Bliv klogere på din menstruation

For nogle er menstruation en trofast følgesvend, som sjældent gør særligt meget væsen af sig. For andre er den en månedlig tur i et smertefuldt og/eller følelsesmæssigt kaos.

Er du en af de heldige fra eksempel et, så ønsker jeg dig kæmpe meget tillykke. Hvis du er en af dem fra eksempel to, så hilser jeg dig lige velkommen med en kæmpe krammer (ej, du får sgu også en krammer, hvis du er en etter-pige).

Jeps, jeg er nemlig en toer. En af dem, som øver sig ihærdigt på at omfavne sin menstruation og alt det fantastiske, den egentlig er til for. Min krops evne til at forplante sig. Og selvom jeg er taknemmelig for den forplantningsevne, ser jeg stadig på menstruation med bitre øjne.

Men hvad er det egentlig lige der sker med kroppen, når den månedlige blødning kommer? Kommer blødningen alene eller har den selskab? Og hvad gør man ved den?

Det giver jeg dig svar på i blogindlægget her. Så find varmepuden og chokoladen frem og læs med.

Hvad sker der, når kroppen menstruerer?

Når man som pige kommer i puberteten og begynder at få ægløsning, får man også menstruation. En blødning, som kommer en gang om måneden, hvis altså din menstruationscyklus er regelmæssig.

Der kan godt gå et par år fra første menstruation, indtil cyklussen er stabil, men for nogle forbliver den uregelmæssig.

En voksen kvindes cyklus varer i gennemsnittet 28 dage, men 23-35 dage ligger inden for det man kalder normalen. Din cyklus begynder på din første menstruationsdag.

Når du har haft ægløsning, og ægget ikke er blevet befrugtet, går det til grunde. Det bliver skyllet ud med dit menstruationsblod, som også består af udstødt slimhinde fra livmoderen.

Menstruationsblodet kan se ud på mange forskellige måder. Det kan være helt rødt, mørkerødt, brunligt, klumpet eller tyndt i konsistensen.

Nogle kvinder mærker ikke meget til deres menstruation ud over, at de selvfølgelig skal håndtere blødningen.

Andre kvinder får selskab af flere fysiske og psykiske følgesvende.

En menstruation kommer sjældent alene

En del kvinder kan nikke genkendende til, at følelserne måske sidder lidt uden på tøjet i dagene op til menstruationen.

Din lunte bliver kortere, du bliver rørt over en reklame for Merci chokolade, og det er pludselig sygt irriterende at høre på andre menneskers åndedræt.

Jeg mener, skal du virkelig trække vejret så tæt på mig, hva?

Undskyld. Men sådan ser min virkelighed ud en gang om måneden. Måske også din.

PMS

Du har nok gættet, at det er PMS, jeg cirkulerer om. Eller præmenstruelt syndrom, som det også kaldes.

PMS kan være til stede i højere eller mindre grad, men ifølge amerikanske Mayo Clinic, er det er faktisk hele 75% af alle kvinder, som rammes af et eller flere af symptomerne.

De kan være både fysiske og psykiske. Altså symptomerne. Måske har du allerede hørt om eller oplevet oppustethed, ømme bryster, hovedpine, tristhed og irritabilitet?

Nogle kvinder oplever PMS i en så ekstrem grad, at de nærmest ikke kan fungere. Det kan være nødvendigt at sygemelde sig fra sit arbejde og aflyse private aftaler for at kunne komme igennem dagene.

I sådanne tilfælde kan der være tale om PMD.

PMD

PMD står for præmenstruel dysfori. Omkring 3-5% af menstruerende piger og kvinder oplever, at deres humørsvingninger er så voldsomme, at de ligefrem bliver angste eller depressive.

PMD blev først registreret i WHO’s register for sygdomme og lidelse d. 1 januar 2022. En helt fantastisk ting, som gør, at det nu rent faktisk er muligt at gå til sine læge og få behandling.

For ingen er tjent med disse månedlige dyk - mindst af alt dig, som er i dem.

Symptomerne på både PMS og PMD forsvinder typisk i løbet af de første dage af menstruationen og udebliver som minimum indtil næste ægløsning.

Menstruationsblod - hvad gør vi ved det?

I min spæde ungdom var der ikke mange muligheder for at håndtere sit menstruationsblod. Der var bind, og der var tamponer. Færdig.

Og selvom de to muligheder stadig findes, så er der kommet andre alternativer på markedet. Det er til gavn for både os med menstruation, men også for vores kære planet.

Og inden der går klimadebat i den, så vil jeg gerne præsentere dig for de forskellige muligheder.

Bind

Du kender sikkert bind fra reklamer i tv og magasiner. Det er de kridhvide, klæbrige stykker i trussen, som ofte overhældes med noget, der mest af alt ligner sprinklervæske.

Tak reklameverden for at give os dette realistiske forhold til vores menstruationsblod (said no one ever!).

Du kan få lange bind, korte bind, tykke bind og tynde bind. Du kan få bind med og uden vinger, papirtynde bind og bind, der er så tykke, at det føles som at have en vandmelon mellem benene (hvis du har født, så ved du måske, hvad jeg mener).

Det fungerer ganske simpelt ved, at du placerer bindet i dine trusser, hvor det opsamler blodet.

Simple as that.

Tamponer

En tampon føres op i skeden, hvor den sidder ganske fredeligt og opsamler dit menstruationsblod.

Du kan få tamponer med eller uden indføringshylster, og det er helt op til dig, hvilken teknik, du foretrækker. Husk at skifte tampon jævnligt, så du undgår TSS (toksisk shock syndrom). Jævnligt vil sige hver 3-4 time og maximalt 8 timer.

Menstruationstrusser

Ordet menstruationstrusser emmer ikke ligefrem af lækkerhed.

I min verden har menstruationstrusser altid været de lidt for store og lidt for hullede bomuldstrusser bagerst i skuffen, som bliver fundet frem med det tunge skyts på dag to, hvor der udstødes slimhinde til den helt store guldmedalje. Bare spørg Annika Aakjær.

Men jeg vænner mig lige så langsomt til, at menstruationstrussen nu er noget andet. Det er nemlig en trusse (ingen Bridget Jones her, jeg har set de fineste blonder) med absorberende lag, som virker på samme måde som et bind.

Og det er altså smart, hvis du helst vil undgå at føre noget op i skeden, men samtidig er træt af plast, klister, vinger og økonomien i at bruge almindelige bind.

Menstruationskoppen

En menstruationskop er et miljøvenligt alternativ til de to ovenstående muligheder. For i stedet for at fylde din indkøbsvogn med nye bind og tamponer hver måned, så kan du genbruge en menstruationskop. Endda helt op til 10 år.

Koppen findes typisk i 1-2 størrelser alt afhængig af, om du har født og hvor meget, du bløder. Der er forskellige teknikker du kan prøve, når koppen skal sættes op. For op, det skal den. Den skal nemlig sidde oppe i skeden, hvor den opsamler dit blod.

Her kan den sidde i 8-12 timer (læs altid manualen på netop din kop), hvorefter den tages ud, tømmes, vaskes og kan sættes op igen med det samme.

Det kan kræve lidt øvelser og fingerspitzgefühl at få koppen på plads (og ikke mindst ud igen - don’t try this den første gang på arbejdspladsen, jeg sir’ det bare). Men når det kører, så kører det bare lige ud af landevejen. Faktisk kan du ikke mærke koppen, når den sidder, som den skal.

Du kan blive endnu klogere på det lille vidunder i vores ultimative guide om menstruationskoppen.

Soft tamponer

Den lille, bløde soft tampon fungerer på samme måde som en almindelig tampon. Den føres op i skeden (evt. med lidt vandbaseret glidecreme, hvis det ikke allerede er påført), hvor den opsamler dit blod.

Og det fede ved sådan en soft tampon er, at du kan bevæge dig lige så frit, som du vil og endda have penetrationssex, hvis din partner eller dildo ikke er alt for lang.

Den kan sidde i 4-8 timer alt afhængig af, hvor meget du bløder, om du har svømmet osv.

Genanvendelige bind

Foretrækker du at bruge bind, så findes der et alternative til dem, du finder i supermarkedet. Nemlig de genanvendelige bind. Det er absorberende stofbind, som du kan sætte i dine almindelige trusser ved hjælp af en trykknap.

Såre simpelt.

Natursvamp

Normalt er svamp og skede to ord vi helst ikke vil høre i samme sætning, men inden du stejler fuldstændig, så har kvinder faktisk brugt natursvampe under menstruation i hundredvis af år.

Det er nemlig muligt at have penetrationssex med en natursvamp opp i skeden, og det har både Kleopatra og prostituerede benyttet sig af.

Svampen klippes til i en passende størrelse, hvorefter den gennemfugtes, så den bliver blød. Den er lige til at føre op i skeden, hvor den så suger dit menstruationsblod til sig.

Den må sidde maksimalt 8 timer ligesom vi kender det fra tamponer. Og når du tager den ud, kan du skylle den igennem og sætte den op igen med det samme.

En natursvamp har en levetid på mellem 3-6 måneder, så den må også siges at være et mere bæredygtigt valg.

Friblødning

I forhold til håndteringen af dit menstruationsblod, så er der selvfølgelig også den mulighed ikke at gøre noget. Nemlig at fribløde.

Når man fribløder, bløder man direkte ned i sine trusser. For nogle kan det lyde grænseoverskridende. Især på dage med meget blødning.

Men en kvinde bløder i gennemsnit 0,5 dl blod i løbet af en menstruation, så det er rent faktisk begrænset, hvor galt det kan gå.

At fribløde kræver selvsagt lidt flere trusseskift og tøjvask.

Personligt er jeg ikke den store fan af at øge mængden af huslige pligter, men jeg synes, der er noget stærkt og befriende i tanken om at sige: Fuck it! Jeg har menstruation. Her, tag mit blod.

Blod, sved og tårer

Uanset, hvordan din menstruation arter sig og om den har selskab af en eller flere følgesvende, så håber jeg, at du har et godt forhold til den. Du hænger nemlig på den indtil overgangsalderen.

Selvom jeg til tider næsten ikke kan vente til det blodhelvede for alvor er overstået, så vil jeg øve mig i at se på min egen menstruation med mildere øjne.

Og med lidt søsterkærlighed in mente bære lidt over med hinanden, når vi snerrer på dag et, bløder igennem på dag to, har spist al kagen på dag tre, er træt og ugidelig på dag fire og forhåbentlig lidt mere os selv på dag fem.

Vi blødes ved derude!