Hurtig og diskret levering
Fri fragt ved køb over 499 kr
Vi er e-mærket
  • Hurtig og diskret levering
  • Fri fragt ved køb over 499 kr
  • Vi er e-mærket
Bækkenbundskugler på en lilla baggrundBækkenbundskugler på en lilla baggrund
Guides
Copywriter
Sidst opdateret:01/02/2023

Bækkenbundskugler - Den ultimative guide

Indholdsfortegnelse

Du har helt sikkert hørt om bækkenbundskugler, og du har helt sikkert også tænkt, at du burde gå i gang med bækkenbundstræning.

Vi er flere, der sidder i den robåd og padler.

I dette blogindlæg kommer vi ind på alle de spørgsmål, som du sidder med – i hvert fald, hvis de handler om bækkenbundskugler, den dertilhørende træning og deres plads i dit liv.

En masse bækkenbundskugler i forskellige farver på en lilla baggrund med glitter

Hvad er bækkenbundskugler?

Bækkenbundskugler er et redskab udviklet til træning af bækkenbunden.

Der findes usandsynligt mange holdninger til, hvilke bækkenbundskugler du skal investere i og senere i indlægget, kommer vi naturligvis med vores bud på udvalgte modeller uanset dit niveau.

Men det allerførste du skal vide er, hvilken type du skal kigge efter.

Hvis du er nybegynder, skal du gøre det modsatte af, hvad der føles logisk. Du skal vælge de store størrelser med den letteste vægt, frem for de mindste og tungeste.

En stor størrelse sørger for, at kuglen bliver hvor den skal, også selvom du stadigvæk øver dig på at gøre det rigtigt.

Tre bækkenbundskugler i forskellige farver på en lilla baggrund med glitter

Det er også nemmere at mærke den, når du kniber. En letvægtskugle sikrer, at du ikke overanstrenger dig, men stille og roligt bliver bedre og bedre.

Når du er ved at have den fulde kontrol, så er det tid til de små og tunge bækkenbundskugler.

Dine muskler skal være stærke nok til at holde de kugler, uden du mærker ubehag. De små modeller kræver, at du kan stramme til omkring dem, uden de falder ud.

Din basisviden er nu på plads og tiden er inde til næste skridt på rangstigen.

En række bækkenbundskugler

Hvordan bruger man bækkenbundskugler?

Du bruger ganske enkelt din bækkenbundskugle ved at føre den ind i skeden, knibe sammen for at holde den der i X antal minutter, inden du forsigtigt fjerner den igen.

Vil du gerne have en lidt mere udførlig guide, så kommer den lige her:

  • Rengør altid bækkenbundskuglen før og efter brug med almindelig vand og mild sæbe, eller brug en sexlegetøjsrengøring.
  • Når den er rengjort og klar til brug, kan du smøre lidt glidecreme på den, så den bliver nemmere at føre op.
  • Sæt dig på hug, så har du den bedste mulighed, for at få kuglen til at sidde rigtigt.
  • Skub forsigtigt kuglen ind i skeden og rejs dig op. I starten kan det føles en smule mærkeligt, men det må aldrig være ubehageligt – i så fald skal du fjerne den igen med det samme.
  • Du må bære bækkenbundskuglen i maks 15 min. ad gangen og gerne kortere tid, hvis du er nybegynder. Start med at have den i én gang om dagen – eksempelvis imens du børster tænder og udvid gradvist tiden.
  • Når du skal have den ud, sætter du dig på hug igen og trækker den langsomt ud.
  • Rengør igen bækkenbundskuglen inden du pakker den væk.
Tre bækkenbundskugler i forskelige farver på en lilla baggrund med glitter

Bækkenbundskugler efter fødsel

Når barnet er født, og det ender med at overmande dig og dit overskud, kan det være en uoverkommelig udfordring også at huske træningen af sit mest intime område.

I det tilfælde kan du finde de tungere skyts frem og benytte dig af bækkenbundskugler. Gør dem til en del af hverdagens rutine, så du eksempelvis bruger dem, når du børster tænder eller laver frokost.

Vent til 3 måneder efter fødslen med at bruge bækkenbundskugler, så din læge kan sikre, at alt er som det skal være, inden du fortsætter træningen som bæremester.

Nærbillede af en bækkenbundskugle omringet af andre bækkenbundskugler

Bækkenbundskugler eller knibeøvelser?

Havde det her været en Jeopardy quiz, var vi nået til 500 kr. spørgsmålet: Udelukker bækkenbundskugler knibeøvelser? Det korte svar er nej.

Det lange svar er stadig nej, men med den begrundelse, at du ikke behøver at vælge.

Hvis du nemt og bekvemt får oprettet en ny vane med at knibe hver gang du drejer til højre i trafikken, så er det ikke sikkert, at du behøver at investerer i et par bækkenbundskugler.

Hvis du derimod er en af dem, som godt nok er opmærksom på, at de har en bækkenbund, men glemmer at knibe i løbet af dagen, så er bækkenbundskuglen din redning.

Få den synlige huskeseddel af en kugle mejslet ind i eksempelvis din aftenrutine, så går både du og dit underliv med sikkerhed gladere i seng.

En lille og en lyserød bækkenbundskugle på en lilla baggrund med glitter

De bedste bækkenbundskugler

Selvom du har hørt om de berygtede bækkenbundskugler og sikkert også set et par stykker, så er det ikke sikkert, at du ved, hvilken der passer til dig. Det hjælper vi dig med.

Bedste bækkenbundskugler for begyndere

Hvis du er stolt begynder, skal bækkenbundskuglerne som sagt have en vis størrelse samt lethed, hvis din træning skal være optimal.

Satisfyer Power Balls (3 styk)

Med de smukke kugler fra Satisfyer, får du også 3 effektive modeller, som kan følge dine behov for udfordring.

baseks – Træningssæt (2 styk)

Hvis det er svært at vælge, har baseks lavet et træningssæt med to kugler, så du hurtigt kan skifte til en tungere model, når du er klar.

Sinful Ava – Single

Med en enkelt rund kugle er Sinfuls Ava et rigtig godt sted at starte. Den er nem at sætte op og med den praktiske snor, er den let tilgængelig.

Sort bækkenbundskugle på lilla baggrund med glitter

Bedste bækkenbundskugler for øvede

Når Catwomen begynder at kigge misundeligt efter din styrke og smidighed, er det tid til en ny liga. Er du klar på en udfordring, så har vi udstyret.

På samme måde som surdej er noget der skal fodres fra tid til anden, er underlivet også noget der skal vedligeholdes og det gør du bedst, ved at bruge en kugle med lidt vægt.

LELO Beads Plus

Vil du selv sammensætte dine udfordringer, så har LELO løsningen til dig. Med LELO Beads Plus får du 3 forskellige bækkenbundskugler, med 2 styk i hver, kan du selv bytte rundt, så vægten kommer til at passe lige præcis til dig.

Amaysin Deluxe

Bliv forkælet samtidig med at du træner, når du har Amaysin Deluxe kuglen på plads. Den har en vægt på 104 g., så den sørger for, at du kniber godt sammen.

Satisfyer V Balls

Er du blevet lun på tanken om et sæt, så har Satisfyer også sikret et til dig, som efterhånden har styr på, hvordan dine vaginale muskler trænes bedst. Tjek deres populære sæt med V Balls.

Tre bækkenbundskugler i forskellige farver på en lilla baggrund med glitter

Jade æg

Som en del af intim træningen har jade æg fået en særlig plads.

Det er ikke sikkert, at du følger samme cyklus som månen eller synes, at røgelse beriger dit liv, men derfor kan du godt kigge nærmere på, hvad denne særlig udgave har at tilbyde.

Det originale Jade æg er egentlig skabt med det formål, at øge blodgennemstrømningen og fokuserer på den sensuelle energi.

Selvom udgangspunktet er et andet, hjælper det på samme måde, som en bækkenbundskugle.

Stenen rosakvarts har også gjort sin entre på træningsholdet.

Selve stenen står for universel kærlighed og det siges, at den kan skabe mere glæde i dit liv. Med Le Gemmes Yoni Æg kan du vælge mellem 3 størrelser, så du kan finder den rigtige for dig.

Et jade æg omgivet af guld glitter

Bækkenbundstrænere – spændende alternativ

Okay, vi har endnu et es i ærmet. Hvis du vil være helt, helt, helt sikker på at få lavet dine øvelser, og lave dem helt rigtigt, så skal du anskaffe dig en bækkenbundstræner.

Det er den teknologiske udgave af en personlig træner, som via en app guider dig hele vejen til underlivets svar på svulmende overarme.

De bedste bækkenbundstrænere

Måske du ikke helt kan se fidusen endnu, men lad os liste en top 3 af vores favoritter, så kan det være, at du ændrer mening.

OhMiBod – Lovelife Krush

Med sin indbyggede sensor registrerer den prisvindende Lovelife Krush fra OhMiBod styrken i din muskulatur og sammensætter et personligt træningsprogram til dig. Du tilslutter den via den gratis app TASL (The Art of Science and Love), hvor træningen venter sammen med nogle lidt mere frække lege.

We-Vibe – Bloom

Med We-Vibe Bloom får du lidt til og meget mere. Denne bækkenbundstræner har 3 udskiftelige vægte, så du kan starte stille ud og langsomt træne dig op. Du kan opleve pirrende vibrationer imens du træner, som styres via den gratis app We-Connect.

Elvie

Bliv guidet hele vejen til en spændstig muskulatur med den populære Elvie Bækkenbundstræner. En prisvindende bækkenbundstræner, som via den gratis app, Elvie Trainer, synliggør, hvor god du bliver og hvor meget du udvikler dig. Du får målt din kraft og bevægelse i 5-minutters sessioner, som er nemme at gå i gang med.

Tre bækkenbundskugler i forskellige farver på en lilla baggrund med glitter

Sæt i gang!

Vi håber, at vi har givet dig endnu mere lyst til at komme i gang med at bruge bækkenbundskugler, så du kan træne dit underliv op til den helt store guldmedalje.

Tjek det store udvalg på Sinful.dk, hvor du også finder bækkenbundstrænere, jade æg og alle de andre produkter, som vi har været igennem i dette blogindlæg.

Fem bækkenbundskugler i forskellige farver på en lilla baggrund med glitter

Lignende blogindlæg

    Få 10% rabat på dit næste købTilmeld dig Sinfuls nyhedsmail

    Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag og få 10% på dit næste køb. Glæd dig også til VIP adgang til de gode tilbud, målrettet markedsføring, eksklusive lanceringer og fede konkurrencer. Du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere om vores behandling af personoplysninger og dine rettigheder i vores persondatapolitik.

    Hurtig og diskret levering
    Fri fragt ved køb over 499 kr
    Vi er e-mærket

    Levering

    Sikker betaling

    Søren Nymarks Vej 1C, 8270 Højbjerg, Danmark, CVR. 32887848

    Alle modeller er over 18.

    Copyright © 2008-2024 Sinful.dk v/Mcompany ApS