Johanne Wedel Madsen
Creative & Copywriter
Find den perfekte gave — til dig selv eller din partner
At finde den rigtige gave kan være svært, uanset om det er til din partner, din ven eller dig selv.
Men måske kender du typen.
Typen, der gamer hele natten.
Typen, der altid kan findes i fitnesscenteret.
Typen, der altid har været lidt af en bad boy.
Ingen er nemlig ens — og det samme gælder vores smag i sexlegetøj
Derfor har vi samlet en guide, hvor vi matcher forskellige persontyper med sexlegetøj, der passer til netop deres interesser og personlighed.
Scroll ned, find typen, og få konkrete bud på frække gaver, der rammer plet.
Den håbløse romantiker
Romantiske komedier, dybe samtaler og tusind rosenblade på sengen. De får hjerter i øjnene, når du giver dem blomster og hvem ved, måske giver de dig deres sidste rose?
Rengøringsfreaken
Frem med spand og gulvskrubbe og rens godt igennem, for rengøringsfreaken elsker, når der ikke er en finger at sætte på hygiejnen. Skyl godt efter og send dem i den syvende himmel.
Den gadget-elskende gamer
Ejer alt i gadgets og er en ægte tech-nørd. Er oppe hele natten for at nå til “the next level”. Du hører dem ofte sige, “kan man ikke få en app til det”. Og jo, det kan man naturligvis!
Madelskeren
Uhmm… Alt smager bedre, når de går i køkkenet og skaber store og små mirakler på spisebordet — og med dig.
Kattedamen
Er blød, sød og har lange, skarpe kløer. Spinder som en mis, når de bliver nusset og elsker farverige, plyssede ting. Miav, for en frækkert.
Den sporty type
Store, stærke muskler og pumpede blodårer. Når der skal løftes jern, ved du hvem der står klar. Der er ikke en finger at sætte på dem, for deres spejlbillede står skarpt.
Den nuttede
Boltrer sig udelukkende i pastelfarver og ville bo ved siden af regnbuen, hvis de kunne. Alt de siger og gør er sukkersødt og de elsker at bo og pynte sig nuttet.
Gør-det-selv-typen
Har hænderne skruet helt rigtigt på og ved altid, hvordan man gør, når noget skal fikses. Elsker et godt tilbud, er fingernem og har mange kreative hobbyer.
Indretningsdesigneren
Hjemmet kunne være taget ud af et boligmagasin og der er tænkt over hver eneste detalje. Der er altid sørget for lækkert lys, stilfuldt nips og matchende farver i alle rum.
Partystarteren
Går altid hjem som den sidste og siger aldrig nej til en god fest. Temafester med ansigtsmaling, udklædning og knæklys får dem kun endnu mere op at køre, og du ved, at de går all-in.
Den eventyrlystne
Elsker at kaste sig ud i nye ting, og har lyst til at udforske nye territorier. Deres appetit og mod til at søge mod andre horisonter er umætteligt.
Den slemme
Forsøger sig med at være artig, men går ofte lige til grænsen — og nogle gange lidt over. Tager dog altid sin straf med oprejst pande og et smil på læben.
Den overtroiske
Kan mærke rummets energier, har engang set en UFO og tror på, at der er mere mellem himmel og jord. Måske gør de også ting, der er “out of this world” i soveværelset?