
Job og karriere hos Sinful

Bliv en del af Team Sinful
Drømmer du om en uhøjtidelig arbejdsplads med højt til loftet? Med et job hos Sinful bliver du en del af et team, hvor vi hele tiden arbejder på at blive endnu bedre og lære nye ting, så vi kan blive ved med at være de bedste til det, vi gør. Vi har alle et åbent sind, en legende natur og en stor stolthed og passion for vores arbejdsopgaver.

Unik kultur med pladstil alle
Hos Sinful har vi en unik kultur, hvor der er plads til alle personligheder. Vi er uhøjtidelige, men vi er samtidig super ambitiøse. Vi kæmper sammen, men tager også ejerskab hver for dig. Hverdagen på kontoret er altid sjov og lærerig - og når arbejdsdagen er forbi, nyder vi tredje halvleg sammen til vores mange skønne sociale arrangementer.
Vi er løbende på udkig efter nye Sinfuls
Så om du søger et job inden for Marketing, E-commerce, HR, Finance, Tech eller på lager, så hold øje med vores karriereside, hvor vi lægger alle vores ledige stillinger op. Har du lyst til at blive en del af et ambitiøst, socialt og harmonisk team, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Om Sinful
Sinful er Nordeuropas største e-commerce virksomhed inden for sexlegetøj. Vi driver succesfulde webshops i Danmark, Sverige, Finland, Norge, Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Østrig, Schweiz, Belgien og Holland.
Vi er stolte af den anerkendelse, vi har fået siden Mathilde Mackowski og Tonny Corydon Andersen stiftede Sinful i 2008. Vi er blandt de få danske virksomheder, der har modtaget Børsens Gazellepris hele otte år i træk (2015–2022), og vi har vundet to E-handelspriser: Årets E-ner i 2017 og Bedste Eksportcase i 2018 – sammen med flere andre priser gennem årene.
Som vores nye kollega får du godt 130 ambitiøse kollegaer, der alle møder ind på vores kontor og lager i Højbjerg, Aarhus. Vi arbejder ud fra tre kerneværdier: Stay hungry, Be curious og Cut the corporate bullshit. Det betyder, at vi sætter nysgerrighed og ansvar højt – og samtidig har det sjovt sammen, når vi hver eneste dag inspirerer kvinder, mænd og par til mere kærlighed, leg og intimitet. Det er derfor vigtigt, at dine smil sidder løst, at dit sind er åbent og at du har en legende natur.
Vi tror på, at forskellighed skaber styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede, uanset alder, køn, etnicitet, religion, seksuel orientering eller baggrund, til at søge job hos Sinful.