Hurtig og diskret levering
Fri fragt ved køb over 499 kr
Vi er e-mærket
  • Hurtig og diskret levering
  • Fri fragt ved køb over 499 kr
  • Vi er e-mærket
Kvinde holder mand om nakken mens de kigger hinanden dybt i øjneneKvinde holder mand om nakken mens de kigger hinanden dybt i øjnene
Guides
Sexual Wellness Specialist
Sidst opdateret:01/12/2021

Dejlige december: Sådan bevarer I intimiteten i december

Indholdsfortegnelse

Endelig december. Den søde julemusik i ørerne. Duften af gran. Sveden på overlæben, det tyndslidte dankort og lyden af endnu en konflikt over, hvem der køber julegave til onkel John og om hvorvidt det er nødvendigt med franske kartofler til julemiddagen (og ja, det er det, naturligvis).

Men lad os lige vende tilbage til den søde julemusik et øjeblik. Ville det ikke være skønt, hvis den stemning fyldte bare lidt mere i den travle måned?

De fleste af os vil svare ja til ovenstående, men vi vil også stå tilbage med spørgsmålet om HVORDAN?

Netop det spørgsmål vil vi give dig svar på i blogindlægget her. I hvert fald, når det kommer til stemningen i soveværelset. Julegaven til onkel John må du selv klare.

Mand og kvinde ligger i sengen og holder om hinanden

Sænk barren

Den letteste vej til succes er den korteste. Du kan ligeså godt gøre det så nemt for dig selv (og din partner for den sags skyld) som muligt.

Du ved allerede, at december er en måned med mange to-do lister, mange praktiske opgaver og en masse forventninger til, hvordan dagene og i særdeleshed juleaften skal forløbe.

Slip dem.

Det er nemmere sagt end gjort, jeg ved det.

Hvis du ikke kan slippe dem, så prøv i det mindste at parkere dem udenfor soveværelsesdøren. Lad det rum være helligt i den forstand, at hvis du og din partner skal have bare det mindste fysisk og følelsesmæssigt ud af hinanden i julemåneden, så er I nødt til at prioritere uforstyrret Jer-tid.

Brug soveværelset til at lade op. Både på søvn og på intimitet. For kender du ikke det, at når du vågner op ovenpå en aften med indforståede jokes, dybe kys, hengivenhed og måske endda en orgasme eller to, så er opvask, indkøbslister og julegaveindpakning meget mere overskueligt?

Der er bare mere overskud og overbærenhed at give af, når intimitetskontoen er fyldt op.

Og så ender vi lidt ved samme spørgsmål, som vi indledte med. Nemlig hvordan.

HVORDAN fylder vi intimitetskontoen op?

Gaveæske med æg

Intimitetskonto

Den letteste vej til succes er den korteste, husker du måske.

Hvis du er i tvivl om, hvad din partner har brug for midt i juletravlheden, så spørg. Og har din partner ikke fået spurgt dig endnu, så sig det.

Short and sweet.

I hvert fald hvis I hver især ved lige, hvad der skal til.

Hvis ikke (eller hvis I bare er nysgerrige), så dykker vi nu ned i kassen med inspiration til, hvad der kan sættes på intimitestkontoen.

Julemagi i julelingeri

Er du, kære læser, den heldige indehaver af bryster og vagina eller har din partner sådan et sæt, så er udbuddet af sexet undertøj stort. I vores juleunivers finder du masser af lingeri, som er perfekt til forførelse i december måned.

Rødt lingeri

For nogle er det legende let at klikke sig gennem de forskellige styles, finde den rigtige størrelse, bestille hjem, pakke ud og voila! Et styks appetitlig julegodte coming up.

For andre ligger der lidt mere overvejelse bag.

Klæder det min krop? Har de min størrelse? Hvad siger min partner mon til det? Jeg ligner ikke modellen. Min barm er ikke svulmende, og min popo strutter ikke er bare nogle af de tanker, der kan løbe gennem hovedet.

Lad os prøve at tage dem fra en ende af.

Klæder det min krop? Du har sikkert allerede et nogenlunde billede af, hvad du gerne vil fremhæve mest, og hvad der normalt klæder dig. Tænk over, hvad du plejer at købe, når du køber undertøj, og prøv at matche en pasform, du kender. Især hvis det er første gang, du køber sexet lingeri. Gem wildcardet i denne omgang - du kan altid gå all-in til nytår.

Har de min størrelse? Vi har i hvert fald mange. Der er lingeri i størrelser fra XS til Plus Size, og langt de fleste mærker har størrelseskemaer under ‘Detaljer’. Rigtig mange styles er i strækbart og/eller justerbart materiale, så du kan rette til hist og her.

Jeg ligner ikke modellen! Nej, du ligner heldigvis dig selv, og det er dig, din partner har valgt at være sammen med, ikke modellen.

Min barm er ikke svulmende, og min popo stritter ikke! Måske ikke. Og lad os lige slå helt fast: Pyt med det! … Meeeen - når du finder det helt rigtig sæt, så sker der et eller andet med kroppen. Eller i hovedet. Måske begge steder faktisk.

Når du selv kan se, hvor dejlig du ser ud, så ændrer din kropsholdning sig, og du bærer dig selv på en anderledes måde. Og det har meget større effekt hos din partner end kavalergang og bagdel.

Lyshåret kvinde med sort lingeri i en seng

Når pakken er pakket op

Når det helt rigtige sæt undertøj er bestilt hjem, er du klar til at lave et af de moves, der fylder kontoen op: Forfør din partner!

Forventningerne har vi allerede parkeret udenfor soveværelset, så når du træder ind over dørtærsklen iført elegante blonder, sexede stropper, uskyldige flæser eller nissehue, så har klokken slået Jer-tid.

Udover at du glæder din partner ved at se fuldstændig fantastisk ud, så har dit move faktisk mange flere fordele:

  • Det er let for din partner at afkode, hvad din intention for aftenen er
  • Du gør noget aktivt for at forkæle din partner
  • Du viser din partner tillid ved at gøre noget, der for dig måske er sårbart
Kvinde med nissehue og rødt lingeri i en seng

Når først du er i tøjet, så er der ingen regler for, hvordan scenariet skal forme sig.

Det kan være, du har lyst til at give din partner en lille lap dance på sengekanten. Det kan også være, du har lyst til at beholde lingeriet på, mens I nyder hinanden. Eller det kan være, at din partner slet ikke kan få undertøjet af dig hurtigt nok.

Det lyder skønt, ikke? Det er fordi, det ér skønt. Uanset hvad du finder på, om det bliver en succes eller ej, så vil bare dét, at du har gjort dig umage for din partner få intimitetskontoen til at se julestjerner.

Fra stress og jag til julefred

Når tiden er knap (og det ved vi jo, den er i december), så vægter kvalitet højere end kvantitet.

Det kan være svært at være til stede og give sig hen, når du véd, at I stadig mangler at få bestilt and hos slagteren. Du orker heller ikke svigermors stikkende kommentarer om den grynede ris ala mande igen i år. Og hvad med alt det, du skal have ordnet på arbejdet, før du kan gå på juleferie med god samvittighed.

Derfor kan det virke uoverskueligt at skulle afsætte tid til romantik. Når hovedet rammer puden om aftenen, har du måske mere lyst til at knalde brikker end at knalde din partner.

Heldigvis er der ingen regler, der siger, at man absolut SKAL afsætte en hel weekend til et tvivlsomt kroophold i udkanten af en provinsby for at tænde gnisten.

Lidt har også ret. Masser af ret, faktisk.

Lyder 10 minutter med dybe kys, som du rent faktisk har lyst til at give, bedre end et marathon i dobbeltsengen, hvor du kun tænker på deadlines og skilt sovs?

Doesn’t ten minutes of passionate kissing that you actually feel like sound so much better than a marathon in a double bed while your mind’s distracted by deadlines and splitting sauce?

Kvinde kigger frem under en dyne i en seng

Kom flirt og forspil i julestrømpen

Det er så let at komme til at glemme forspillet, når du har travlt. At tænke på det som noget, der bare skal overstås, så vi kan komme i gang med det, det egentlig handler om. Det rigtige sex.

Baaaaah, forkert!

For det første, så findes der ikke noget “rigtig” sex. For det andet, så er forspil og flirteri gyldne og lavthængende frugter.

Prøv at tænke tilbage på dit teenagecrush. Din første kæreste. Din gymnasie flirt. Kan du huske den boblende fornemmelse i maven, når jeres hænder strejfede hinanden? Hvordan al lyd i verden ophørte, når I kyssede? Hvordan hele kroppen sitrede, når I kælede for hinanden på sofaen, inden dine forældre kom hjem fra arbejde?

Al den boblen, al den sitren. Den skal vi have fat i igen.

Forspil, mine damer og herrer.

Prøv at droppe forestillingen om, at den slags kun sker i soveværelset med slukket lys og efter samme dagsorden hver gang. I kysser lidt, gnubber lidt, piller lidt og kilder lidt indtil I er mere eller mindre klar til samleje.

Der må da være andre måder, ikke? Der er masser!

Jeres flirteri kan begynde allerede om morgenen og vare hele dagen uden at kræve særligt meget af hverken dig eller din partner. Det kan være et lystent blik i badet. En fræk sms i formiddagspausen. En kinky klejne i madpakken.

Det kan ændre hele energien og dynamikken mellem din partner og dig, hvis I kan afsætte 1 minut her og 5 minutter der til lige at tjekke ind hos hinanden på den måde.

Kvinde kysser mand på kinden

3 forførende forslag til at fylde kontoen op

Når I har fået helt styr på det der med at flirte med hinanden i løbet af dagen, så venter der jer en skøn forløsning.

Det kan være sex. Sagtens. Absolut.

Men det kan også være mere forspil. Og til det har jeg lyst til at vise dig tre slags erotiske produkter, som I kan inddrage. Det er en oplagt måde at gøre oplevelsen særlig og ekstra nydelsesfuld. Det er jo december, ik’?

1. Massage

Det kan lyde en smule trivielt med massage, og det er oftest forbundet med tanker om hold i nakken og trælse spændinger. Men hold nu helt julegudstjeneste, hvor er det bare en himmelsk og lige til højrebenet-agtig aktivitet, som er let at gå til.

Har du overskud til det, så prøv at gøre dig ekstra umage med at sætte den rigtige stemning. Måske har du allerede sendt en sms til din partner om, at der i aften venter 30 minutters forkælelse i soveværelset?

Du kan også finde en playliste med afslappende toner, tænde stearinlys, måske en røgelsespind, rent sengetøj og så videre. Du forstår pointen.

Du kan bruge en lækker massageolie eller et massagelys, så dine hænder kan glide ubesværet over din partners hud og kærtegne, klemme og massere over hele kroppen. Du kan bruge lange, blide strøg fra top til tå på både forside og bagsiden af kroppen.

Prøv at lægge mærke til din partners vejrtrækning undervejs og se, om du kan afkode, hvor og hvornår føles ekstra dejligt. Og husk så lige de steder, hvis du vil have nemme point næste gang eller sikre dig en ekstra stor julegave.

Kvinde får massage på ryggen

2. Spil et spil

Du må endelig ikke springe dette afsnit over, bare fordi din partner ikke kan tåle at tabe i Ludo.

Uanset om brætspil er din yndlingsaktivitet eller om du kun til nøds kan lokkes med til Kalaha i et sommerhus uden WiFi, har du mulighed for at komme endnu tættere på din partner med erotiske spil.

Du kan finde simple kortspil med forslag til nye stillinger, hvis der lige er 15 minutters ro og lyst inden aftenens afsnit af julekalenderen.

Og du kan finde brætspil med tilbehør og regelsæt, som fylder hele dobbeltsengen, når der er tid til den helt store tur.

Det kan være svært at finde på nye erotiske aktiviteter eller intime spørgsmål, men med parspil er der altså rig mulighed for at lære endnu mere om hinanden - både fysisk og følelsesmæssigt. Se det er sådan en julegave, man ikke kan pakke pænt nok ind!

Par sidder og spiller Monogamy brætspil

3. Fjernbetjente fornøjelser

Fjernbetjent sexlegetøj har mange kvaliteter, men en af de aller fedeste er, at det er fantastiske produkter til pirrende forspil.

Du kan bære eller bruge dit foretrukne produkt, og så med et glimt i øjet servere fjernbetjeningen for din partner.

Aldrig har det været sjovere at skifte kanal!

Til kvinder er det især vibratoræg som Amaysin Ribbed Love, der topper ønskelisten.

Vibrator æg med fjernbetjening bliver holdt i hænder

Ægget føres op i vagina med lidt god, vandbaseret glidecreme, og så kan morskab og nydelse ellers bare begynde. Det kan gøre selv de mest kedelige huslige pligter til hede forspil. Og hvis din partner er med på den, kan I endda fortsætte uden for hjemmet.

Supermarkedet i myldretid, juleafslutning på arbejdet eller det lokale kors salmesang på torvet kan forvandles til jeres egen erotiske legeplads.

Men ægget kan altså også nydes i soveværelset. Prøv det på klitoris, når I kæler eller under oralsex. Med fjernbetjeningen kan du nemt selv skifte indstilling, mens din partner er fuldt koncentreret om at tilfredsstille dig.

Selvom et vibratoræg i teorien også kan bruges på skaftet af penis, så er der også fjernbetjent sexlegetøj til mænd.

Navnet er Bond. We-Vibe Bond.

Denne frække gadget er på en hemmelig mission, og målet er skudsikker tilfredsstillelse.

Penisring med fjernbetjening og telefon

Den vibrerende penisring er designet til at sidde om roden af penis i længere tid ad gangen. Ikke som en “normal” penisring, som man bruger under samleje. Næh nej, den her kan sidde under dine boxershorts hele dagen.

Lyder det komplekst? Slet ikke! Forestil dig dette:

Du står op, går i bad, tager We-vibe Bond på, tager tøj på, spiser morgenmad, hopper ind i bilen, sætter dig på kontoret, åbner en fyldt mailboks, mens du pludselig mærker en ret så pirrende summen i bukserne.

Med app’en kan din partner nemlig styre vibrationerne, selvom I slet ikke er i nærheden af hinanden. Det er altså sexting på level max!

Din partner kan også bruge den trådløse fjernbetjening, hvis I er i nærheden af hinanden og ikke har skærmtid. Uanset hvad I bruger, så kan det være ultra ophidsende at have eller være i kontrol.

Tænk at noget så enkelt som en vibrerende penisring faktisk kan styrke båndet mellem jer. Og det gælder selvfølgelig også i andre måneder end december.

Mand og kvinde ligger under et lagen i en seng

Juleeventyrets slutning

Er du stadig med så langt? Fedt!

Lad os lige prøve at gøre en lang historie kort:

  • December er en travl måned, så er det dejligt, når vi kan finde tid til hinanden
  • Intimitet og erotik behøver hverken være omstændigt eller tidskrævende
  • Der er masser af måder at komme endnu tættere på hinanden på

Hvis julemåneden i år alligevel bare bliver et langt stræk med grå hår og svigerfamilie, så husk, at det er helt okay. Rom blev ikke bygget på den dag og hey, svigerfamilier kan være ret så skønne at være sammen med.

Måske er det næste weekend, næste højtid eller først næste år, at intimitetskontoen trænger til opfyldning hos dig og din partner.

Uanset om vi ses på Sinful.dk i morgen eller engang i fremtiden, så ønskes du, din partner og dine kære en rigtig glædelig jul.

God fornøjelse!

Lignende blogindlæg

    Få 10% rabat på dit næste købTilmeld dig Sinfuls nyhedsbrev

    Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag og få 10% på dit næste køb. Glæd dig også til VIP adgang til de gode tilbud, målrettet markedsføring, eksklusive lanceringer og fede konkurrencer. Du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere om vores behandling af personoplysninger og dine rettigheder i vores persondatapolitik.

    Hurtig og diskret levering
    Fri fragt ved køb over 499 kr
    Vi er e-mærket

    Levering

    Sikker betaling

    Søren Nymarks Vej 1C, 8270 Højbjerg, Danmark, CVR. 32887848

    Alle modeller er over 18.

    Copyright © 2008-2024 Sinful.dk v/Mcompany ApS