Hurtig og diskret levering
Fri fragt ved køb over 499 kr
Vi er e-mærket
  • Hurtig og diskret levering
  • Fri fragt ved køb over 499 kr
  • Vi er e-mærket
Person hænger i bondagereb fra loftet, mens en anden person står ved siden af og binder rebetPerson hænger i bondagereb fra loftet, mens en anden person står ved siden af og binder rebet
Nyheder
Copywriter
Sidst opdateret:16/10/2023

Frigørende fantasier: Jeg er den bedste udgave af mig selv som rigger

Indholdsfortegnelse

Alle har fantasier. Det er bare forskelligt, hvordan vi bruger dem. Nogle beholder dem for sig selv, imens andre udlever dem med en eller flere partnere. Og så er der dem, som har gjort det til en livsstil.

Én af personerne er Absalon.

Han er rigger. Et gammelt sømandsudtryk, der betyder at tøjre, binde og fastgøre ting med reb. Og som har udviklet sig til at dække over en person, der binder reb omkring mennesker frem for skibe.

To personer sidder tæt sammen, mens den ene binder den anden med et bondagereb

Fascinationen har altid været der

Absalon har altid haft en fascination for reb og fiksering, og som 26-årig begyndte han at udforske forskellige dele af sine fantasier, der handlede om netop det.

Med forskellige partnere eksperimenterede han med bondage, hvilket betyder at fikserer en partner med eksempelvis manchetter eller reb, men det blev aldrig helt, som han havde forestillet sig.

- Jeg troede, at jeg bare kunne gå i gang med at lege med reb og partnere uden nogen særlig form for viden eller oplæring på området. Hvor svært kunne det egentlig være?”fortæller Absalon.

Han blev hurtigt klogere.

En person ligger med bondagereb rundt om kroppen

Fandt en læremester

I 2017 gik han målrettet i gang med at udforske, hvad reb kunne tilføje af nydelse til hans liv. For en ting er, at bruge manchetter og håndjern hjemme i soveværelset, noget helt andet er, når du gerne vil binde hele din partners krop ind og hejse dem op i reb.

- Det handler først og fremmest om sikkerhed. Både i forhold til at binde på den korrekte måde men også i forhold til både fysisk og verbal kommunikation med din partner.

Derfor startede Absalon hos Klub Nawa i Østjylland - en rebklub der har specialiseret sig i at undervise i stilarter som Shibari, Kinbaku og mere free-style bondage. Her er fokus på videndeling, læring og udfoldelse, og alle er velkomne uanset erfaring.

I klub Nawa fandt Absalon en læremester, der kunne guide og hjælpe ham til at blive en dygtig rigger.

- Jeg troede, at jeg kunne det hele allerede inden jeg startede, bare fordi jeg havde lysten til det. Men jeg fandt ud af, at jeg havde meget at lære! Man kan blive ved at udvikle sig. Både når det handler om kommunikation og teknik, fortæller Absalon. 

- Hele mindsettet er også en stor del af det, og det havde jeg slet ikke forstået inden jeg kom hos Nawa. Den energi der er hos dem, finder du ingen andre steder. Det var blandt andet derfor, at jeg fandt en læremester. Han var med til at vise mig, hvordan man er en rigtig rigger.

Nærbillede af en person, der har bondagereb rundt om hænderne

Fra fantasi til livsstil

Det, der startede som en stille fantasi, blev senere til en hobby og er nu en livsstil.

På samme måde som folk der går meget op i eksempelvis cykelsport: Der er altid en ny gadget, en ny distance der skal prøves og en lyst til at fortsætte og blive bedre. I Absalons tilfælde er han endda begyndt at producere sit eget reb, så det bliver præcis, som han vil have det.

I dag er han 36 år og har en bred erfaring indenfor rigging.

Han fortæller, at han er blevet dygtigere med årene, fordi han har lært af sine fejl og haft et stærkt fokus på at blive den bedste udgave af sig selv. Han uddyber:

- I det her miljø er det nødvendigt at bruge sin røst og sige til og fra. For der kan godt ske fejl, men du skal tage ansvar for dem. Og er du ny, er det vigtigt at være bevidst om, at det tager tid at blive god. Du kan ikke bare hænge folk op i et reb, og så er du rigger

Uanset hvor erfaren du er, kommer der til at ske fejl. Det er en del af læringsprocessen.

- Det er så vigtigt for mig virkelig at lære af de fejl der sker. For selvom jeg har øvet mig, spurgt til råds og talt med min partner, går det alligevel ikke altid som planlagt. Den skam, der er i at begå fejl, den er så indbygget i os alle sammen, men jeg oplever det særligt hos mænd. Det er et kæmpe tabu. Det betyder desværre, at mange ikke tør tale om det, men i stedet for gemmer det væk.

To personer kigger på hinanden mens den ene er bundet af bondagereb

Det kunne Absalon lige så godt have gjort, da han startede, men for ham var det et aktivt valg om at bryde et tabu.

- Jeg valgte at gøre det modsatte dengang, og i dag taler jeg helt åbent om det. For hvis du kan finde modet til at italesætte dine fejl, kan vi alle sammen lære af det. Der opstår et enormt intimt rum, når vi tør at være ærlige omkring vores følelser, særligt de svære. Det du får til gengæld er en helt særlig frihed og lyst til at udforske endnu mere. Der sker bare noget, når du finder ud af, at du ikke bliver dømt for dine følelser, men grebet i stedet for.

Ligesom i enhver anden relation, er kommunikation nøgleordet til et godt forhold. Du skal være åben for feedback og være opmærksom på dine omgivelser. Derfor er det vigtigt med en partner, som lytter til dig og som rummer det du er.

- Jeg skal vide, at min partner er tryg ved mig og siger til, hvis noget er for stramt eller føles ubehageligt. Hvis hun først siger det bagefter, kan jeg i værste tilfælde have gjort skade på hende. Og så er det ikke en god oplevelse for nogen af os, fortæller han.

Det er relationen, der er i fokus, og det at binde og fiksere, der gør den til noget særligt.

- Det er jo et ret lille miljø, så der går prestige i at gøre det godt og at være en dygtig rigger. Det rygtes, hvis man ikke tager sit ansvar alvorligt. For mig er det vigtigt, at nye kan komme og spørge mig til råds, samtidig med at nye partnere ved, at de kan stole på mig, fortæller Absalon.

To personer leger med bondagereb

Det handler om meget mere end sex

Selvom sex kan være en del af det, handler det at binde eller blive bundet af en partner om så meget andet og mere - for eksempel muligheden for at udleve sin fantasi.

Absalon ser sig selv som en performer, og sammenligner det med at være skuespiller.

- Hvis jeg performer dårligt en dag og er ude af fokus, kan det gå ud over min partner. Det er et enormt intimt og sårbart rum, vi har sammen. Vi skal begge to være mentalt til stede for at få en succesoplevelse.

Og når begge parter er i sync, bliver oplevelsen kun vildere.

- Omvendt kan det være en fuldstændig berusende følelse, når man finder en partner, man binder godt sammen med, hvor det hele føles som én stor organisme. Der, hvor lyst, berøring og samhørighed smelter sammen. Jeg føler mig uovervindelig, når jeg har en partner, hvor alt bare spiller, hvor vi kan være i det her rum sammen og være helt frie med hinanden. Det er derfor jeg rigger.

Vil du også have perspektivet fra den partner, som Absalon binder? Det finder du lige her.

Har du selv fået lyst til at udforske reb og andre bondage elementer, har vi et rigtig godt sted at starte.

En person har dit ben oppe på skulderen af en anden person, mens hun er bundet af et bondagereb

Lignende blogindlæg

    Få 10% rabat på dit næste købTilmeld dig Sinfuls nyhedsbrev

    Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag og få 10% på dit næste køb. Glæd dig også til VIP adgang til de gode tilbud, målrettet markedsføring, eksklusive lanceringer og fede konkurrencer. Du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere om vores behandling af personoplysninger og dine rettigheder i vores persondatapolitik.

    Hurtig og diskret levering
    Fri fragt ved køb over 499 kr
    Vi er e-mærket

    Levering

    Sikker betaling

    Søren Nymarks Vej 1C, 8270 Højbjerg, Danmark, CVR. 32887848

    Alle modeller er over 18.

    Copyright © 2008-2024 Sinful.dk v/Mcompany ApS