Kryptering af mails

Efter datalovens krav pr. 1. januar 2019 krypterer Sinful mails med personfølsomme oplysninger ved brug af TLS version 1.2.

For at vi kan sende krypterede mails til dig, skal din mailudbyder også understøtte TLS 1.2 eller nyere. Hvis ikke, kan vi ikke sende f.eks. ordrebekræftelser direkte til din mailadresse.

Når du lægger en ordre hos os, starter følgende proces derfor automatisk:

- Vores system tjekker, om din mailserver understøtter mails krypteret med minimum TLS 1.2.
- Hvis din mailserver understøtter TLS 1.2, sendes ordrebekræftelsen automatisk direkte til din indbakke.
- Hvis din mailserver ikke gør det, forhindrer systemet automatisk afsendelse af ordrebekræftelsen til din mailadresse, og vi sender i stedet en af følgende mails til dig:

- Hvis du har angivet dit telefonnummer i ordren, sender vi en mail med et link, du kan besøge, hvorefter du vil modtage en SMS fra Mcompany med en verificeringskode, som du skal indtaste for at få vist ordrebekræftelsen.
- Hvis du ikke har angivet dit telefonnummer i ordren, sender vi en mail med vores kontaktoplysninger, så du kan kontakte os for at få adgang til din ordrebekræftelse.

Da ordrebekræftelser per definition indeholder personfølsomme oplysninger, er vi forpligtet til at beskytte indholdet med kryptering. For din egen sikkerheds skyld anbefaler vi derfor også, at du sikrer dig, din mailudbyder understøtter mails krypteret med TLS 1.2 eller nyere.

De mest gængse mailudbydere som Gmail, Microsoft Outlook (herunder Hotmail og Live) og Yahoo understøtter alle som standard TLS 1.2 eller nyere. Hvis du bruger en af disse, vil du derfor uden problemer kunne modtage krypterede mails og ordrebekræftelser fra Sinful.

Du kan læse mere om beskyttelse af personlige oplysninger i Sinfuls persondatapolitik.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.