Hurtig og diskret levering
Fri fragt ved køb over 499 kr
Vi er e-mærket
  • Hurtig og diskret levering
  • Fri fragt ved køb over 499 kr
  • Vi er e-mærket
Forskellige klitorisstimulatorer på et bord med pyntetingForskellige klitorisstimulatorer på et bord med pynteting
Guides
Copywriter
Sidst opdateret:13/02/2022

Klitorisstimulator - Den ultimative guide

Indholdsfortegnelse

Klitorisstimulatorer er den gave, du skal give til dig selv. Den er den religion, du begynder at tro på. Det lys, der pludselig viser sig i mørket.

Okay, jeg stopper nu. Jeg er bare begejstret for den her teknologi.

Derfor har vi dedikeret et helt indlæg til klitorisstimulatorer, så du kan få svar på alle dine spørgsmål.

Du får blandt andet svar på, hvad det egentlig er den kan, siden vi er et gigantisk gospelkor af kvinder, der hylder den. Du får også svar på, hvorfor den ikke er til alle, samt hvad forskellen er på en klitorisstimulator og en vibrator.

Og så har vi selvfølgelig fundet de bedste til dig.

Som en bonus får du tips til, hvordan du bruger den sammen med en partner, men allerførst skal vi lige have noget på plads.

Klitorisstimulator eller lufttryksvibrator - Hvad er forskellen?

Der er ingen forskel på en klitorisstimulator og en lufttryksvibrator.

Det er to navne for den samme type produkt. Uanset om du søger på det ene eller det andet, skal de nok dukke op. Derfor vil du også opleve, at vi bruger begge navne undervejs i indlægget.

Se det sådan her: Nogle kalder det trøfler, andre kalder det romkugler - det er forskellige udtryk for samme vidunderlige stykke bagværk.

Forskellige klitorisstimulatorer i skåle

Hvad er en klitorisstimulator?

En klitorisstimulator er et stykke sexlegetøj som stimulerer klitoris uden direkte berøring ved hjælp af pulserende trykbølger.

De findes med forskellige intensiteter og rytmer, du kan få dem i forskellige størrelser og designs og i forskellige prisklasser - det vender vi tilbage til senere.

Hvad er forskellen på en klitorisstimulator og en vibrator?

Forskellen på en vibrator og en klitorisstimulator er særligt to ting:

  1. En vibrator stimulerer med vibrationer og er i direkte kontakt med hudens overflade.
  2. En klitorisstimulator bruger pulserende trykbølger uden direkte kontakt med klitoris.

Det føles derfor helt forskelligt, om du bruger en stimulator eller en vibrator.

Der er forskellige intensiteter på både vibratorer og klitorisstimulatorer, så du kan vælge den, der passer bedst til dit behov. På vibratorer kan du også eksperimentere med forskellige rytmer og mønstre.

Klitorisstimulatorens trykbølger kan du sammenligne med, når en dråbe rammer vandoverfladen: Ringene spreder sig og bliver større og større. På samme måde opleves pulseringerne i klitoris så alle dens 8000 nerveender stimuleres.

Med en vibrator mærkes det mere lokalt, da vibrationerne forbliver på det område, hvor du stimulerer.

Hænder holder to klitorisstimulatorer og en kande

Hvordan virker en klitorisstimulator?

Har du endnu til gode at prøve en klitorisstimulator, kan det være svært at forstå, hvad det egentlig er trykbølgerne gør. Jeg skal forsøge at forklare.

Når du har placeret silikone sugehovedet omkring klitoris, er du klar til at tænde for den laveste hastighed.

Selve stimuleringen sender tankerne mod oralsex, hvor der bliver suget eller pustet blidt.

Du styrer selv, hvor intenst det skal være ved at skrue op for pulseringerne.

Nogle opnår endda sprøjteorgasme for første gang ved at skrue helt op for pulseringerne lige inden klimaks.

En klitorisstimulator er ikke for alle, selvom anmeldelser og det generelle ry omkring teknologien kan få dig til at tænke noget andet.

Kan du lide målrettet stimulering, kan du formentligt også godt lide klitorisstimulatorer. Vil du derimod hellere have stimuleret vulva og helst undgår intens klitorisopmærksomhed, er denne teknologi nok ikke for dig.

Hænder holder to klitorisstimulatorer og en bog

De bedste klitorisstimulatorer

Du vil selvfølgelig gerne have et insider tip for at finde ud af, hvilke der er de bedste klitorisstimulatorer på markedet.

Dem deler jeg glædeligt ud af. Der er dog en ting, du skal vide først.

Der findes efterhånden en hel del klitorisstimulatorer på markedet, og det kan virke uoverskueligt, hvor du skal starte.

Vil du gerne starte med en god klitorisstimulator til prisen, får du mit bud senere i indlægget.

Er det første gang du køber en, kan du se på det sådan her:

Den første taske du købte for dine egne penge, fandt du sikkert i en stor highstreet kæde og du knus-elskede den, indtil den gik fra hinanden.

Nu er du blevet lidt mere kvalitetsbevidst, og ved at ægte læder holder bedre end PU læder.

Begge dele gør det, de skal, nemlig at indeholde din pung, telefon, vandflaske, tyggegummi, elastikker, kvitteringer og alt det, du har glemt, ligger der - det handler om, hvad der passer bedst til dig. Ligesom med klitorisstimulatorer.

Forskellige klitorisstimulatorer og pynteting på et bord

Den bedste af de bedste: Womanizer Premium 2

En Womanizer er det ypperste indenfor lufttryksstimulation. Særligt på grund af designet har de formået at gøre det eksklusivt.

Tidligere var Womanizer Premium den absolutte bestseller, modellen er dog udgået til fordel for Womanizer Premium 2, som er blevet opgraderet med to ekstra intensiteter. Og så findes Womanizer Premium Eco, som minder om den oprindelige.

Du skal købe Womanizer Premium 2, hvis du:

  1. Vil have den bedste model på markedet
  2. Har prøvet en billig model, men er klar til at opgradere
  3. Vil have en unik oplevelse med autopilot og smart silence funktionerne
Womanizer Premium og forskellige pynteting på et bord

Den bedste til rejsen: Satisfyer Traveler

Er du tit på farten eller vil du helst have nydelse lige ved hånden, så er Satisfyer Traveler din nye go-to.

Du får stadig lufttryksstimulering, men i en mere kompakt størrelse, som passer lige til toilettasken, håndtasken eller weekendentasken.

Du skal købe Satisfyer Traveler, hvis du:

  1. Vil have din klitorisstimulator med på tur
  2. Gerne vil have et diskret design
  3. Vil have en prisvenlig model
Satisfyer Traveler og forskellige pynteting på et bord

Den bedste til badet: Tracy´s Dog Mr. Duckie

Et afslappende bad har aldrig fejlet noget, og med en klitorisstimulator udformet som en badeand bliver det endnu bedre.

Mr. Duckie er nem at have i hånden, så den ikke glider, imens du bruger den.

Du skal købe Mr. Duckie, hvis du:

  1. Vil udnytte badetiden
  2. Kan lide en lille klitorisstimulator
  3. Synes sjove designs er skønne
Mr. Duckie og forskellige pynteting på et bord

Den bedste til langdistance: Satisfyer Curvy 2+

Er du i et langdistanceforhold, er Satisfyer Curvy 2+ det stykke sexlegetøj, der får jer til at holde sammen.

Med Satisfyers egen app, Satisfyer Connect, kan du eller din partner styre stimulatoren.

Du kan endda designe dine egne mønstre, tilkoble musik eller mikrofon, så du enten kan komme af din yndlingssang eller din partners stemme.

Du skal købe Satisfyer Curvy 2+, hvis du:

  1. Er i et langdistanceforhold
  2. Tænder på tanken om at komme på en anderledes måde
  3. Er blevet nysgerrig på appens mange funktioner
Satisfyer Curvy 2+ og forskellige pynteting på et bord

Den bedste til dobbelt stimulation: LELO Enigma

Kender du dobbelt stimulation? Ellers vil jeg meget gerne præsentere dig!

Det betyder, at du både bliver stimuleret indvendigt og udvendigt.

Med LELO Enigma er der indvendige vibrationer, der kærtegner dit G-punkt, imens trykbølge pulseringer tager sig af klitoris.

Du skal købe LELO Enigma, hvis du:

  1. Kan lide det meget intenst
  2. Vil have dobbelt op på stimulering
  3. Går op i design og kvalitet
LELO Enigma og forskellige pynteting på et bord

Billig klitoris stimulator

Nu har du fået mit bud på de bedste, så skal du selvfølgelig også have mit bud på de billigste.

Der findes især tre brands, som producerer billige klitoris stimulatorer. De mest kendte er Satisfyer, Tracy’s Dog og ROMP.

Satisfyer har vi nævnt flere gange, og det gør vi fordi de spænder virkelig bredt prismæssigt.

Satisfyer Pro 2

Den er kendt og elsket, og det er ikke uden grund.

Satisfyer Pro 2 er virkelig en rigtig, rigtig god begynder klitoris stimulator.

Designet er enkelt, og den gør hvad den skal. Til prisen er det absolut en vinder.

At dømme efter anmeldelserne, er vi flere der er svært begejstret for den.

Satisfyer Pro 2 og poser med glimmer på et bord

ROMP Shine

Denne her model har en god størrelse, en glad farve og så er den klar med 6 pulserende intensiteter.

Desuden er ROMP Shine med batterier, så du behøver ikke huske på at oplade den. Du kan nøjes med at bruge de batterier du har liggende derhjemme.

ROMP Switch og forskellige pynteting på et bord

Tracy´s Dog P. Cat

Jeg har nævnt “intens stimulation” et par gange, og det gælder stadig, men kan du lide det super intenst, skal du overveje en P. Cat fra Tracy’s Dog.

Vil du helst have blide strøg og en stille opstart, skal du vælge et andet produkt. Skal det derimod være lige på og til at mærke, kommer du til at elske P. Cat!

Tag den med i badet eller læg dig i sengen, og oplev hvor hurtigt den får dig til at spinde.

Og nu vi er ved sexlegetøj i den lave prisklasse, så findes der en hel del forskelligt at vælge imellem. Vi har lavet den ultimative guide til billigt sexlegetøj, hvis du mangler inspiration.

Tracy´s Dog P. Cat og forskellige pynteting på et bord

Sådan bruger du en lufttryksvibrator sammen med din partner

Din lufttryksvibrator er oplagt at tage med under dynen og bruge sammen med en partner. Jeg har samlet et par idéer til, hvordan I får mest ud af den under forspil, under oralsex og under sex.

Brug en lufttryksvibrator under forspil

En lufttryksvibrator kombineret med forspil kan være en virkelig dejlig oplevelse, da det giver en helt anden følelse.

Start med at kærtegne vagina med hænderne, indtil der opstår naturlig smørelse eller brug rigeligt med vandbaseret glidecreme.

Når der er varmet godt op, kan lufttrykvibratoren bruges til at forsætte kærtegnene. Start på den laveste intensitet, og lad den eskalere i det tempo, der passer jer bedst.

Lufttryksvibratoren kan også snildt bruges andre steder på kroppens erogene zoner eksempelvis brystvorterne. Prøv jer frem og start altid på den laveste intensitet.

Hænder holder to klitorisstimulatorer og en blå dåse

Brug en lufttryksvibrator under oral sex

Har du lyst til at inddrage din lufttryksvibrator under oral sex, er det nemmest at bruge en forholdsvis lille af slagsen.

Find en der ikke er alt for stor, samtidig med at den ligger godt i hånden. På den måde kan din partner nemmere komme til, imens I bruger den.

Du styrer selv intensiteterne, imens din partner forkæler din vulva med slik og kærtegn. Fingrene kan selvfølgelig også sagtens inddrages, og med lidt tålmodighed kommer du til at opleve skønne dobbeltorgasmer.

Brug en lufttryksvibrator under sex

Det kan lyde en lille smule besværligt at bruge en lufttryksvibrator under sex, men det handler egentlig mest om stillinger og størrelsen på din stimulator.

Der gælder det samme som ved oral sex - find en af passende størrelse, så den bliver et naturligt element frem for et forstyrrende.

Når I skal finde den bedste stilling, er det oplagt at starte ud med missionær eller doggystyle.

Tag jer god tid og sørg for, at lufttryksvibratoren konstant er placeret over klitoris. På den måde opdager I hurtigt, hvordan det fungerer bedst for jer, inden I eksperimenterer med andre stillinger.

Brug hænderne til at holde lufttryksvibratoren på plads eller inddrag kropsvægten, når I har fundet en stilling der fungerer godt.

Som en lille note kan stimulatoren også bruges efter sex, hvis der er behov for flere orgasmer.

Hænder holder to klitorisstimulatorer og to bøjler

FAQ

Forhåbentlig har du fået svar på alle dine spørgsmål. Sidder du alligevel tilbage med et par stykker, har jeg samlet de spørgsmål, som oftest er omkring klitorisstimulatorer.

Hvad koster en klitorisstimulator?

Den kan koste fra ca. 199 kr. til over 1000 kr. De fleste ligger dog mellem 249-499 kr.

Hvor længe kan man bruge den?

Det anbefales, at du bruger den maks 15 min. ad gangen.

Kan den bruges på piercede kropsdele?

Det anbefales ikke at bruge den på steder, hvor du har piercinger. Det frarådes også at bruge den, hvis du har pacemaker.

Hvordan rengører man den?

De rengøres med varmt vand og mild sæbe eller en sexlegetøjsrens.

Har du flere spørgsmål til klitorisstimulatorer, så tag endelig fat i vores kundeservice, som sidder klar til at guide dig.

Rigtig god fornøjelse!

Lignende blogindlæg

    Få 10% rabat på dit næste købTilmeld dig Sinfuls nyhedsbrev

    Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag og få 10% på dit næste køb. Glæd dig også til VIP adgang til de gode tilbud, målrettet markedsføring, eksklusive lanceringer og fede konkurrencer. Du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere om vores behandling af personoplysninger og dine rettigheder i vores persondatapolitik.

    Hurtig og diskret levering
    Fri fragt ved køb over 499 kr
    Vi er e-mærket

    Levering

    Sikker betaling

    Søren Nymarks Vej 1C, 8270 Højbjerg, Danmark, CVR. 32887848

    Alle modeller er over 18.

    Copyright © 2008-2024 Sinful.dk v/Mcompany ApS