
Julen nærmer sig så småt, og mens nogle tæller ned med en helt almindelig chokoladejulekalender, foretrækker vi noget lidt… frækkere!
Vores Sinful julekalendere til par er tilbage, og i år kan I vælge mellem to spændende udgaver: Original og Premium.
I dette blogindlæg får I et smugkig ind i begge julekalendere. Vi gennemgår, hvad der adskiller dem, og hjælper jer med at finde den sex julekalender, der passer bedst til jer.
Så hæld kakao i koppen, sæt jeres yndlingsjulemusik på, og gør jer klar til at møde Original og Premium.

Mød vores sex julekalendere til par
Alle par har deres egen måde at holde gnisten i live på. Derfor har vi lavet to frække julekalendere til par, der vil gøre nedtællingen til jul mere legende, intim og spændende.
Bag lågerne gemmer der sig nøje udvalgt sexlegetøj, erotiske overraskelser og masser af små anledninger til at lege, grine og nyde hinanden gennem december.
Er I nysgerrige? Lad os se nærmere på Original og Premium for 2026 – og afsløre nogle af de overraskelser, der gemmer sig bag lågerne.

Sinful Original Julekalender 2026
Vores Sinful Original Julekalender er perfekt til jer, der er ved at udforske sexlegetøj sammen for første gang – eller til jer, der gerne vil holde december sjov, flirtende og fuld af små frække overraskelser.
Bag de 24 låger finder I:
- 10 × Sexlegetøj
- 5 × Kinky produkter
- 6 × Erotiske overraskelser
- 3 × Frække spil
Og for at give jer en bedre fornemmelse af indholdet, får I her 5 udvalgte overraskelser fra Original julekalenderen.

1 - Vibratoræg med fjernbetjening
Skal I på date, ud at spise eller bare gøre en helt almindelig aften lidt mere spændende? Brug vibratorægget, og giv fjernbetjeningen til din partner.
Med en rækkevidde på op til 8 meter kan din partner styre vibrationerne, mens du prøver at holde masken. Bliver I hjemme, fungerer vibratorægget også skønt til at pirre klitoris, brystvorter, penis eller andre følsomme steder på kroppen.

2 - Vendbar handjob masturbator
Ét sleeve, to teksturer og to forskellige måder at nyde masturbatoren på.
Vend det bløde sleeve på vrangen, og skift mellem to forskellige indvendige strukturer, alt efter hvilken stimulation du har lyst til. Vil du gøre oplevelsen mere naturtro, kan du varme sleevet i vand før brug. Tilsæt rigeligt med vandbaseret glidecreme, og mærk, hvordan hånden får en seriøs opgradering.
Når I er færdige, kan etuiet bruges som et praktisk tørrestativ.

3 - Justerbare håndjern
Hvem skal have kontrollen i aften? Det er der kun én måde at finde ud af på.
Lad håndjernene gå på skift, og mærk, hvordan dynamikken ændrer sig, når én giver slip, og den anden tager styringen. Prøv dem også omkring anklerne og brug dem til at gøre velkendte stillinger lidt mere frække.
Husk at aftale et stopord, før I går i gang, så legen føles tryg og god for jer begge.

4 - Rabbit vibrator
En rabbit vibrator er skøn alene, men der er ingen grund til at beholde den for sig selv.
Giv den til din partner, og lad dem styre tempoet, mens du bruger hænderne eller et andet stykke sexlegetøj til at forkæle dem. Når I bruger rabbit vibratoren, kan I prøve langsomme, vuggende bevægelser i stedet for at føre den frem og tilbage. På den måde bliver den korte arm lettere ved klitoris, mens den længere del stimulerer G-punktet.
Lidt teamwork kan gøre en stor forskel.

5 - Sexstillingsspil
Ved I ikke helt, hvad I skal prøve næste gang? Så lad kortene bestemme.
Træk et kort med en sexstilling til jeres næste dateaften, giv den karakter bagefter, eller gør det til en fræk udfordring og se, hvor mange I kan nå på 10 minutter. Med 52 sexstillinger i spillet kan I også trække ét kort om ugen og lade legen fortsætte længe efter jul.
Og hvis I trækker en sexstilling, der virker lidt uden for jeres komfortzone, så giv den en chance alligevel. Måske gemmer der sig en ny favorit i bunken.

Sinful Premium Julekalender 2026
Premium julekalenderen er til par, der allerede har prøvet lidt af hvert og er klar til at tage nydelsen et skridt videre. Her får I premium sexlegetøj, lækre essentials og erotiske overraskelser, der gør december til en oplagt anledning til at udforske noget nyt sammen.
Bag de 24 låger finder I:
- 11 × Sexlegetøj
- 5 × Kinky produkter
- 5 × Erotiske overraskelser
- 3 × Frække spil
Og for at give jer en lille forsmag på indholdet, får I her 5 overraskelser fra Premium julekalenderen.

1 - Kraftfuld magic wand
Det lange håndtag på denne magic wand gør den nem at bruge i jeres yndlingsstillinger, når I vil tilføje ekstra klitorisstimulation uden at den kommer for meget i vejen.
Og den kan heldigvis mere end bare at forkæle klitoris. Prøv den på brystvorter, inderlår, penis, mellemkød eller andre følsomme steder på kroppen, som nyder godt af dybe, rumlende vibrationer.
Psst! Husk at holde den opladet – den har nemlig mere at byde på senere i julekalenderen.

2 - Butt plug
Denne butt plug i aluminium giver jer en enkel måde at lege med både fylde og temperatur på.
Hold den under varmt eller koldt vand før brug, og oplev, hvordan temperaturen kan ændre følelsen fuldstændig. Test altid temperaturen med hånden først, og brug rigeligt med vandbaseret anal glidecreme, så oplevelsen bliver glattere og mere behagelig.

3 - Dobbelt eleastisk penisring
Med to ringe får du både en tættere pasform og et ekstra tryk dér, hvor det kan mærkes.
Den store ring skal sidde omkring både penis og testikler, mens den mindre ring placeres omkring skaftet. Sæt dem gerne på, før penis er helt erigeret, og brug lidt vandbaseret glidecreme, hvis du vil gøre det nemmere og mere behageligt.

4 - Gummi flogger
En flogger handler ikke kun om slaget, men om alt det, der sker lige før.
Prøv jer frem med langsomme strøg, lette svirp eller fastere slag, og find ud af, hvad der tænder jer mest. Tilføj et bind for øjnene, og lad hver berøring komme som en overraskelse, mens spændingen langsomt bygger sig op.
Aftal et stopord, før I begynder, så I begge kan slappe af og nyde legen.

5 - Magic trio rabbit vibrator
Denne rabbitvibrator er designet til at forme sig efter din krop.
Bøj de to længere dele, indtil de ligger godt mod G-punktet, mens den kortere del pirrer klitoris. Prøv langsomme, vuggende bevægelser i stedet for at føre den frem og tilbage – så er det nemmere at holde alle tre stimuleringspunkter dér, hvor de føles bedst.
Kort sagt: En lidt mere fleksibel rabbit vibrator. På mere end én måde.

FAQ - Alt, du skal vide om vores frække julekalendere
Har I spørgsmål til årets julekalendere? Her får I svar på det vigtigste – fra hvad der gemmer sig bag lågerne, til hvordan I får mest muligt ud af indholdet.
Vi købte en julekalender sidste år – skal vi købe en igen i år?
Ja, helt sikkert. Vi laver nye julekalendere hvert år, så der er masser af nyt sexlegetøj, frække overraskelser og oplevelser at glæde sig til.
Hvis I havde Original sidste år og er klar til at udforske lidt mere, er Premium et oplagt næste skridt. Havde I Premium, kan I stadig glæde jer til et nyt udvalg af sexlegetøj, frække essentials og en masse overraskelser i årets julekalender.
Skal vi købe batterier, ladekabler eller andet til vores julekalender?
Batterier og ladekabler er inkluderet, så I kan komme i gang med det samme.
Vi anbefaler dog, at I tilføjer en vandbaseret glidecreme og en sexlegetøjsrens til jeres ordre. Glidecreme kan gøre mange produkter mere behagelige og lækre at bruge, mens en god sexlegetøjsrens holder jeres sexlegetøj rent, friskt og klar til næste omgang.
Vi er et par af samme køn – kan vi stadig bruge julekalenderen?
Mange af overraskelserne kan nydes af forskellige typer par, men julekalenderne indeholder en blanding af produkter. Noget er designet til personer med vulva, og andet er designet til personer med penis.
Julekalenderne er derfor ikke specifikt sammensat til par af samme køn, og nogle produkter passer måske ikke til jeres anatomi, men der er stadig masser af frække overraskelser, som kan bruges på tværs af kroppe, præferencer og lyst.
Hvordan opbevarer vi vores sexlegetøj efter jul?
Opbevar jeres sexlegetøj køligt, tørt og væk fra direkte sollys, så holder det sig bedst. Det er også en god idé at holde produkterne adskilt, så forskellige materialer ikke ligger direkte mod hinanden.
En aflåselig opbevaringsboks eller opbevaringsposer gør det nemt at samle det hele ét sted og holde jeres sexlegetøj rent, diskret og beskyttet mod støv, kæledyr og nysgerrige blikke.
