Hurtig og diskret levering
Fri fragt ved køb over 499 kr
Vi er e-mærket
  • Hurtig og diskret levering
  • Fri fragt ved køb over 499 kr
  • Vi er e-mærket
En tampon, bind, svampe, blomster og en menstruationskop ligger på en lyserød baggrund.En tampon, bind, svampe, blomster og en menstruationskop ligger på en lyserød baggrund.
Sexual Wellness
Sexual Wellness Specialist
Sidst opdateret:22/06/2022

Lyst og menstruation

Indholdsfortegnelse

Kan man godt have sex, når man har menstruation? Har paven en sjov hat? Det bliver et kæmpe ja herfra!

Nogle kvinder oplever, at sexlysten daler, når tante rød kommer på besøg, mens andre oplever en umættelig sult efter tilfredsstillelse.

Begge dele er A-okay!

Jeg skal bede om nul sex, tak!

Menstruationen følges ofte med skønne følgesvende som oppustethed, irritation, hovedpine, træthed og bøvl med maven. Og det er ikke ligefrem nogle, der fremmer lysten.

Og ved du hvad - det er der INTET galt med. Du skal aldrig have sex, hvis du ikke har lyst. Menstruation eller ej.

Hvis du har en partner, så er der stadig masser af muligheder for at være tætte med hinanden under din menstruation.

Måske trænger du mest af alt til at blive nusset og holdt om? Måske er en dybdegående lændemassage lige sagen? Eller måske har du lyst til at kæle for din partner på den ene eller anden måde, uden at det behøver at føre til mere.

Selvom bare tanken om at skulle være seksuel med et andet menneske under menstruation får dig til at rulle øjne, kan du stadig have lyst til (endda ligefrem gavn af) at finde tid til lidt sexy time med dig selv.

Mere om det senere - lad os lige vende ‘ja tak til sex’ delen først.

Blomsterkrans på lyserød baggrund

Jeg skal bede om en af hver, tak!

Er din lyst uændret eller buldrer den derudaf, når du har menstruation, er det bare med at følge med.

Du kan nemlig sagtens have sex med din partner og med dig selv, imens du bløder.

Sex med dig selv

Der er mange fordele ved at onanere, og de bliver bestemt ikke mindre væsentlige, når du har menstruation.

Vidste du for eksempel, at når du får orgasme, så udskiller kroppen kærlighedshormonet oxytocin samt dopamin, som giver dig en følelse af lykke og velvære?

Og at onani rent faktisk kan lindre dine menstruationssmerter, gøre dig mere afslappet og nedsætte dit stressniveau.

Det lyder himmelsk, gør det ikke?

Sexlegetøj og blomster i en trækasse

Hænder eller ej?

Hvis du er vild med at bruge hænderne, når du onanerer, så bliv endelig bare ved med det.

Hvis du er mindre vild med tanken om at komme i direkte kontakt med blodet, kan du bruge din bruser eller noget sexlegetøj.

Hænder, bruser eller en klitorisvibrator er helt perfekt, hvis du eksempelvis har en tampon eller menstruationskop oppe i skeden.

Klitoris vibratorer på en hvid tallerken

Kig indenfor

Du kan også sagtens stimulere dig selv vaginalt, når du har menstruation. Det kræver selvfølgelig bare, at der er fri adgang.

Nogle kvinder oplever endda, at det afspænder underlivet og mindsker menstruationssmerterne yderligere, når en dildo eller en dildovibrator masserer skeden indefra.

Du kan fortsætte med at bruge fingrene til at forkæle dig selv eller du kan bruge en dildo med eller uden vibrationer.

Selvom du bløder og er naturligt våd, kan det være en god idé at bruge en vandbaseret glidecreme.

Sexlegetøj og blomster på lyserød baggrund

Besøgstiden er åben

Hvis du har det godt med det, er der intet til hinder for, at du kan have sex med din partner, når du har menstruation.

Men ligesom du kan synes, det er grænseoverskridende, kan din partner synes det samme.

Og selvom vi selvfølgelig alle sammen er heeelt tilpas med vores kroppe og deres funktioner, og at menstruation bare er så fryyyygteligt naturligt - så er det altså okay, at man ikke lige springer med hovedet først.

Gang i snakketøjet

Det kan være en kæmpe hjælp for dig selv og din partner, når I sætter ord på, hvad I tænker.

Uanset om din partner er mand eller kvinde, så kan han/hun umuligt holde styr på, om du er full blown dag to eller bløder minimalt.

Få snakket om, om I hver især er med på hele molevitten eller om I ekspempelvis gemmer penetrationssexen til din menstruation er helt ovre.

Jeg er en enkelt gang stødt på udtrykket ”En rigtig mand får blod på sværdet” (I kid you not), men det er jo ikke alle sexpartnere, der har et så poetisk forhold til dit månedlige.

Ready, set, ACTION!

Efter snakken er I forhåbentlig kommet frem til en eller flere løsninger, der fungerer.

Og når I så ligger der i dobbeltsengen (eller sofaen, hvis I er modige), så har jeg et par tips i ærmet, som I må få.

  • Underlag: Medmindre I er helt vilde med at skifte sengetøj, så er det en god idé lige at sørge for et underlag. Det er oplagt at bruge et håndklæde, men en gammel t-shirt kan også gå an.
  • Vådservietter: Helt ærligt, så kan det blive noget griseri med det blod. Ikke ulækkert, men noget gris. Selvom håndklædet er til rådighed, er vådservietter altså en hurtig og effektiv løsning, når blodet er tørret ind eller er løbet ved siden af.
  • Kondom: Er din mandlige partner nysgerrig, men ikke vildt begejstret om tanken om den direkte kontakt med blod, er det lige til højrebenet at tage et kondom på.
  • Vent med penetration: Sex er så meget andet end penetration af skeden, så brug tiden på at udforske andre steder af kroppen.
  • Fællesonani: Dyp fingrene i jeres egen småkagedåse og nyd synet samtidig med, at I aflurer hinandens bedste tricks.

Håndklæde, blomster og kondomer

Lyst til at have lyst

Man kan godt ikke have lyst, men have lyst til at have lyst.

Skal vi lige tage den igen?

Man kan godt tænke, at man slet ikke er i humør til sex. Overhovedet! Men på samme tid kan man også tænke, at hvor ville jeg dog ønske, at jeg havde lyst.

For jeg ved, at jeg får det dejligt bagefter.

Prøv at dykke ned i, hvad det er, der holder dig tilbage. Er det kropsligt? Praktisk? Uoverskueligt?

Hvis du gerne vil vække din lyst til at have lyst, kan det måske hjælpe dig at gøre rare ting for dig selv.

Et langt bad, så du føler dig ren, lækker og afslappet. En erotisk novelle i ørerne. En fræk film på iPad’en.

Måske får du lyst, måske ikke. Men så har du i hvert fald prøvet.

Sexlegetøj og blomster i en trækasse

All you need is love

Hvis du ligesom mig har lidt en tendens til at blive sur på din krop over endnu engang at skulle igennem en håndfuld dage med blødninger og dertilhørende bonkammerater, så har du sikkert også brug for påmindelsen om, at man kommer længst med kærlighed.

Kill it with kindness, du ved.

Og hvad bedre end blid berøring og lindrende orgasmer fra dig selv eller din partner? Ja, jeg kan i hvert fald ikke kommer på noget bedre.

Fik jeg nævnt, at du kan blive klogere på menstruation i blogindlægget her?

Lignende blogindlæg

    Få 10% rabat på dit næste købTilmeld dig Sinfuls nyhedsbrev

    Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag og få 10% på dit næste køb. Glæd dig også til VIP adgang til de gode tilbud, målrettet markedsføring, eksklusive lanceringer og fede konkurrencer. Du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere om vores behandling af personoplysninger og dine rettigheder i vores persondatapolitik.

    Hurtig og diskret levering
    Fri fragt ved køb over 499 kr
    Vi er e-mærket

    Levering

    Sikker betaling

    Søren Nymarks Vej 1C, 8270 Højbjerg, Danmark, CVR. 32887848

    Alle modeller er over 18.

    Copyright © 2008-2024 Sinful.dk v/Mcompany ApS