TickHurtig og diskret levering
TickFri fragt ved køb over 600 kr
  • TickHurtig og diskret levering
  • TickFri fragt ved køb over 600 kr
Illustration af tre sexstillinger på en farvet baggrundIllustration af tre sexstillinger på en farvet baggrund
Guides
Forfatter
Sidst opdateret:23/04/2023

Den ultimative guide til sexstillinger

Indholdsfortegnelse

Sex og sexstillinger er lidt som et puslespil. Der er mange forskellige måder at samle det på. Det er faktisk kun din egen fantasi, der sætter grænsen for, hvordan du kan samle puslespillet med din partner.

Der er nemlig uendelig mange muligheder af sexstillinger. Der er alt fra vanilje-stillinger, som den klassiske missionær, til mere kinky versioner med BDSM-udstyr og Kama Sutra-stillinger, der virkelig sætter din fysik og smidighed på prøve.

Gode sexstillinger: Hvilke er bedst at starte ud med?

Seksuelle præferencer er meget individuelle, og alle kroppe er forskellige. Det er faktisk derfor, det er så vigtigt at prøve noget nyt af en gang imellem. Du kunne for eksempel starte med en ny sexstilling eller sexposition, som ligner en du allerede ved, du elsker.

Eller hvis du ved, du eller din partner rigtig godt kan lide en bestemt type sex, som for eksempel analsex, kan I starte ud med en ny stilling inden for den genre. I kan også bare starte med at kaste jer ud i noget virkelig anderledes, og se hvordan det går. Husk, at latter også er en måde at øge intimiteten og bringe jer tættere på hinanden.

Nogle sexstillinger kan være fysisk udfordrende og involvere bevægelser, der potentielt kan medføre lette skader. Hvis I kaster jer ud i noget ambitiøst, er det vigtigt at starte langsomt ud og løbende tjekke med hinanden, om alt er ok. Hvis en bestemt sexstilling ikke fungerer for jer, kan I altid gå videre til en anden.

Og så til sexstillingerne!

Der findes uendelig mange sexstillinger - og det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser.

Vi kan ikke bringe en uudtømmelig liste her - og vi kender med garanti heller ikke til alle, som par over hele verden har fundet på - men her er et udpluk af de mest populære inden for forskellige genrer.

Vanilje med et twist

Du behøver ikke dildoer eller blindfolds for at booste dit sexliv. Hvis du gerne vil spice tingene en lille smule op, kan det være tilstrækkeligt at vende sig rundt, skifte plads eller at rejse sig op og gøre det stående.

Her er fire nemme alternativer til missionærstillingen for den nysgerrige sexstilling-begynder. Måske en af disse er lige det, der skal til for at bringe dig/jer i den syvende himmel? Du finder aldrig ud af det, medmindre du prøver.

1. Doggystyle

Du kender den sikkert allerede, men doggystyle er en ren klassiker, når det kommer til sex bagfra. Den er dyrisk og helt simpel at gå til.

Denne sexstilling giver nærmest al kontrol til den, der er bagerst. Den giver også mulighed for dybere penetration og stimulation af kvindens G-punkt eller mandens P-punkt. Faktisk er den for mange kvinder lige det, der skal til for at ramme G-punktet helt rigtigt, så de opnår den eftertragtede G-punktsorgasme.

Doggy style sexstilling

2. Cowgirl

Denne sexstilling er for dem, der gerne vil tage kontrollen og give sin partner fuldt udsyn til herlighederne. Den kan være langsom og forførende, eller den kan være et hurtigt ræs mod mållinjen.

Personen, der sidder øverst, kan løfte hofterne og lade sin partner styre stødene, eller justere følelsen ved at bukke sig længere ned over sin partner - eller længere tilbage. Prøv jer frem og find ud af, hvad der passer bedst til jer.

Cow girl sexstilling

3. Omvendt Cowgirl

Nogle gange kan selv en lille ændring gøre en verden til forskel. Det giver næsten sig selv, men omvendt Cowgirl er det samme som Cowgirl - bare omvendt, hvor personen øverst nu bliver penetreret bagfra.

Dette er en anelse mere kompliceret sexstilling end den traditionelle Cowgirl, da vinklen gør det sværere at holde rytmen og tempoet, men prøv jer langsomt frem. I denne sexstilling kan I også eksperimentere med, at personen øverst læner sig fremad eller tilbage. Det kan blandt andet give lidt ekstra støtte, hvis man bukker sig frem over sin partners ben.

Når I mestrer denne sexstilling, er det intet mindre end fantastisk. Personen, der ligger nederst får en virkelig fræk udsigt bagfra, som ikke afslører partnerens ansigtsudtryk, hvilket kan være ganske pirrende. Den omvendte Cowgirl er desuden en ideel til stimulering af både G-punktet og P-punktet.

Reverse cowgirl sexstilling

4. Skeen

Denne sexstilling kombinerer sex med at ligge i ske, og den giver jer en behagelig måde at bygge tempoet op på - eller variere mellem langsomt og hurtigt tempo.

Den giver samtidig mulighed for at eksperimentere en masse med dybden af penetrationen. I kan prøve jer frem, hvor modtageren enten har samlede ben, løftet det øverste ben eller skubbet benene endnu mere fremad.

Skeen fungerer også glimrende til analsex, hvilket giver jer et godt kompromis mellem det kærlige og den lidt frækkere sextype.

Skeen sexstilling

Sexstillinger med gang i mundtøjet

Hvis I er til oralsex, er der uendelig mange muligheder for variation af sexstillinger. Her er et par nye varianter til både fellatio (til partnere med penis) og cunnilingus (til partnere med vagina) - samt den klassiske 69’er med et twist.

1. Krabben

Denne sexstilling er et sikkert hit hos rigtig mange, uanset om man er giver eller modtager. Den ene af jer skal lægge sig på ryggen med bøjede knæ og med en pude, eller to, under hovedet. Den anden lægger sig på ryggen med hovedet hvilende partnerens lår og benene på hver sin side af hovedet.

Sørg for, at modtageren ligger tæt nok på giverens mund, så det ikke er for anstrengende at nå herlighederne (skyd evt. underlivet en anelse op mod ansigtet). Giveren har samtidig let adgang til andre erogene zoner, som snildt kan være en pirrende del af legen for jer begge.

Tip! Modtageren egne hænder har i øvrigt også fri bevægelighed, så hvorfor ikke lade dem tage sig kærligt af partnerens kønsdele?

Krabben sexstilling

2. Stående 69’er

Som man nok kan regne ud, er denne sexstilling fysisk krævende. Den stærkeste og tungeste af jer begynder med at sætte sig ned. Den anden stiller sig med ryggen til, bukker forover og placerer sit hoved mellem benene på den, der sidder ned. Den siddende løfter nu den stående partner op, så hovedet vendes rundt og benene hviler på skuldrene.

Begge parters hoveder skal nu være placeret mellem benene på den anden. Sørg for, at I holder armene omkring hinanden i et fast greb. Den siddende kan nu forsøge at rejse sig op, så I opnår den stående 69’er.

Bemærk! Dette er ikke en sexstilling I skal forsøge jeg med i længere tid, højst nogle få minutter - og KUN hvis den, der holder den anden, 100% sikkert er stærk nok til det.

I kan med fordel fortsætte legen i den traditionelle sexstilling 69’er, hvor den ene part ligger ned på ryggen, mens den anden ligger på knæene ovenpå den modsatte vej. Og hvis det skal være endnu mere behageligt, så læg jer ned på siden begge to - det giver også mulighed for, at I begge har hænderne fri til skøn pirring af bryster, baller og testikler.

Stående 69 sexstilling

3. Deep Throat-servering

Det siger sig selv, at man skal have øvet sig i at tage penis dybt, før man giver sig i kast med denne sexstilling. Når det er sagt, er det nok den bedste stilling at udøve deepthroating, da mund og hals nærmest går ud i ét.

Da modtageren vil have stor bevægelsesfrihed i denne sexstilling, kan det være en god ide at giveren tager sine hænder til hjælp og styrer slagets gang.

Tip! Det kan være en god ide at ligge på et bord, så modtageren partner ikke skal gå langt ned i knæ for at få penis i rette højde i forhold til giverens mund.

Deep throat-servering sexstilling

Græsk sex

Grækerne er så heldige, at de har fået opkaldt analsex-disciplinen efter sig. Når det kommer til analsex, er det vigtigt, I ikke kaster jer ud i nye avancerede sexstillinger uden at have god erfaring med det basale først.

Læs mere i vores guide til at komme godt i gang med analsex. Uanset jeres niveau er det en god ide at følge de tre gyldne råd til god analsex:

  • Varm godt op, inden I går i gang (fx med en lille analplug).
  • Vær sikker på, I begge er helt klar (kommunikation er nøglen).
  • Brug anal glidecreme - og gerne masser af det.

Vi giver her tre bud på nye analsex-stillinger, som kan være med til at sætte lidt ekstra krydderi på sexlivet. Men husk, at selvom I er øvede i analsex, kan det godt tage tid at vænne sig til en ny sexstilling, så vær tålmodige med hinanden, og giv ikke op, hvis første gang bliver lidt kikset. I er godt på vej til den bedste analoplevelse EVER!

1. Sfinksen

Denne sexstilling er en ny variation af den klassiske doggystyle. Den modtagende part går ned på hug med spredte ben og læner sig frem på albuerne, så enden løftes op. Giveren strækker sine ben bagud for at tilføre mere vægt end, hvis personen var på knæene.

Sfinksen føles sexet og ser virkelig sexet ud. Den er relativt simpel at gå til, men kan være en udfordring for modtageren, da personen bærer al vægt på sine arme og hænder. Den er dog stadig det værd, da der er rigtig god mulighed for prostatastimulation. Modtageren kan eventuelt prøve at støtte armene på en god fast pude eller to - det kan måske hjælpe, så sexstillingen kan holdes længere.

Sfinksen sexstilling

2. Det lille løft

Endnu en variant af sexstillingen doggystyle, hvor modtagerens hoved og overkrop sænkes helt ned på sengen, men numsen løftes op mod giveren. Hvis modtageren lægger på nogle puder (eller, endnu bedre, en sexpude), bliver sexstillingen meget mere komfortabel.

I denne sexstilling forstærkes stimulationen prostata, da disse vil være tættere på giveren. Vær dog opmærksom på, at sexstillingen gør det svært at kommunikere med kropssprog, så husk at sige det højt, hvad der føles rart, og hvad der ikke gør.

Tip! Denne sexstilling fungerer også glimrende den anden vej rundt - altså analversionen af missionærstillingen, hvor sexpuden ligeledes hjælper den modtagende part med at løfte enden op, så giveren har nemmere adgang til at penetrere. Så er der også mulighed for, at I kan få øjenkontakt med hinanden.

Det lille løft sexstilling

3. Hængslet

Hængslet er en intens sexstilling, som gør det muligt at trænge ekstra dybt ind - den kræver dog en vis adræthed af begge parter. Giveren skal have det ene knæ i sengen, mens foden på det andet ben hviler fladt ned på sengen. Samtidig skal der lænes let bagover med vægten på hænderne.

Modtageren står på alle fire med underarmene fladt nede på sengen. Sørg for, at det kun er knæene og tæerne, der rører sengen, så rumpen får et ekstra løft opad.

Vi bruger med vilje et blødt underlag (sengen) i denne sexstilling, da der støttes på både knæ og albuer. Modtageren kan også tage en pude til hjælp, for at aflaste underarme og skuldre. Sexstillingen er både intenst og ret avanceret, så det kan være en god idé at vente med den til slutningen af legen, når I begge er godt tændte og hurtigere kan bringes til klimaks.

Tip! Hvorfor ikke også prøve også denne sexstilling af til vaginal penetration?

Hængslet sexstilling

Bondagesex

Det giver næsten sig selv, at bondagesex involverer, at I tilføjer en eller anden form for bondage til jeres sexstilling. Det kan være alt fra manchetter til satin bindebånd eller bondagereb - eller måske bare et slips i bedste Christian Grey-stil.

Det kan være utroligt pirrende, for begge parter, at man ikke kan bruge sine hænder, og den anden part dermed er i fuld kontrol.

Se vores bud på tre sexstillinger til bondagesex, der tænder en ekstra glød i soveværelset. Er I nye i denne verden, kan I også med fordel starte med at læse vores ultimative guide til bdsm.

1. Sprællemanden

I denne sexstilling ligger den ene af jer på ryggen i sengen med spredte arme og spredte ben i fuld sprællemand. Personen skal spændes fast til sengen i både arme og ben. Her kan I med fordel bruge et bindesæt til sengen, som nemt kan bruges - også selvom I ikke har stolper, som vist på billedet.

Der er nu fuld adgang til den, der ligger i sprællemand. Denne sårbarhed kan gøre det ekstra ophidsende for jer begge, og samtidig åbner det op for mange forskellige typer sex og BDSM-lege. Prøv for eksempel at tilføje et blindfold eller en gagball under sexstillingen for at forstærke følelsen af sårbarhed og skærpe sanserne.

Hold dog øje med blodcirkulationen på modtageren, da hænderne over hovedet kan gøre dem følelsesløse over længere tid. Sørg desuden for, at manchetterne ikke spændes for godt fast om håndled og ankler. Der skal altid være plads til mindst én finger mellem manchet og hud.

Tip! Hvis I vil gøre det ekstra frækt, kan modtageren lægge sig på maven i stedet for på ryggen. Det kan gøre det ekstra pirrende, at man ikke kan se, hvad ens partner laver.

Sprællemanden sexstilling

2. Bondagestolen

Denne sexstilling foregår, som navnet antyder, ved at den ene af jer bindes fast til en stol (vælg gerne en robust stol, der ikke vælter så nemt). I kan bruge både bondagereb og tape til at binde hinanden fast, men vi anbefaler bondage tape til nybegyndere, da det er hurtigt og nemt at anvende for alle.

Det gode ved denne sexstilling er, at den ikke belaster den bundne part synderligt, da man sidder ned. Samtidig giver den partneren super god adgang til leg med bryster og brystvorter - og hvis benene tapes fast til ydersiden af stolebenene, åbnes der endnu mere op til vagina eller penis. Klitorisområdet kan med fordel pirres med en vibrator eller en villig tunge, mens penis og testikler kan stimulering helt frit med både hænder og mund.

Med bondage tape kan I variere, i hvor høj grad den bundnes bevægelighed skal begrænses, og I kan tilføje blindfolds, gags og andet BDSM-udstyr - kun fantasien sætter grænser.

Bondagestolen sexstilling

3. Frøen

Denne sexstilling tager doggystyle til et helt nyt niveau, da håndled bindes til ankler.

Her skal modtageren knæle med hoved og skuldre hvilende på sengen - eller på en pude, og med armene mellem benene, så håndleddene er på linje med anklerne. Håndled fastlåses nu til anklerne med bondagereb, tape, manchetter eller med en spredestang, der er helt perfekt til lige præcis den her stilling.

Frøen hæmmer modtageren bevægelsesfrihed kraftigt og gør vedkommende meget sårbar. Sørg derfor for at tale det igennem inden, I går i gang, og aftal et stopord, som øjeblikkeligt kan afbryde legen. Sexstillingen fungerer supergodt til både anal og vaginal sex, men I kan også vove jer ud i andre kinky udfoldelser som spanking og smerteleg.

Frøen sexstilling

Ninjasex

Med denne genre bevæger vi os nu over i Kama Sutra-afdelingen, som sætter noget større krav til smidighed og udholdenhed.

Vi har givet de tre sexstillinger en sværhedsgrad fra 1-10. Sværhedsgrad 10 bør kun forsøges, hvis begge parter er smidige og fysisk stærke.

1. Bambuskløveren

Dette er en klassisk Kama Sutra sexstilling, som er en relativt nem variation til missionærstillingen. Den kræver dog lidt smidighed for modtageren, som ligger på ryggen og løfter det ene ben lige op i luften, mens det andet ben ligger strakt ud på sengen eller gulvet.

Giveren sætter sig overskrævs på partnerens nederste ben, mens det andet ben får lov at hvile mod skulderen. Giveren holder fast på modtagerens løftede ben, mens der trænges ind og stødes.

En af de store fordele ved bambuskløveren er, at den giver mulighed for at trænge dybt ind. Den giver også rigtig god adgang til klitoris, som samtidig kan stimuleres med hænder eller klitorisvibrator. Hvis sexstillingen bliver for trættende, kan det øverste ben sænkes, mens det andet ben løftes op og hviler mod partnerens skulder.

Sværhedsgrad: 5

Bambuskløveren sexstilling

2. Tangen

I denne sexstilling ligger modtageren på siden i sengen med halvdelen af overkroppen (og støtter med albuen), mens den anden halvdel bliver holdt af giveren. Hvis I har mod på en ekstra udfordring kan sexstillingen udføres uden seng og hånden fladt i gulvet (som vist på billedet).

Giveren står vendt mod partneren med et godt greb om hoften/livet. Her bruger giveren desuden benene til at holde partnerens nederste ben nede, det øverste ben oppe og indfører samtidig penis - eller strap-on.

Sværhedsgrad: Sengen 7 - Fritstående 10

Tangen sexstilling

3. Triceps dips

Denne sexstilling kan forsøges på to forskellige måder. De kræver begge rigtig god styrke, men er ikke umulige at opnå.

I det lille dip (eller dyk) sidder giveren på en sofa, strækker sine arme ud bag sig og sætter fødderne op på et sofabord eller en puf. Partneren sætter sig overskrævs, mens giveren bruger sine arme til at skubbe sig selv op og ned.

Triceps dips sexstilling

I det store dyk er sexstillingen modsat. Det vil sige, at giveren ligger på ryggen på gulvet - for eksempel på en stor pude ved siden af sofaen. Partneren indtager nu sexstillingen, som giveren havde før, men denne gang er det modtageren, der hæver og sænker sig.

Udfordringen er selvfølgelig, at man skal være i virkelig god form for at kunne lave triceps dips i længere tid, mens man koncentrerer sig om at holde penis/strap-on inde i partneren på samme tid.

Sværhedsgrad: 9

Hvorfor prøve nye sexstillinger?

Når du har klikket på dette blogindlæg (og været igennem alle stillingerne), så leder du nok efter de bedste sexstillinger og sexpositioner til at sætte ekstra krydderi på sexlivet. Og du er ikke alene. Mennesker har formentlig forsøgt at lægge puslespillet på forskellige måder siden Adam og Eva.

Kama Sutra

Men det var det hinduistiske værk 'Kama Sutra' fra ca. 300 e.Kr. (oprindeligt skrevet på sanskrit), som gjorde det populært at finde nye måder at dyrke lagengymnastik på - selvom kun et enkelt kapitel i værket var dedikeret til dette.

Kama Sutra blev publiceret på engelsk i 1883, og på dansk i 1956. Den helt store popularitet startede dog først, da kapitlet om sexstillinger i 1990’erne begyndte at cirkulere på nettet som en selvstændig tekst.

Selvom Kama Sutra i dag er kendt som en bog om sexstillinger, var værket som helhed, tænkt som en afhandling om nydelse. Ved udgivelsen blev den betragtet som en manual for, hvordan man lever et godt liv. Blandt andet, hvordan man får et lykkeligt ægteskab, hvordan man udtrykker kærlighed til hinanden gennem sex, hvordan man tilfredsstiller sin partner, samt skaber nydelse og variation i sexlivet.

Vær sammen på nye måder

Nydelse og variation er ofte grunden til, at vi gerne vil prøve nye og gode sexstillinger.

De nye og uprøvet sexstillinger lader jer udforske nye erogene zoner. De kan skrue op for jeres initiativ og begejstring for sex, og de kan bytte rundt på den sædvanlige magtdynamik mellem dig og din partner. Og de kan få dig til at se din partner fra en ny vinkel - bogstavelig talt!

Når man udforsker nye og gode sexstillinger sammen, bliver sexlivet mere intimt, fordi i skubber til jeres grænser sammen og opdager nye måder at nyde hinanden på. På den måde opnår I mere nydelse - både sammen og individuelt. Og så skal man ikke glemme, at nye sexstillinger kan øge dine chancer for at opnå flere og bedre orgasmer.

Behøver vi sige mere? Det er bare om at komme i gang!

Rigtig god fornøjelse med jeres nye sexstillinger!

Lignende blogindlæg

    Tilmeld dig Sinfuls nyhedsmailFå 10% rabat på dit næste køb

    Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag og få 10% på dit næste køb. Glæd dig også til VIP adgang til de gode tilbud, målrettet markedsføring, eksklusive lanceringer og fede konkurrencer. Du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere om vores behandling af personoplysninger og dine rettigheder i vores persondatapolitik.

    TickHurtig og diskret levering
    TickFri fragt ved køb over 600 kr

    Levering

    Sikker betaling

    Søren Nymarks Vej 1C, 8270 Højbjerg, Danmark, CVR. 32887848

    Alle modeller er over 18.

    Copyright © 2008-2024 Sinful.dk v/Mcompany ApS