Guides

10 TIPS TIL AT FÅ DET BEDSTE UD AF DIN MAGIC WAND

Den fortryllende Magic Wand er virkelig en verdensstjerne inden for sexlegetøj. I mere end 30 år har den kraftfulde “tryllestav” leveret intense orgasmer i hele verden.

Faktisk blev den oprindeligt lavet som et massageapparat tilbage i 1970’erne, men man fandt hurtigt ud af, at Magic Wands kan andet end bare at massere ømme muskler. Bare spørg Samantha fra TV-serien Sex and the City. I et af afsnittene belærer hun nemlig de kvindelige ekspedienter i en butik om, hvordan deres massageapparat kan bruges som sexlegetøj.

Har du haft problemer med at få orgasme med sexlegetøj, skal du helt sikkert anskaffe dig en Magic Wand. Den er uden sammenligning en af de kraftigste vibratorer på markedet.

Du kan også sagtens bruge din Magic Wand som det, den oprindelig blev lavet til: massage. Enten til muskelømhed eller som en del af frækt forspil. Varm musklerne op, både på dig og din partner, og I vil blive helt afslappede i kroppen. Og måske endda endnu mere opstemte.

1. Start stille ud med din Magic Wand

Vi anbefaler, at du ikke sætter din Magic Wand på højeste speed lige med det samme. Hvis du ikke er vant til det, kan vibrationerne nemlig virke meget kraftige i starten. Selvom du ønsker en hurtig orgasme, så er det bedst at lægge mildt ud og lige så stille arbejde dig op imod klimaks.

Selvom vi anbefaler, at du starter stille ud, så skal du ikke være bange for at øge intensiteten. Når du har vænnet dig til de mildeste vibrationer, så arbejd dig gradvist opad. For nogle er det nok med vibrationer af middel styrke, mens andre gerne vil have det meget mere intenst.

2. Prøv forskellige stillinger

Prøv at bruge din Magic Wand i forskellige stillinger for at få det bedste ud af den. De fleste lægger sig på ryggen, når de skal bruge en vibrator, men ved at afprøve andre stillinger vil du måske opnå en nydelse, som du aldrig før har oplevet. Prøv f.eks. at sætte dig på knæ eller på alle fire. Du kan også med fordel bringe din wand ind i legen med din partner, den fungerer supergodt i sexstillingerne doggy style og i skeen, da de giver fri adgang til klitorisleg.

En anden mulighed er at bruge wanden i saksestillingen, hvor man ligger med benene i kryds med kønsdelene mod hinanden. Traditionelt bruges denne stilling til penetration eller til at gnubbe kønsdelene mod hinanden. Prøv i stedet at anbringe wandens hoved mellem jer og gnub jer mod de skønne vibrationer samtidigt. Denne stilling er uden tvivl fantastisk pirrende, hot og helt utroligt orgasmisk.

3. Prøv indirekte stimulation og massage

Direkte klitorisstimulation er for de fleste virkelig skønt. Men indirekte stimulation, hvor du bruger din Magic Wand omkring de intime områder, føles også virkelig dejligt. Når du stimulerer indirekte med de kraftfulde vibrationer fra Magic Wand, vil du opleve, at du bygger din orgasme langsomt op, og orgasmen vil føles meget mere intens.

4. Magic Wand med eller uden ledning?

Siden den første Magic Wand-vibrator så dagens lys tilbage i 70’erne, er udvalget vokset. Der findes flere forskellige slags Magic Wands fra forskellige producenter, men både formen og poweren er stadig den samme.

Mange Magic Wands er stadig med ledning. Nogen vil mene, at det måske er lidt gammeldags for et moderne stykke sexlegetøj. Men der er det vigtigt at bemærke, at ledningen er nødvendig for de kraftigste wands, de ville simpelthen ikke kunne vibrere lige så kraftigt uden. Og med over 30 år på bagen og en stadigt voksende popularitet, hvorfor så ændre på noget, der virker?

De fleste mærker er dog alligevel hoppet med på den trådløse bølge, og du finder i dag forskellige opladelige Magic Wands, som altså er ganske kraftige. De vil dog aldrig blive helt så kraftige som udgaven med ledning, men du slipper til gengæld for at være afhængig af, om der er en stikkontakt lige i nærheden. Og som ekstra bonus er de genopladelige wands som regel nemmere at rengøre og mange endda vandtætte, så du kan lege med dem i badet.

5. Hvor kraftig en Magic Wand skal jeg vælge?

Hos Sinful.dk finder du mange forskellige Magic Wand-vibratorer. Nogle er større end andre, og nogle vibrerer kraftigere end andre. Hvor kraftig en vibrator du skal vælge er naturligvis meget individuelt og afhænger af, hvor sensitiv du er, og hvor på kroppen du har tænkt dig at bruge din wand.

Sinful Mini Magic WandHvis du ikke har stiftet bekendtskab med en vibrator før, vil vi anbefale at vælge en mini-vibrator som f.eks. Sinfuls Mini Magic Wand. Den fås også med tilbehør, så du kan prøve det af også. Hvis du allerede ved, at du godt kan lide kraftige vibrationer, kan du finde meget kraftige vibratorer og wands i vores Fetish-kategori.

Husk dog på, at Magic Wand-vibratorerne er nogle af de mest kraftfulde vibratorer, der findes på markedet. Den mindst kraftige Magic Wand ligger derfor stadig i toppen, når det gælder vibratorer generelt.

Kaerlig Økologisk Glidecreme

6. Tilføj glidecreme

Som med alt andet sexlegetøj vil din Magic Wand også føles endnu bedre, hvis du bruger en god vandbaseret glidecreme sammen med den. Der er sket en del udvikling inden for glidecreme, og du kan nu få varianter, der er både parabenefri, uden parfume og økologiske.

7. Stimulér penis med din Magic Wand

Når man taler om wands og vibratorer generelt, tænker de fleste af os automatisk på stimulation af klitoris. Men husk på, at vibratorer føles skønt på alle kropstyper og på alle mulige forskellige steder på kroppen, herunder penis. Start med at lade din wand vibrere på skridtet uden på bukserne. Herefter kan du fortsætte uden bukser og lade wanden stimulere strengen. Tilføj lidt glidecreme, og lad wandens hoved glide frem og tilbage over hele penis, så du kan mærke vibrationerne over et større område. For et eksplosivt klimaks kan du lade wanden cirkulere på penishovedet.

Wands med et fladere hoved kan endda også bruges til ekstern massage af prostata. Pres wandens hoved mod mellemkødet, og hold et konstant fast pres for at stimulere prostataen.

8. Lad din wand booste dit øvrige sexlegetøj

Vidste du, at du kan bruge din wand til at få andre stykker legetøj til at vibrere? Dette fungerer bedst med analplugs og dildoer, men det eneste du skal gøre er at holde wandens hoved mod det legetøj, der er ført ind i skeden eller anus. Wandens kraftige vibrationer vil overføres til det andet legetøj. Hvis kreativiteten virkelig kommer over dig, kan du også prøve at bruge din wand til at få klemmer til at vibrere på bryster eller klitoris, og du kan tilføre en ekstra dimension til oralsex ved at holde den vibrerende wand mod nakken, mens du slikker og sutter.

9. Køb ekstra udstyr til Magic Wand

Magic Wand G-punktstilbehør

Magic Wands er som udgangspunkt kun beregnet til udvendig stimulation, men sådan behøver det faktisk ikke at være. De fleste magic wands kan udstyres med en eller flere typer tilbehør, som sættes på wandens hoved. Det kan være tilbehør, du kan bruge som en rabbit til samtidig g-punkts- og klitorisstimulation, et hoved til analstimulation eller et til G-punkts- eller prostatastimulation. King Cock har endda lavet tilbehøret Teaser, som forvandler din wand til en pirrende penisvibrator med et sugende vakuum.

10. Lad fantasien få frit løb

Uanset hvilken type sex og sexlegetøj, du tænder på, holder du gnisten og spændingen i live ved at eksperimentere og ikke være bange for at prøve nye ting af. Wand-vibratorer kan synes klodsede og besværlige at bringe ind i legen, men det er netop disse egenskaber, der gør dem så orgasmisk alsidige.

Nu har vi forhåbentligt vakt din nysgerrighed 😏 Hvor mange andre utraditionelle måder at bruge din wand på kan du selv finde på?