nørdet facon? Så har vi Danmarks fedeste praktikplads til dig!

Om jobbet:

Content-teamet hos Sinful skaber indhold til vores hjemmesider og beriger produkterne med tekst, billeder og video. Vi producerer indhold som er brugerorienteret, let tilgængeligt, nemt at afkode og visuelt lækkert. Ud over at producere indhold, udvikler vi også en del nye tiltag for at gøre hjemmesiderne endnu mere brugervenlige.

Vi har gang i flere spændende digitale projekter i teamet, og søger derfor en ambitiøs og dygtig praktikant med rockstar potentiale og kampgejst.

Dine arbejdsopgaver & kvalifikationer:

Vi leder efter en praktikant som kan tilføre nye vinkler på arbejdet i teamet, og som slet ikke kan holde sig tilbage fra at komme med forslag til forbedringer. Dine meninger bliver hørt, du kan gøre en forskel i teamet.

Vi leder efter en praktikant som har lyst til både at dykke ned i de ugentlige driftsopgaver, og som i lige så stor grad også har mod på at tænke nyt og være en værdiskabende del af udviklingsopgaverne i teamet.

Opgaverne vil blandt andet kredse om:

  • Oprettelse af indhold på produkt-niveau
  • Udvikling af YouTube som videokanal
  • Udvikling af systemer og indhold til vores kommende video-setup
  • Bistå i arbejdet med udvikling af guides og blog-indhold

Uanset om du læser til Markedsføringsøkonom, Multimediedesigner eller tager en Professionsbachelor i e-handel, hører vi gerne fra dig.

Det vigtigste for os er, at du er sulten efter at lære og brænder helt igennem for at indgå i teamet. Det er ikke mindst vigtigt, at du kan bringe din passion fra tanke til handling.

Vi vil elske at se eksempler på dit tidligere arbejde/projekter/opgaver samt høre dine tanker omkring, hvordan du vil flytte Sinful og være med til at skabe fede resultater.

Om Sinful:

Sinful er Skandinaviens største e-commerce virksomhed inden for erotiske produkter. Vi sætter barren højt og driver succesfulde webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Vi er de stolte vindere af den prestigefyldte Børsens Gazellepris i 2015, 2016, 2017 og 2018 samt E-handelspriser i 2017 og 2018.

Du vil få over 90 ambitiøse kollegaer, der lægger vægt på at hverdagen skal være sjov og lærerig, og hvor deltagelse i sociale arrangementer udenfor arbejdstiden er noget vi værdsætter. Vi er innovative og vi arbejder hver dag på at inspirere danskerne og vores nordiske naboer til mere kærlighed, intimitet og leg, så det er vigtigt for os, at du har humor, et åbent sind og en legende natur.

Praktisk info:

  • Periode: Afhænger af uddannelse (med mulighed for efterfølgende ansættelse for den rigtige person).
  • Arbejdssted: Højbjerg, Aarhus.
  • Praktikopholdet er ulønnet, men vi tilbyder bl.a. gratis frokostordning og mange sociale arrangementer.
  • Arbejdstid: Afhænger af uddannelse og forløb.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Head of Content, Henrik Witting på henrik.witting@sinful.eu.

Send din ansøgning, dine karakterer og relevante bilag til job@sinful.dk med emnefeltet ”Praktikant - Content”.