Vi søger en Grafisk Designer

Skandinavisk førende webshop, Sinful, søger en Grafisk Designer til juniorstilling

Er du en talentfuld grafiker, der mestrer at formidle et inspirerende budskab på fx 742x140 pixels?Kan du se dig selv i en konkurrencepræget branche, og er du vild med at lave konverterende webshop-grafik, bannere og kampagner, som kan trække trafik ind på en webshop? Så kan det være dig, vi søger!

Om jobbet:

Sexlegetøjsbranchen er i rivende udvikling, og hos Sinful har vi store ambitioner om fortsat stor vækst. Derfor er vi på udkig efter en dygtig og passioneret grafisk kollega til vores marketingafdeling.

Dine arbejdsopgaver:

  • Skabe inspirerende bannere til vores webshops som konverterer.
  • Udarbejde grafiske kampagner til sociale medier, nyhedsbreve, affiliate partnere m.v.
  • Deltage i arbejdet med at forbedre brugeroplevelsen for vores kunder.
  • Dokumentere og løbende optimere processer i vores projektstyringsværktøj Trello.

Dine kvalifikationer:

  • Du er superbruger i Photoshop, Indesign og Illustrator.
  • Du er muligvis nyuddannet men har erfaring med design af webgrafik, infografik, tryksager, fotoredigering, grafik til sociale medier og ikke mindst hvad der fungerer på mobilen.
  • Du er kreativ med sans for detaljen.
  • Du arbejder selvstændigt og kan strukturere dine opgaver, så du sørger for at alle deadlines overholdes.
  • Du kan kommunikere ubesværet og flydende på dansk og engelsk.
  • Har du erfaring med CSS eller html er det en fordel.

Vi tilbyder:

  • Løn efter kvalifikationer
  • Et spændende job, i en af Danmarks hurtigst voksende virksomheder
  • En arbejdsdag fyldt med udfordringer i en professionel og international organisation.
  • Du bliver en del af et ambitiøst team, der knokler for at være de bedste i en uformel og afslappet omgangstone.

Om Sinful:

Sinful er Skandinaviens største e-commerce virksomhed inden for erotiske produkter. Vi sætter barren højt og driver succesfulde webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Vi er de stolte vindere af den prestigefyldte Børsens Gazellepris i 2015, 2016, 2017 og 2018 samt E-handelspriser i 2017 og 2018.

Du vil få godt 80 ambitiøse kollegaer, der lægger vægt på at hverdagen skal være sjov og lærerig, og hvor deltagelse i sociale arrangementer udenfor arbejdstiden er noget vi værdsætter. Vi er innovative og vi arbejder hver dag på at inspirere danskerne og vores nordiske naboer til mere kærlighed, intimitet og leg, så det er vigtigt for os, at du har humor, et åbent sind og en legende natur. 

Praktisk info:

Antal timer: 37 timer/ugen.
Forventet tiltrædelse: Snarest muligt.
Ansøgningsfrist: Vi holder samtaler løbende så send din ansøgning hurtigst muligt.
Arbejdssted: Højbjerg, Aarhus.
Ved spørgsmål kontakt Grafisk Designer Caroline Jensen på caroline.jensen@sinful.eu
Send din ansøgning sammen med relevante bilag og referencer til: job@sinful.dk
Emnefelt i e-mail: "Grafiker".
Referenceopgaver: Medsend gerne 3 opgaver du har lavet, så vi kan få et indtryk af dine grafiske evner.
KUN ansøgninger der sendes pr. e-mail tages i betragtning.