Johanne Wedel Madsen
Creative & Copywriter
Guide: Sådan giver du sexlegetøj — uden det bliver akavet
Det kan være svært nok i sig selv at give gaver til sin partner — uanset anledning. Men hvordan giver man sexlegetøj, uden det bliver en pinlig omgang?
Vores guide klæder dig ordentligt på til at forkæle din partner med de frækkeste gaver, uden nogen krummer tæer.
Har du brug for ekstra gaveinspiration, så tjek vores guide, hvor vi hjælper dig med at finde den helt perfekte gave til den rette person.
#1 Sæt dig ind i din partners behov
Find ud af, hvad din partner kan lide i soveværelset. Elsker de gadgets og tech? Er de håbløse romantikere? Ligner deres hjem en side fra et boligmagasin? Måske er der noget, I gerne vil prøve sammen. Uanset hvad, så findes der noget til enhver smag.
Sæt jer sammen og snak om de ting, I gerne vil udforske. Skab et trygt rum, og spørg din partner, hvad de har lyst til at udforske. Det er en god måde at lære hinanden bedre at kende — og finde ud af, hvad I hver især tænder på. Det gør også gavejagten markant nemmere for dig.
#2 Start i det små
Måske er du eller din partner nybegyndere, når det kommer til sexlegetøj.
Det er derfor en god idé at starte med mindre gaver, der ikke er sexlegetøj, men som kan starte en snak om sex, lyst og nydelse — og hvad I gerne vil udforske sammen.
Prøv med et spil, der sætter samtalen i gang og guider jer igennem snakken med sjove og intime spørgsmål. En penisring med vibrator er også en måde, at prøve noget nyt af i soveværelset, hvis du ikke helt ved, hvilket sexlegetøj, din partner er til.
Hvis din partner elsker wellness-oplevelser, kan en lækker massageolie være løsningen.
#3 Gør det diskret og lækkert
En flot indpakning kan gøre gaven endnu mere indbydende for din partner. Skriv et kort eller læg en note ved, der fortæller din partner, at du har lyst til at forkæle dem lidt ekstra, og at du gerne vil hjælpe dem med at bruge produktet, hvis det kan gøre det tryggere for dem.
Når du køber sexlegetøj hos os, sender vi selvfølgelig altid i diskret indpakning!
#4 Køb noget til jer som par
Når I har snakket om, hvad I begge er til og gerne vil prøve, kan det være en god idé at kigge på gaver, I kan bruge sammen som par.
En parvibrator, der stimulerer jer begge samtidig, kan være et godt sted at starte. Hvis I har mod på at prøve nye ting af, findes der alt fra anal kits, mystery boxes til BDSM-bundles med både store og små overraskelser.
Det vigtigste er at huske, at gaven ikke skal ses som et krav fra dig til din partner, men i stedet indbyde til kærlighed, nydelse og udforskning for jer begge.
#5 Giv gaven i den rigtige setting
Tryghed er nøgleordet, så sørg for, at din partner har det behageligt og rart, når du giver gaven.
Hvis du vil undgå akavede situationer, så skal du ikke give sexlegetøj, når hele familien er samlet, eller når I sidder på restauranten. Det kan let blive en pinlig omgang.
Gør det fx på en dateaften derhjemme efter en god middag, hvor stearinlysene er tændt, og stemningen er rolig og varm.
Nu er du klar — held og lykke med gaven! Vi krydser fingre for, at den bliver starten på endnu flere gode oplevelser sammen.