Hurtig og diskret levering
Fri fragt ved køb over 499 kr
Vi er e-mærket
  • Hurtig og diskret levering
  • Fri fragt ved køb over 499 kr
  • Vi er e-mærket
Illustration af tre kvinder i forskellige farverIllustration af tre kvinder i forskellige farver
Sexual Wellness
Forfatter
Sidst opdateret:05/04/2024

Julie Ralund: Alt handler om sex, undtagen onani - det handler om nydelse

Illustration tegnet af Ida Lindbæk.

Ifølge vores Sindex, onanerer 42% af os danskere på ugentlig basis. Det gælder for 25% af kvinderne og 57% af mændene. Alligevel taler vi generelt meget mindre om onani, end vi gør om den sex, vi har med andre. Det er en skam, synes Julie Ralund, der i 2023 udgav en bog med 18 personlige historier fra kvinder omkring, hvordan de onanerer.

“Vi gør alt muligt for at blive en god sexpartner for andre. Hvorfor ikke starte med at blive en god sexpartner for os selv? Vi er trods alt vores egen bedste ven og skal være sammen med os selv hele livet,” pointerede Julie Ralund, da vi talte med hende om hendes bog ‘Håndbogen: Fortællinger om, hvordan kvinder onanerer’.

Bogen indeholder detaljerede historier om onani fra vidt forskellige kvinder i alderen 18-83 år. Målet med bogen er både at inspirere til nye måder at onanere på og samtidig være med til at fjerne tabuet og den skam, som for nogen kan være forbundet med onani.

“For mig må onani hjertens gerne være en privat sag. Jeg ønsker bare virkelig, at det holder op med at være en skamfuld privatsag,” fortæller Julie Ralund.

Godt for selvværdet at onanere

Ifølge Julie Ralund er der rigtig mange gode grunde til at fortsætte med at onanere og måske endda gøre det meget mere.

“Jeg er overbevist om, at det er godt for selvværdet at onanere. Det var en tese jeg havde inden, og som blev underbygget i de historier, jeg fik fortalt. Gå du bare til yoga, mindfulness og vinterbadning, men onani er verdens bedste og billigste hobby i den sammenhæng, og vi burde dyrke det meget mere. Det handler om at give os selv lov til at nyde. Alt handler om sex, undtagen onani - det handler om nydelse. Det har jeg erfaret igennem mange, mange samtaler med kvinder," lyder det fra Julie Ralund, der uddyber:

"Mange kvinder taler om selvkærlighed og tager på, for eksempel, retreats for at give sig selv netop det, men du kan også starte med at sige, at du lige går ind og lægger dig i 15 minutter og har det dejligt med dig selv. Dét, at have et godt forhold til os selv, smitter også positivt af på de forhold, vi har til andre og, for eksempel, vores partner. Det påvirker den måde, vi møder verden på."

Julie Ralund
Julie Ralund, forfatter bag "Håndbogen: Fortællinger om, hvordan kvinder onanerer".

Elsk med dig selv

Julie Ralund opfordrer til, at vi forsøger at gå fra at onanere eller mastubere til at se det som, at vi har sex med os selv eller at elske med os selv. Det er et skift i mindset.

“Prøv at tænke på, hvad du godt kan lide, når du har sex med en partner. Måske kan du godt lide at have musik på, tænde stearinlys, gå i bad inden og være i et varmt rum. Det samme kan du gøre, når du har sex med dig selv. Og på den måde kan vi flytte målet fra den hurtige ‘relief’ i orgasmen, som det hurtigt bliver under onani, til at målet er at have det dejligt med os selv. Onani på en mere selvkærlig måde kan lære os at blive bedre til at tage os tid til at nyde bare for at nyde - også på andre områder i livet," fortæller Julie Ralund og uddyber:

"Helt konkret kan du starte med bare at ligge og mærke. Kom til stede i din krop, træk vejret og fornem, hvad du kan lide, og hvad der føles rart, imens du rører ved dig selv. Prøv at slippe fokus på, at du nødvendigvis skal have en orgasme - selvom orgasmen selvfølgelig er dejlig. Fokusér på nydelsen og mærk, at du gerne må have det rart her i verden."

Drømmer om at skrive bogen om, hvordan mænd onanerer

Julie Ralunds bog handler om kvinders onani, men hun drømmer om at skrive mandeudgaven også. Når hun har luftet idéen, har hun ofte fået den reaktion, at det må blive en kort bog, men det tror hun ikke på.

“Jeg har fået et hav af mails fra mænd, der vil være med, og mænd kommer og fortæller mig historier, der viser ligeså meget diversitet indenfor onani som blandt kvinderne. Hvis jeg skal konkludere noget omkring kvinders og mænds forhold til onani, så er det, at mænd måske ikke er ligeså skamfulde omkring onani som kvinder. De tager måske lidt mere ejerskab på det, og der er ofte en lidt anden erkendelse af, at det bare er noget, vi gør," fortæller Julie Ralund og fortsætter:

"Samtidig kan der også være et pres på mænd omkring, at onani skal være på en bestemt måde. Det er et narrativ i samfundet om, at mænd altid kan og bare sætter noget porno på og så to ryk og en aflevering. Men lur mig om deres seksualitet ikke er ligeså kompleks som kvindernes. Der må findes et hav af vidunderlige historier om alle mulige sjove jeg-elsker-lige-med-mig-selv-historer fra mænd. Det vil være dejligt at åbne mere op for, at mændenes sex med dem selv også kan være alt muligt."

Mange måder at onanere på

Da Julie Ralund startede på projektet og de mange interviews med kvinder omkring onani, havde hun forestillet sig, at der måske var lidt variation. Men undervejs blev hun overrasket over, hvor mange forskellige måder der er at onanere på.

Der var mange ting, der gik igen, men der var også mange forskellige detaljer.

“Jeg har lært, at der for hver en kvinde, er en måde at onanere på. For nogen er det én finger, to fingre eller hele håndfladen og andre bruger legetøj som for eksempel en vibrator eller en dildo. Nogen ligger på ryggen, andre på siden, imens nogen skal ligge på maven. De fleste af os har en måde, der virker, og som sikkert har virket i mange år, men jeg vil virkelig opfordre til, at man går på opdagelse og prøver noget nyt. Der er så mange muligheder,” lyder det fra forfatteren.

Onani som hobby

Uddrag fra ‘Håndbogen: Fortællinger om, hvordan kvinder onanerer’:

Der er ikke mange hobbyer, der har så mange positive effekter som onani. Den:

  • styrker dine muskler
  • forbedrer dit humør
  • forebygger infektioner
  • kan praktiseres alle steder og uden redskaber
  • hjælper dig til at sove bedre
  • kan mindske menstruationssmerter
  • forbedrer din seksuelle ydeevne
  • hjælper dig til at kunne få bedre orgasmer
  • er gratis.

Om Julie Ralund

  • Cand.Mag. i Medievidenskab
  • Har produceret dansk tv igennem 20 år
  • Er uddannet coach, under uddannelse til sexolog og arbejder som personlig rådgiver
  • Forfatter til bogen ‘Håndbogen: Fortællinger om, hvordan kvinder onanerer’ samt to andre bøger.
  • Læs mere på julieralund.dk

Inspiration til onani

Mangler du inspiration til nye måder at onanere på, kan du finde idéer til onanistillinger til dig med en vulva her og onanistillinger til dig med en penis her. Du kan også se vores store udvalg af vibratorer, dildoer, masturbatorer og andre onaniprodukter til penisejere her.

Lignende blogindlæg

    Få 10% rabat på dit næste købTilmeld dig Sinfuls nyhedsbrev

    Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag og få 10% på dit næste køb. Glæd dig også til VIP adgang til de gode tilbud, målrettet markedsføring, eksklusive lanceringer og fede konkurrencer. Du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere om vores behandling af personoplysninger og dine rettigheder i vores persondatapolitik.

    Hurtig og diskret levering
    Fri fragt ved køb over 499 kr
    Vi er e-mærket

    Levering

    Sikker betaling

    Søren Nymarks Vej 1C, 8270 Højbjerg, Danmark, CVR. 32887848

    Alle modeller er over 18.

    Copyright © 2008-2024 Sinful.dk v/Mcompany ApS