GRATIS FRAGT på ALLE ordrer med PostNord til pakkeshop. Bestil inden den 20. december kl. 21 og få din pakke inden jul.
Få fri fragt på dit sexlegetøjFordele ved at købe dit legetøj her

Skandinavisk førende webshop, Sinful, søger en Oversættelseskoordinator

Er du en struktureret og proaktiv koordinator der trives med faste processer, så er du netop den kollega vi står og mangler.

Om jobbet:

Sinful søger en dygtig og erfaren koordinator til at håndtere vores oversættelser. I denne stilling får du en central rolle med en bred kontaktflade, hvor du bliver ansvarlig for at alt tekstmateriale bliver produceret til de forskellige markeder Sinful opererer på. Primært er det vores marketing- og produkttekster som skal oversættes, men det kan også være ad hoc opgaver som kommer ind fra hele organisationen.

Dine arbejdsopgaver:

  • - Du bliver ansvarlig for at vores tekstindhold bliver oversat fra dansk og engelsk til de andre skandinaviske sprog. Herunder opfølgning hos vores oversættere så           deadlines overholdes.
  • - Du skal opbygge processer og systemer der sikrer at oversættelsesopgaverne sker løbende, så vi altid holder samme niveau som i originalteksterne.
  • - Du skal læse korrektur og kvalitetssikre tekster inden oversættelser.
  • - Du skal bidrage til processen med at få vores danske shop oversat til engelsk og på sigt til nye markeder i Europa.
  • - Herudover får du ansvaret for at kvalitetssikre vores website og sørge for, at vores webshop altid fremstår tiltalende.

Dine kvalifikationer:

  • - Du er skarp til at koordinere og kan holde styr på mange opgaver ad gangen.
  • - Du trives ved at arbejde med og opsætte processer.
  • - Du elsker at dobbelttjekke ALT og er meget detaljeorienteret.
  • - Du er god til at uddelegere til andre og sikre, at de leverer et godt stykke arbejde.
  • - Du har et højt sprogligt niveau på både dansk og engelsk og kommunikerer tydeligt.
  • - Du er vant til at arbejde med IT og gerne CMS systemer, herunder excel.
  • - Du har erfaring med oversættelsesopgaver fra et arbejde hos et bureau eller lignende.
  • - Du er god til at arbejde selvstændigt, er positiv, udadvendt og en udpræget teamplayer.

Vi tilbyder

  • - Løn efter kvalifikationer
  • - Et spændende job, i en farverig branche, der er i rivende udvikling.
  • - En arbejdsdag fyldt med udfordringer i en professionel og international organisation.
  • - Du bliver en del af et ambitiøst team, der knokler for at være de bedste i en uformel og afslappet omgangstone.

Om Sinful:

Sinful er Skandinaviens største e-commerce virksomhed inden for erotiske produkter. Vi sætter barren højt og driver succesfulde webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Vi er de stolte vindere af den prestigefyldte Børsens Gazellepris i 2015, 2016 og 2017 samt en E-handelspris i 2017.

Du vil få knap 60 ambitiøse kollegaer, der lægger vægt på at hverdagen skal være sjov og lærerig, og hvor deltagelse i sociale arrangementer udenfor arbejdstiden er noget vi værdsætter. Vi er innovative og vi arbejder hver dag på at inspirere danskerne og vores nordiske naboer til mere kærlighed, intimitet og leg, så det er vigtigt for os, at du har humor, et åbent sind og en legende natur.

Praktisk info:

Antal timer: Fuldtid.
Forventet tiltrædelse: Snarest muligt.
Ansøgningsfrist: Vi afholder samtaler løbende, seneste ansøgningsfrist d. 17/12-2017.
Arbejdssted: Åbyhøj, Aarhus.

Ved spørgsmål kontakt Head of Marketing Thomas B. Jensen på thomas.jensen@sinful.eu

Send din ansøgning sammen med relevante bilag og referencer til: job@sinful.dk

Emnefelt i e-mail: "Oversættelseskoordinator".

KUN ansøgninger der sendes pr. e-mail tages i betragtning.