Hurtig og diskret levering
Fri fragt ved køb over 599 kr
Vi er e-mærket
  • Hurtig og diskret levering
  • Fri fragt ved køb over 599 kr
  • Vi er e-mærket
Illustrationer af spooning sexstillingen
Sex guides
Forfatter
Sidst opdateret:30/06/2026

Spooning: Den tætte og intime sexstilling

Indholdsfortegnelse

Nogle gange er det bedste sex ikke det mest akrobatiske. Nogle gange handler det bare om at ligge tæt, mærke hinandens varme og nyde følelsen af at være helt tæt forbundet. Det er præcis derfor, så mange elsker Spooning.

Denne afslappede og intime stilling er perfekt til langsomme morgener, dovne aftener under dynen eller enhver situation, hvor I har lyst til at kombinere sex, putning og nærvær. ❤️

I denne guide giver vi dig de bedste tips til at forny jeres sponning-stilling, og hvordan bestemte sexlegetøj kan forbedre oplevelsen.

Hvad er spooning-sexstillingen?

Spooning sex er sex i den klassiske puttestilling, hvor man ligger i ske. Spooning, eller “skeen”, har fået sit navn fra den måde, to skeer passer sammen på i skuffen. Den partner, der ligger forrest, kaldes ofte den lille ske, mens partneren bagved er den store ske. Begge ligger på siden og vender samme vej, mens den store ske lægger sig tæt ind mod den lille ske og kan trænge ind bagfra.

Den tætte kontakt gør spooning til en af de mest intime sexstillinger, fordi hele kroppen er i kontakt, og I kan nyde følelsen af at ligge tæt sammen under dynen.

Selvom den bagerste partner ofte har den penetrerende rolle, behøver rollerne ikke følge bestemte køn eller dynamikker. Stillingen kan tilpasses mange forskellige præferencer og former for leg.

Derfor elsker vi spooning-sex

Spooning er måske en af de mest afslappede sexstillinger, der findes, men netop kombinationen af komfort, nærhed og nydelse gør den til en klassiker, som mange vender tilbage til igen og igen.

Når hele kroppen er i kontakt, opstår der en særlig følelse af tryghed og intimitet, som mange finder utrolig ophidsende. Samtidig giver stillingen mulighed for at slappe af og være til stede i øjeblikket uden at skulle koncentrere sig om balance eller komplicerede positioner.

En anden fordel er, at hænderne er frie. Det giver masser af muligheder for kærtegn, massage og ekstra stimulation undervejs.

Spooning er en oplagt stilling til at sætte tempoet ned, give slip og nyde den tætte kontakt mellem jer.

Sådan laver I skeen

Den partner, der skal være den lille ske, lægger sig på siden og vender blikket væk fra partneren. Den store ske lægger sig bagved og følger kroppens form, så I ligger tæt sammen.

Herfra kan I justere afstanden mellem jer, indtil det føles komfortabelt. Den lille ske kan løfte det øverste ben en smule for at skabe mere plads og ændre vinklen, mens den store ske kan trække sig tættere ind for at øge kontakten mellem jeres kroppe.

Tag jer tid til at finde den position, der føles bedst for jer begge. Komfort er en stor del af det, der gør Spooning-sexstillingen så populær.

Tips til den “store ske”

Spooning handler om meget mere end bevægelser, det handler også om kontakt og berøring. Prøv forskellige ting og prøv også at læse din partners signaler.

  • Brug dine frie hænder. Udnyt den tætte kontakt ved at holde om din partner, kysse nakken eller lade hænderne udforske kroppen. Grib om brysterne, eller lad fingrene vandre ned mellem hendes ben, mens du støder.
  • Prøv også at variere tempoet. Langsomme, rolige bevægelser passer ofte perfekt til den afslappede stemning, som stillingen naturligt skaber, men nogle gange kan det være lækkert lige at sætte farten lidt op.
  • Hold kontakten tæt. Pres dig helt tæt ind til din partners bagdel. Jo tættere I er, jo mere intenst mærker hun dine bevægelser, hver gang du støder dybt ind i hende.
  • Stimuler sanserne. Din partners nakke og ører er lige foran dig. Naf let i nakken, kys den varme hud, og hvisk de frækkeste ting direkte ind i øret.😉

Tips til den “lille ske”

Selvom du ligger som den lille ske og overlader det hårde arbejde til din partner, kan du nemt justere oplevelsen med små bevægelser og kropssignaler.

  • Vis hvad du vil have. Tag styringen over din partners hænder. Før dem op til dine bryster eller derned, hvor det føles allerbedst, så du viser præcis, hvor du gerne vil røres.
  • Åbn op for dybden. Løft dit øverste ben en smule mere, end du plejer. Det ændrer bækkenets vinkel, åbner op for din partner og lader penetrationen komme meget dybere ind. Det giver også mere plads til at din partner kan røre ved dig imens.
  • Pres dig bagud. Prøv at presse dig tættere ind mod din partner eller eksperimentér med vinklen på hofterne. Selv små ændringer kan påvirke komforten og fornemmelsen markant.

En fræk variation: Open-legged spoon

Illustration af open-legged spoon sexstilling

Hvis I vil have endnu mere ud af den klassiske spooning stilling, skal den lille ske blot strække sit nederste ben helt ud og løfte sit øverste ben godt op over sin partners hofte. Den store ske rykker helt tæt ind og placerer sig solidt mellem den lille skes ben.

Denne lille justering åbner bækkenet fuldstændig op, hvilket giver den store ske en markant nemmere og dybere adgang til penetration.

Samtidig bliver der skabt masser af ekstra plads på forsiden, så I har helt fri bane til at forkæle klitoris med enten fingrene eller en intens vibrator 😍

Inspiration til variation med frækt tilbehør

Vil I gøre spooning-stillingen endnu mere komfortabel, kan en pude mellem knæene eller under hovedet hjælpe kroppen med at slappe mere af.

I kan også eksperimentere med forskellige grader af kropskontakt. Nogle foretrækker at ligge helt tæt sammen hele tiden, mens andre nyder at skabe lidt mere plads til bevægelse og forskellige vinkler.

I kan naturligvis også variere stillingen med forskelligt sexlegetøj til par, så det hele ikke føles for ensformigt.

Her er vores favoritter:

Illustration af spooning sexstilling med en magic wand

Buttplug

Hvis I har lyst til at udforske ekstra stimulation i form af anallegetøj, er en buttplug et oplagt valg. Buttplugs egner sig særligt godt til spooning, fordi stillingen er rolig og kropsnær, og bæres buttpluggen af “lille ske”, bidrager den med ekstra fylde og stimulation til jer begge imens. Win win!

Prøv en af vores favoritter:

Find inspiration til flere stillinger

Vi elsker at I leger i soveværelset! Og vi håber I kunne bruge nogle af vores tips til at opgradere jeres spooning-stilling.

Og hvis I allerede har afprøvet alle vores spooning-tips og har brug for at prøve andre stillinger, kan I blive inspireret til at prøve nye stillinger i vores ultimative guide til sexstillinger, hvor vi har samlet både de klassiske stillinger, bondage-stillinger og de mere vovede, akrobatiske stillinger.

Rigtig god fornøjelse.

Lignende blogindlæg